Er du struktureret og motiverende leder med stærke kompetencer inden for logistik og lagerstyring?

Danske Fragtmænd

З HR-Manager

Er du en struktureret og motiverende leder med stærke kompetencer inden for logistik og lagerstyring? Og har du lyst til at stå i spidsen for en lagerdrift, hvor du får mulighed for at gøre en mærkbar forskel for både medarbejdere og arbejdsgange?

Hos Danske Fragtmænd søger vi en synlig og engageret lagerchef, der kan kombinere et strategisk overblik med den daglige ledelse og optimering af vores lagerdrift i Herning, Ikast, Silkeborg og Esbjerg.

Få ansvaret for en omfattende lagerdrift og kundekontakt

Som lagerchef får du ansvaret for vores lageraktiviteter på tværs af flere lokationer i Herning, Ikast, Silkeborg og Esbjerg. Her skal du sikre en effektiv og velfungerende drift, hvor kvalitet, sikkerhed og god ressourceudnyttelse går hånd i hånd.

Du får det overordnede ledelsesansvar for 27 medarbejdere, herunder to teamledere og fire områdeansvarlige, som du skal motivere, udvikle og støtte i deres daglige arbejde. Det kræver, at du er en synlig leder, der både kan sætte retning, skabe struktur og være tæt på medarbejderne.

Med et samlet lagerareal på ca. 43.500 m² lige nu fordelt på 20 kunder og en daglig håndtering af omkring 150 ordrer og 1.000 ordrelinjer bliver du en del af en drift, hvor planlægning, overblik og løbende optimering er afgørende for, at hverdagen fungerer.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Sikre den daglige ledelse af lagerdriften med fokus på motivation, trivsel og ressourceplanlægning.
  • Have det overordnede driftsansvar og sikre en effektiv håndtering af lageraktiviteterne på tværs af lokationerne.
  • Sikre en god dialog og et tæt samarbejde med vores lagerkunder, hvor du bidrager til at finde løsninger og sikre en høj kvalitet i den daglige drift.
  • Arbejde målrettet med procesoptimering og effektivisering af arbejdsgange.
  • Sikre tæt koordinering og samarbejde med driftschefen, de øvrige lagerchefer og andre afdelinger i Danske Fragtmænd.
  • Sikre, at gældende sikkerhedskrav og standarder overholdes, og at der er fokus på et godt og sikkert arbejdsmiljø.

Du får en alsidig hverdag, hvor du både skal kunne bevare det store overblik og være klar til at handle, når driften kræver det.

Er du en leder, der skaber struktur og motiverer andre?

Vi forestiller os, at du har solid erfaring med lager- og logistikstyring, gerne fra en lignende lederstilling. Du har en god forståelse for, hvad der skal til for at skabe en effektiv lagerdrift, og du trives med at tage ansvar og finde løsninger, når der opstår udfordringer.

Som leder er du naturligt motiverende og god til at skabe følgeskab. Du går forrest, er tydelig i din kommunikation og formår at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives og tager ansvar for deres opgaver.

Du arbejder struktureret og analytisk, men har samtidig en praktisk og løsningsorienteret tilgang til hverdagen. Du kan prioritere mellem forskellige opgaver og bevare overblikket, også når der er travlt på tværs af lokationerne.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har erfaring med lagerstyringssystemer. Vi anvender NYCE, og kendskab er en fordel.
  • Taler og skriver dansk og gerne kan begå dig på engelsk.
  • Har truckcertifikat, hvilket er en fordel, men ikke et krav.

Det vigtigste for os er, at du har de rette ledelsesmæssige kompetencer, en god forståelse for lagerdrift og lysten til at skabe resultater sammen med dine medarbejdere.

Hvad tilbyder vi dig?

  • En central og ansvarsfuld stilling i en dynamisk virksomhed i vækst.
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver og udviklingen af vores lagerprocesser.
  • Et uformelt arbejdsmiljø med gode kolleger, en flad organisationsstruktur og et stærkt fællesskab.
  • Løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring og personalegoder som blandt andet frugtordning.

Hvem er vi?
Der er stor sandsynlighed for, at du allerede kender os. Det er os med de blå lastbiler. Danske Fragtmænd er stolte af at være én af Danmarks førende logistikkoncerner med 3.500 medarbejdere og 1.800 lastbiler.
Vores kultur er kendetegnet af det, som vi kalder True Blue-ånden. Det betyder, at vi er en arbejdsplads med en flad organisationsstruktur, som løfter i flok og vi har en uformel omgangstone med fokus på ordentlighed og respekt.

Er du interesseret i stillingen?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Helmer B. Hansen på mail helmer.hansen@fragt.dk.

Send din ansøgning hurtigst muligt via 'Søg stillingen'-knappen. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Це оголошення від Danske Fragtmænd взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Danske Fragtmænd? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (30611756)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Danske Fragtmænd
Відгукнутися на сайті компанії