Medarbejdere til Ungdomsklubberne i Frederikssund Kommune

Frederikssund Kommune, Ungdomsklubben

З Jobnet
Vil du være med til at skabe en meningsfuld fritid for unge? Vi søger engagerede pædagoger eller klubassistenter til ungdomsklubberne i Frederikssund Kommune.

Om os
Ungdomsklubberne i Frederikssund Kommune er er pædagogiske fritidstilbud, hvor vi skaber rammerne for aktiviteter, relationer og fællesskaber, som de unge har lyst til at være en del af. Vi er en enhed med fire lokale klubber.

Det vil sige, at når du er ansat, hører du under alle klubberne, men har din primære base i en af de fire ungdomsklubber. Klubberne ligger i Skibby, Jægerspris, Slangerup og Frederikssund midtby.

Der er typisk ansat to til tre medarbejdere i hver ungdomsklub. Udover den faste åbningstid vil der være timer, som bruges på møder, ture og planlægning af aftenklubben. Da vi holder lukket i skolernes ferieuger, arbejder vi ekstra timer op løbende for at kunne holde fri i disse uger.

Det er vigtigt, at du i din ansøgning noterer, hvilken af de tre stillinger du søger eller om du kunne have interesse i flere.

Ledige stillinger
  • En pædagog-/klubassistentstilling på 28 timer med 2 aftenvagter i Frederikssund Ungdomsklub.
  • En pædagog-/klubassistentstilling på 18 timer med 2 aftenvagter i Jægerspris Ungdomsklub.
  • En pædagog-/klubassistentstilling på 22 timer med 2 aftenvagter i Slangerup Ungdomsklub.

Vi tilbyder
  • En arbejdsplads, som er en del af "Ungeliv", der rummer Ungdomsskolen, Trivsel & Kriminalitetsforebyggelse (SSP), 10. klassescenter, UU, Fritidspas og Ungdomsklubberne.
  • En hverdag med mulighed for at bringe dine egne kompetencer og interesser i spil.
  • Mulighed for tværfagligt samarbejde med andre fagpersoner i Ungeliv.
  • Et tæt samarbejde med engagerede kollegaer, hvor vi løfter opgaven i fællesskab.
  • Et arbejde, hvor relationsarbejde, unges trivsel og stærke fællesskaber er en central del af hverdagen.
  • En varieret hverdag med frihed under ansvar og indflydelse på aktiviteter, ture og klubbens indhold i samarbejde med kollegaer og de unge.
  • En arbejdsplads hvor vi værdsætter initiativ, engagement, ansvarlighed og tydelige forventninger til hinanden.

Info om aftenvagterne
(klubberne har åbent til kl. 21:00)
  • Frederikssund: mandag og tirsdag
  • Jægerspris: mandag og onsdag
  • Slangerup: tirsdag og onsdag

Om dig
Vi forventer at du
  • er uddannet pædagog eller har relevant erfaring fra fritidsområdet, f.eks. fra en fritid- eller ungdomsklub eller lignede. Dette er et krav for at komme i betragtning
  • er engageret, initiativrig og opsøgende og kan omsætte ideer til konkrete aktiviteter og fællesskaber med de unge.
  • trives i et mindre medarbejderteam, hvor samarbejde, selvstændighed og fælles ansvar er afgørende for en velfungerende hverdag. Du tager initiativ og handler på det, du ser behov for.
  • kan være fleksibel og bidrage konstruktivt til det kollegiale arbejdsfællesskab.
  • Kan skabe tillidsfulde relationer til unge med forskellige behov, sætte tydelige rammer og håndtere konflikter og svære samtaler med unge og forældre på en rolig og professionel måde
  • er en tydelig og nærværende voksen, der tager ansvar og bevare overblikket, også når der opstår uforudsete situationer.
  • tager medansvar for den daglige drift, herunder planlægning og gennemførelse af aktiviteter, oprydning, formidling af tilbud og indkøb
  • bidrager aktivt til samarbejdet med kollegaer, kommunens øvrige klubber, skoler og eksterne samarbejdspartnere.
  • har kørekort (kategori B).

Om Ungdomsklubberne i Frederikssund
Ungdomsklubberne er en del af Ungeliv, som desuden består af Ungdomsskolen, UU, SSP, U10-centeret og Fritidspas. Idéen bag Ungeliv er at styrke det tværfaglige samarbejde og skabe de absolut bedste rammer for de unge i kommunen.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om Ny Løn.
Der indhentes børne- og straffeattest inden endelig ansættelse.

Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at ringe for yderligere information til Thomas Rasmussen, pædagogisk leder af Ungdomsklubberne i Frederikssund, på telefon 24 34 80 63.

Ansøgningsfrist
Upload din ansøgning til os senest søndag den 22. november 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 26. og fredag den 27. november 2026.

Adresse
Oplyses ved indkaldelse til jobsamtale.
Ansættelsesforhold og timetal
  • 28 timer med 2 aftenvagter.
  • 22 timer med 2 aftenvagter.
  • 18 timer med 2 aftenvagter.
Tiltrædelse
Stillingerne er med ansættelse fra den 1. januar 2027.

Kontakt
Pædagogisk leder af ungdomsklubberne Thomas Rasmussen, telefon 24 34 80 63.

Frederikssund Kommunes privatlivspolitik
Her kan du læse hvordan Frederikssund Kommune behandler dine personoplysninger, samt få information om dine rettigheder. Hvis du ikke har adgang til at se informationen digitalt, kan du kontakte Borgerservice på telefon 47 35 10 00, som kan printe det til dig eller sende det som fysisk brev.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Frederikssund Kommune via dette link: KRL. Udover grundlønnen i gældende overenskomst kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

 

Це оголошення від Frederikssund Kommune взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Frederikssund Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29189129)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Frederikssund Kommune
Відгукнутися на сайті компанії