Pædagog med interesse for unge og voksne med autisme søges til projektstilling i dagtilbud i Fredericia.

Region Syddanmark, Autismecenter Syddanmark - Nymarksvej Bosted

З Jobnet
Vil du være det faglige og koordinerende anker i Skovhuset, hvor vi sætter borgernes ønsker og motivation forrest? Har du en stærk specialpædagogisk værktøjskasse, og brænder du for at sætte rammen for det gode dagtilbud? Så læs med her.
På Nymarksvej søger vi en fagligt velfunderet og struktureret pædagog til en etårig projektstilling pr. 1. januar 2027. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt.

Hvem er vi?

Nymarksvej er en del af Autismecenter Syddanmark og ligger i naturskønne omgivelser ved siden af en boldbane og et skovområde. I naturen finder vi ro og velvære. Og når vi ved, at en autismediagnose ofte medfører forhøjet stressniveau, er farver og materialer nøje udvalgt med inspiration netop fra naturen. Af andre særlige tiltag kan nævnes nicher og overgangszoner, der giver tid til omstilling, og mulighed for at være på kanten af fællesskabet de dage, hvor deltagelse i fællesskab bliver for overvældende.

Nymarksvej er et højt specialiseret døgntilbud med 21 lejligheder og et dertilhørende dagtilbud “Skovhuset”. Det er til dette vi søger dig. Vi arbejder ud fra Autismecentrets definerede kerneopgave: “ Med afsæt i den enkelte borgers ressourcer, drømme og håb styrker vi selvbestemmelsen og fremmer selvhjulpenheden, for at understøtte borgerens egen oplevelse af livskvalitet og et meningsfuldt liv”.

Din primære opgave bliver at

  • skabe en rød tråd i arbejdet omkring den enkelte borger og indsatsen omkring denne
  • koordinere og strukturere borgernes hverdag og aktiviteter i Skovhuset
  • være facilitator ind i det gode samarbejde mellem dag- og botilbud
  • udarbejde dags- og uge oversigter til borgerne i samarbejde med borgere, faglig leder og kolleger
  • planlægning af aktiviteter og gøremål, samt indhold i hverdagen der skaber mening og motivation for borgerne
  • indgå samarbejde med pårørende og sagsbehandlere
  • være medansvarlig for den socialfaglige udvikling sammen med kollegaer og ledelse
  • Omsætte indsatsplaner til delmål
  • Arbejde systematisk med god dokumentation
Dine kompetencer

Vi leder efter en uddannet pædagog, der har erfaring inden for autisme og har lyst til at påtage sig et koordinerende ansvar. Den pædagogiske opgave kræver, at du har en professionel tilgang og kan være nærværende i kontakten med den enkelte borger, for at skabe en god relation.

Vi forventer, at du

  • Har kendskab til og erfaring med f.eks. KRAP, TEACCH, ADL, visuel støtte (piktogrammer, Boardmaker) og alternative kommunikationsformer.
  • Er solidt funderet i Low Arousal og mestrer konfliktnedsættende strategier i mødet med overbelastede nervesystemer.
  • Besidder stærke relationskompetencer og formår at bevare roen og overblikket i en uforudsigelig hverdag.
  • Har gode formidlingsevner og trives i rollen som facilitator for dine kolleger.
  • Er systematisk og skriftligt stærk i arbejdet med pædagogisk dokumentation, borgerbeskrivelser og handleplaner.
Vi arbejder målrettet med udvikling af borgernes potentiale, med henblik på at skabe de bedste rammer for borgernes mulighed for at leve et godt liv på egne betingelser. Vi arbejder konflikt nedtrappende og arbejdet kræver, at du har overblik og kan være i situationer med høje følelsesmæssige krav, hvor borgerne kan have udfordrende adfærd.

Din profil

  • kan og tør reflektere over egen og andres praksis.
  • kan modtage og give konstruktiv feedback med henblik på fælles mål og udvikling omkring kerneopgaven.
  • kan opstille og dokumentere sundhedsfaglige og faglige SMARTE delmål for borgeren og arbejde både struktureret og efter intuition, når opgaven kalder på dette
  • er klar og tydelig i din kommunikation, både skriftligt og verbalt
  • arbejder anerkendende og konfliktnedtrappende.
  • kan og vil arbejde for det gode arbejdsmiljø, med åbenhed og anerkendelse.
  • er fysisk og psykisk robust
  • opfatter personlig pleje og omsorg som en naturlig del af arbejdet.
  • er i besiddelse af gyldigt kørekort.
  • omstillingsparat, god til at organisere, planlægge og improvisere, når tingene ikke går som planlagt.
  • er ansvarlig, påtager sig opgaver og er en teamplayer
  • har lyst til at skabe udvikling hos borgerne med et inkluderende fokus på selv- og medbestemmelse
Hvad kan vi tilbyde dig?

  • en spændende stilling med indflydelse på den faglige udvikling i Skovhuset.
  • afsat tid i arbejdsplanen til de koordinerende og administrative opgaver.
  • et stærkt tværfagligt miljø med en høj grad af specialisering
  • kompetenceudviklingsforløb igennem ansættelsen
  • et center med fokus på faglig kompetenceudvikling og mulighed for supervision, faglige temadage, møder, sparring og supervision
  • et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger, hvor alle er ligeværdige
  • en arbejdstid primært i dagtimerne fra mandag til fredag – der kan forekomme aftenarrangementer
  • Løn og ansættelse efter overenskomst
Nærmere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Pia Annette Staugaard på mobil 2113 1080.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: https://autismecentersyddanmark.dk/media/k0xdnmlv/pr%C3%A6sentationspjece-om-nymarksvej-ved-autismecenter-syddanmark.pdf

Ansøgningen skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag. Ansøgningsfrist er den 22. november 2026, samtaler forventes afholdt den 26. november 2026.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i 32.38.1. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark

”Region Syddanmark har vedtaget en strategi om, at alle stillinger i regionen skal slås op som fuldtidsstillinger. Samtidig har Region Syddanmark en livsfasepolitik, der medfører, at der også skal være plads til medarbejdere, der i perioder af livet har behov for en mere fleksibel ansættelse, eksempelvis at være ansat på deltid. Hvis du vælger at søge stillingen, og du vurderer, at du er i en livsfase, hvor du har behov for en deltidsstilling, skal du angive dette i din ansøgning. Vurderingen af, om du kan ansættes i stillingen på deltid, vil blive foretaget individuelt og konkret.

Це оголошення від Region Syddanmark взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Region Syddanmark? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29190909)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Region Syddanmark
Відгукнутися на сайті компанії