Kordegn søges til Højdevangskirken
HøjdevangskirkenKøbenhavn S
KIRKETJENER VED BRØNDBY STRAND KIRKE:
En fuldtidsstilling (37 t/uge) som kirketjener ved Brøndby Strand Kirke er ledig til ansættelse pr. 1. februar 2027.
Vær med til at åbne dørene for sognets mange engagerede mennesker og bliv en del af et team, der brænder for vores lokale kirke med en fælles vision om, at Brøndby Strand Kirke skal være et åbent og givende fællesskab.
Vi søger en fleksibel kirketjener, som kan indgå både socialt og professionelt i vores medarbejderstab og i samspillet med kirkens mange frivillige. Medarbejdergruppen arbejder godt sammen på tværs af faggrupper om at udføre de daglige opgaver i Brøndby Strand Kirke. Som kirketjener er det din hovedopgave at sikre, at kirkerum og øvrige lokaler er i orden og klar til brug – både før og efter arrangementer. Dertil kommer, at kirketjeneren ofte er den første som folk møder i døren, når de skal til gudstjeneste, bisættelse/begravelse eller andet i kirken. Praktisk sans, omstillingsparathed og godt humør er blandt nøgleordene.
Har du tidligere erfaring som kirketjener i folkekirken er det en fordel, men vigtigst er det, at du er loyal mod Folkekirkens grundlag og har ønske om at deltage i kirkens arbejde. Du skal i løbet af de første 2 år af ansættelsen gennemgå kirketjeneruddannelsen, hvis du ikke allerede har den.
ARBEJDET FALDER INDENFOR FØLGENDE TO HOVEDOMRÅDER:
1. Rengøring og vedligehold:
· Rengøring varetages af eksternt rengøringsfirma, så kirketjenerens rengøring består af lettere daglig rengøring efter behov.
· Vedligehold af og tilsyn med kirken og de øvrige lokaler (herunder tekniske installationer).
· Vedligeholdelse af udearealer omkring kirken.
· Kontakt til- og tilkald af håndværkere og øvrige leverandører.
2. Klargøring og forberedelse til tjenester og øvrig kirkelig aktivitet:
· Klargøre til og medvirke som kirketjener ved søndagsgudstjenester (inkl. uddeling af nadver) og øvrige kirkelige handlinger (dåb, konfirmation, vielse, begravelse/bisættelse – og andre gudstjenester).
· Opstilling af borde, borddækning, opvask og lignende i forbindelse med diverse aktiviteter i kirkens mødelokaler.
· Indkøb i samarbejde med øvrige ansatte.
· Diverse ikke-planlagte opgaver vil forekomme.
Vi forventer at:
· Du er imødekommende, venlig og serviceminded.
· Du er ansvarsbevidst og har ordenssans.
· Du arbejder selvstændigt, har er godt overblik, kan planlægge og koordinere opgaver.
· Du kan have flere bolde i luften.
· Du har teknisk sans og flair.
· Du er omgængelig, initiativrig og nysgerrig.
· Har flair for små håndværksmæssige opgaver.
· Kan bevare overblikket – også i hektiske perioder.
· Kan indgå i et godt samarbejde med en bred vifte af frivillige.
· Kan håndtere lettere udendørs-opgaver som lugning, snerydning, fjernelse af blade mv.
· Kan udføre lettere kontoropgaver som håndtering af kirkens kalendersystem, mail, varebestilling og fakturaer.
Jobbet er varieret og består af faste daglige, ugentlige og årstidsbestemte opgaver. Kirketjeneste er hver 2. weekend. Kirketjeneste i helligdage og om aftenen fordeles mellem kirketjener og kirketjenerkollegaer i små ansættelser. Din nærmeste leder er Brøndby Strand Kirkes daglige leder.
Brøndby Strand Sogn har mange forskellige aktiviteter, herunder gudstjenester og børnegudstjeneste, koncerter, babysalmesang, konfirmandundervisning, børne- og voksenkor, foredrag samt møder af forskellig karakter. Du skal derfor være parat til at være imødekommende overfor mennesker i alle aldre.
VI TILBYDER:
· en god arbejdsplads, hvor vi sammen danner rammerne om det kirkelige liv i sognet.
· nært samarbejde med kirkens øvrige medarbejdere og de mange frivillige.
· et spændende og selvstændigt job med en bred vifte af opgaver.
· et tværfagligt miljø med fokus på samspil og ejerskab.
ANSÆTTELSESVILKÅR:
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Sundheds- og Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening samt det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på Folkekirkens Personale.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Årslønnen aftales inden for intervallet 324.667 kr. – 408.841 kr. årligt (niveau pr. 1. august 2026). Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 33.231 kr. årligt. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
Spørgsmål vedrørende stillingen rettes til Lo Østergaard, tlf.: 43734454 eller på mail: looe@km.dk.
Ansøgningen sendes elektronisk til kontaktperson Frieda Petersen på mail 9084fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest onsdag den 25. november 2026 kl. 23:59.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i tidsrummet d. 7. og 9. december 2026 kl. 16.00 - til 21:00. Evt. anden runde samtaler vil finde sted d. 17. december 2026 kl. 16:00 - 18.00.
Menighedsrådet kan oplyse, at der efter aftale vil blive indhentet referencer og børneattest.
Brøndby Strand Sogn ligger i Brøndby Kommune og har godt 14.000 indbyggere, hvoraf ca. 4.000 er medlemmer af Folkekirken. Brøndby Strand Kirke er opført i 1984 med en tilbygning opført i 2020 og er omdrejningspunktet for et særdeles aktivt gudstjeneste- og kirkeliv, og kirken deltager som en social entreprenør i mange lokale aktiviteter. Kirken ligger centralt i byen lige ved siden af Brøndby Strand S-tog.
Se yderligere informationer om Brøndby Strand Sogn og sognets aktiviteter på www.brondbystrandkirke.dk
Це оголошення від BRØNDBY STRAND MENIGHEDSRÅD взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для BRØNDBY STRAND MENIGHEDSRÅD? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
HøjdevangskirkenKøbenhavn S
Grundtvigs KirkeKøbenhavn NV
EMDRUP SOGNS MENIGHEDSR EMDRUP KIRKEKøbenhavn NV
VIGERSLEV SOGNS MENIGHEDSRÅDValby
Lindehøj MenighedsrådHerlev
Københavns Domkirke - Vor Frue KirkeKøbenhavn K
AI-асистент може помилятися. Перевіряйте важливу інформацію. Написати в підтримку
Вітаю! Я можу відповісти на запитання про jajob і знайти вакансії. Увійдіть, щоб отримати допомогу з профілем або відгуками.
Думаю…