DGI Storkøbenhavn søger studiepraktikant til Team Politik, Kommunikation og Analyse
Vi søger en praktikant til at indgå i det daglige arbejde med politisk interessevaretagelse, analyse og strategisk kommunikation. Praktikperioden løber fra d. 1. februar til 30. juni 2027.
Dine opgaver
Som praktikant i Team Politik, Kommunikation og Analyse vil du arbejde med at sætte foreningerne på den idrætspolitiske dagsorden. I tæt samarbejde med den idrætspolitiske chef vil du understøtte det daglige arbejde med at fremme foreningsidrættens position i politiske drøftelser bl.a. ved hjælp af data, cases og viden om foreningsidrættens kvaliteter.
Du vil komme til at udføre mange forskellige typer af opgaver, hvor fællesnævneren vil være opgaver, som kan bruges ift. at understøtte og fremme DGI Storkøbenhavns arbejde med politisk betjening, lokal interessevaretagelse, analyse og kommunikation. Der vil både være dataindsamling, databehandling og skriveopgaver. Medlemstal, ‘Fritidsbarometeret- går du til noget?’ og andre større datasæt om danskernes idrætsvaner er væsentlige dele af vores arbejde og indsats. Alt efter dine kvalifikationer og interesser vil du få dine egne ansvarsområder, som du selv skal håndtere og udvikle i den periode, du er hos os.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en interesse for idrætsområdet og krydsfeltet mellem foreningsidræt, kommune og samfund. Det vil også være fint, hvis du har viden om/interesse for analyse, interessevaretagelse og kommunalpolitik, men det er ikke et krav. Du vil indgå i et tæt samarbejde med teamets kommunikationskonsulenter, men også husets øvrige medarbejdere. Du skal kunne arbejde struktureret og selvstændigt og gerne være initiativrig og udadvendt samt have mod på at påtage dig ansvar for egne opgaver.
Vi tilbyder
Hos os får du praktisk erfaring med, hvordan data, analyse, kommunikation og politisk interessevaretagelse spiller sammen i en organisation, der arbejder tæt på både idrætsforeninger og kommunale beslutningstagere. Det er vores erfaring, at praktikanterne har stor glæde af at blive en del af vores team, og at de lærer meget om praktisk organisationsarbejde via opholdet hos os.
Vi tilbyder et godt og levende arbejdsmiljø med mange passionerede medarbejdere og mulighed for udvikling af faglige kompetencer. Vi er vant til at have dygtige praktikanter i huset, hvor du bliver en del af et udfordrende og lærerigt praktikmiljø, hvor der er plads til, at du kan byde ind med egne idéer og holdninger. Tonen i huset er afslappet og uformel, og vi er gode til at stable sociale arrangementer på benene.
Med i praktikpladsen hører adgang til en god frokostordning, arbejds-pc og evt. arbejdsmobiltelefon. Praktikken er ulønnet, og timetallet aftales under hensyn til reglerne på det enkelte studie. I udgangspunktet er praktikken 25-37 timer om ugen med stor mulighed for fleksibilitet.
Om DGI Storkøbenhavn
Som foreningsidrættens udviklingshus brænder vi for at skabe stærke, lokale idrætsfællesskaber. Vi samarbejder med alle typer af idrætsforeninger om bl.a. rekruttering af frivillige, facilitetsbehov, aktivitetsudvikling, foreningsdannelse, social inklusion, markedsføring, skolesamarbejder og eventafvikling.
DGI Storkøbenhavn dækker 11 kommuner i hovedstadsområdet. Vi har oplevet massiv medlemsvækst de seneste år. I 2025 havde vi ca. 645 medlemsforeninger med 315.000 medlemmer i alt.
Vi er ca. 50 ansatte, som alle brænder for ”Udvikling i forening”, og har kontor på Vesterbrogade 6D tæt på Københavns Hovedbanegård.
Ansøgningsfrist og samtaler
Vi skal have din ansøgning senest 15. januar 2027 – men vær opmærksom på, at ansøgninger gennemgås løbende, så send gerne din ansøgning til os hurtigt. Ansættelsessamtaler afholdes også løbende, hvor samtaletidspunktet aftales direkte med dig. Opslaget bliver fjernet, hvis vores næste praktikant er fundet, før deadline udløber. Alle, der har sendt en ansøgning, men ikke bliver valgt, får et mundtligt eller skriftligt afslag.
Spørgsmål og mere information
Har du spørgsmål til praktikstillingen, så kontakt idrætspolitisk chef i Team Politik, Kommunikation og Analyse, Kasper Lund Kirkegaard på e-mail: klk@dgi.dk eller mobiltelefon: 29744982.
Це оголошення від DGI взято з Emply. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для DGI? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
Про цього роботодавця
- Перевірений CVR (40011218)
- Новий на jajob, історії відповідей ще немає
