Landbrugsmedhjælper
Esben DollerupFarsø
Har du erfaring med sejlads, praktisk drift og ledelse af medarbejdere? Og trives du i en hverdag, hvor du både skal skabe overblik, træffe beslutninger og selv tage del i arbejdet?
Muslingeriet søger en driftsleder, som kan stå for planlægningen og koordineringen af den daglige drift, lede medarbejderne og samtidig være en aktiv del af det praktiske arbejde på fjorden.
Muslingeriet er en personligt ejet virksomhed, der arbejder med økologisk opdræt af linemuslinger i Limfjorden. Vi er en arbejdsplads med korte beslutningsveje og en uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden og lægger vægt på, at arbejdet bliver udført ordentligt.
Om jobbet
Som driftsleder får du ansvaret for at skabe struktur og sammenhæng i den daglige drift. Med udgangspunkt i den overordnede produktionsplan planlægger og fordeler du dagens opgaver og følger op på arbejdet sammen med medarbejderne.
Du skal samtidig være indstillet på selv at sejle med ud og deltage i det fysiske arbejde på fjorden og på land. Det er derfor vigtigt, at du både trives med ledelsesansvaret og med at være en aktiv del af holdet i det daglige arbejde.
Du får også det samlede personaleansvar og dermed en vigtig rolle i at lede og udvikle medarbejderne.
Du får naturligvis en grundig introduktion til virksomheden, vores muslingeopdræt, fartøjer, arbejdsmetoder og medarbejdere. Opgaver og ansvar bliver overdraget løbende, i takt med at du lærer driften at kende. På sigt får du det samlede ansvar for den daglige drift og personaleledelse, men du kommer ikke til at stå alene med det fra første dag.
Dine vigtigste opgaver
Dine opgaver bliver blandt andet:
Planlægning, koordinering og opfølgning på den daglige drift
Planlægning og koordinering af de daglige arbejdsopgaver i produktionen, herunder arbejdet med yngelfang, høst og sortering af yngel, strømpning, vedligeholdelse af lineanlæg og høst af konsummuslinger
Ledelse og fordeling af arbejdet blandt medarbejderne
Det samlede personaleansvar, herunder rekruttering, medarbejderudvikling samt fokus på trivsel og godt samarbejde
Sejlads med virksomhedens fartøjer
Deltagelse i det praktiske arbejde på fjorden og på land
Planlægning af bemanding, materiel og øvrige ressourcer til de daglige opgaver
Opfølgning på kvalitet, fremdrift og udførelsen af arbejdet
Fokus på sikkerhed og et godt arbejdsmiljø
Sikring af, at både, materiel og udstyr bliver anvendt hensigtsmæssigt
Deltagelse i udvikling og forbedring af arbejdsmetoder og den daglige drift
Du kommer til at arbejde tæt sammen med virksomhedens ejer, som fortsat har ansvaret for den overordnede produktionsplan. Som driftsleder får du et stort selvstændigt ansvar og det nødvendige mandat til at få den daglige drift og personaleledelse til at fungere.
Hvem er du?
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det vigtigste. Det afgørende er, at du har den nødvendige praktiske erfaring, kan tage ansvar og er i stand til at skabe overblik i en hverdag, hvor planerne indimellem må ændres på grund af vejr, materiel eller produktion.
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med sejlads og de nødvendige gyldige certifikater
Har erfaring fra eksempelvis fiskeri, akvakultur, offshore, landbrug, entreprenørarbejde eller anden praktisk drift
Har erfaring med personaleledelse eller er klar til at tage næste skridt ind i en lederrolle
Kan planlægge arbejdet og følge op på, at opgaverne bliver udført
Har teknisk forståelse og gerne erfaring med mekanik og maritimt udstyr
Kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger, når det er nødvendigt
Er tydelig og ordentlig i din kommunikation
Kan lede og motivere forskellige typer medarbejdere
Har blik for både sikkerhed, kvalitet og medarbejdernes trivsel
Er løsningsorienteret og kan bevare overblikket, når hverdagen ændrer sig
Er indstillet på fysisk arbejde og på at arbejde udendørs i skiftende vejr
Kendskab til muslingeopdræt eller andre biologiske produktionsformer er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst og evne til at lære området grundigt at kende.
Vi tilbyder
En central rolle med stor indflydelse på den daglige drift
Et reelt ledelses- og personaleansvar
En varieret arbejdsdag med både ledelse, planlægning, sejlads og praktisk arbejde
En grundig oplæring og en løbende overdragelse af ansvar
Mulighed for at præge arbejdsgange og den videre udvikling af virksomheden
Korte beslutningsveje og et tæt samarbejde med virksomhedens ejer
En arbejdsplads med en uformel tone, hvor vi lægger vægt på ansvarlighed, samarbejde og ordentlighed
Løn efter kvalifikationer
Arbejdsstedet er Muslingeriet i Hvalpsund samt vores opdrætsområder i Limfjorden.
Це оголошення від Muslingeriet v/Mark Lykke взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для Muslingeriet v/Mark Lykke? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
Esben DollerupFarsø
JobfitHobro
Bixter.dk ApSNykøbing M
Bixter.dk ApSNibe
GÅRDEJER H P PINDSTRUPSkørping
GÅRDEJER JENS OLE SØRENSENTylstrup
AI-асистент може помилятися. Перевіряйте важливу інформацію. Написати в підтримку
Вітаю! Я можу відповісти на запитання про jajob і знайти вакансії. Увійдіть, щоб отримати допомогу з профілем або відгуками.
Думаю…