Fysioterapeut til Sundheds- og Omsorgspladserne
Region MidtjyllandRanders NØ
Vil du bruge din psykomotoriske faglighed i arbejdet med unge, hvor relation, krop, nervesystem og følelsesmæssig regulering er centrale elementer i den daglige indsats?
Emmedsbo Mølle søger en psykomotorisk terapeut, som har lyst til at blive en del af vores tværfaglige medarbejdergruppe og bidrage med en særlig krops- og relationsorienteret faglighed.
Emmedsbo Mølle er et specialiseret børne- og ungehjem. Vi arbejder med unge med komplekse psykosociale vanskeligheder, herunder blandt andet emotionel ustabilitet og alvorlig selvskadende adfærd. Vores faglige tilgang bygger blandt andet på mentalisering, miljøterapi, emotionsregulering og narrativ tilgange.
Hvorfor en psykomotorisk terapeut?
Vi ønsker at styrke vores fokus på sammenhængen mellem krop, følelser, arousal, relation og adfærd.
Som psykomotorisk terapeut får du derfor mulighed for at bringe din særlige faglighed aktivt ind i den miljøterapeutiske hverdag. Tidligere erfaringer med psykomotorik på Emmedsbo Mølle har netop fremhævet potentialet i at bruge kroppen til at skabe ro, kontakt og bedre trivsel hos vores målgruppe.
Dine opgaver kan blandt andet være
psykomotoriske individuelle forløb med de unge
aktiviteter med fokus på kropsbevidsthed, sansning og regulering
støtte til unge i arbejdet med uro, spændingstilstande og følelsesmæssig overvældelse
deltagelse i det daglige miljøterapeutiske arbejde
observation og faglig vurdering af kropslige og relationelle signaler
udvikling af konkrete regulerings- og mestringsstrategier sammen med den enkelte unge
tværfagligt samarbejde omkring behandlingsmæssige og pædagogiske mål
faglig sparring med kolleger om psykomotoriske perspektiver på de unges udfordringer og ressourcer
dokumentation af indsatser, observationer og udvikling.
Psykomotorisk terapi indgår allerede som et relevant element i Emmedsbo Mølles kompetenceudvikling, sammen med blandt andet mentaliseringsbaseret miljøterapi, viden om selvskade, traume, autisme og ADHD.
Vi forestiller os, at du
er uddannet psykomotorisk terapeut
er rolig, tydelig og relationskompetent
kan bevare din faglige ro, også når en ung er følelsesmæssigt belastet
er nysgerrig på adfærd og på, hvad der ligger bag den
kan arbejde struktureret og samtidig tilpasse din tilgang til den enkelte unge
har lyst til både miljøterapeutisk arbejde og mere målrettede psykomotoriske forløb
trives i tæt tværfagligt samarbejde
kan omsætte psykomotorisk teori og metode til konkret praksis i de unges hverdag.
Erfaring fra socialområdet, børne- og ungeområdet eller psykiatrien vil være en fordel, men det vigtigste er, at du har den rette faglige nysgerrighed og kan skabe tryghed og kontakt i arbejdet med unge med komplekse behov.
Hos os får du
Et arbejde, hvor din psykomotoriske uddannelse ikke blot bliver et supplement, men en faglighed, som kan bidrage aktivt til den samlede indsats omkring de unge.
Du bliver en del af et miljø med fokus på høj faglighed, refleksion, kompetenceudvikling og supervision. Emmedsbo Mølles kompetenceplan omfatter blandt andet mentaliseringsbaseret miljøterapi, psykiatriske problemstillinger hos unge, selvskade, traume, autisme, ADHD samt psykomotoriske og kropsorienterede tilgange.
Arbejdssted: Emmedsbo Mølle, Kristrup Møllevej 6A, 8960 Randers SØ.
Tiltrædelse: Efter aftale.
Ansættelsesomfang: Efter aftale.
Send din ansøgning og CV til Emmedsbo Mølle: job@emmedsbo.dk
Vi glæder os til at høre fra dig og til at høre, hvordan netop din psykomotoriske faglighed kan bidrage til arbejdet med de unge på Emmedsbo Mølle.
Це оголошення від Emmedsbo Mølle взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для Emmedsbo Mølle? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
Region MidtjyllandRanders NØ
Region MidtjyllandRanders NØ
FysioDanmark RandersRanders C
Favrskov KommuneHadsten
Favrskov KommuneHadsten
VD Consultant ApsAarhus C
AI-асистент може помилятися. Перевіряйте важливу інформацію. Написати в підтримку
Вітаю! Я можу відповісти на запитання про jajob і знайти вакансії. Увійдіть, щоб отримати допомогу з профілем або відгуками.
Думаю…