Stedfortrædende leder ved plejecenter Søkilden

Ærø Kommune

З Jobnet
Stedfortræder for leder ved Plejecenter Søkilden

Spændende mulighed for at kombinere sundhedsfaglighed, ledelse og personlig udvikling på skønne Ærø


Plejecenter Søkilden søger en stedfortræder, der med sin sundhedsfaglige baggrund kan træde ind i ledelsesopgaver og sikre kvalitet, trivsel og udvikling.



Hvem er vi?
Søkilden er et kommunalt plejecenter på Ærø med 32 boliger, hvoraf nogle er særligt indrettet til borgere med demens. Her møder vi hverdagens udfordringer med faglighed, nærvær og en tro på, at livskvalitet kan skabes i små øjeblikke. Vi ser mennesket bag sygdommen og arbejder med at bevare identitet, rytmer og interesser, så beboerne kan føle sig hjemme og trygge. Som medarbejder bliver du en del af et fællesskab, hvor omsorg handler om mere end pleje: det er at skabe ro, dele stjernestunder og finde nye veje til livsglæde. I rollen som stedfortræder tager du samtidig del i ledelsesopgaver i tæt dialog med lederen og balancerer mellem nærvær i hverdagen og ansvar for kolleger og drift.



Om stillingen
Timerne i stillingen som stedfortræder er som udgangspunkt fordelt med 17 timer ugentligt til stedfortræderfunktionen, mens den resterende arbejdstid varetages i en sundhedsfaglig funktion, fx som sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut eller social- og sundhedsassistent. Når lederen har ferie, er på kursus eller af andre årsager ikke er til stede, udvides stedfortræderrollen til fuld tid, og du varetager de nødvendige personaleledelsesopgaver. Derudover får du, i tæt dialog med lederen, tildelt egne ledelsesopgaver, som du har ansvar for at planlægge og følge til dørs.

Som stedfortræder vil du:

  • påtage dig delegerede ledelsesopgaver under lederens fravær, herunder opfølgning på sygefravær, koordinering af vagtplanlægning og sikring af den daglige drift.
  • varetage egne ledelsesområder, som aftales og udvikles i tæt samarbejde med plejecenterlederen.
  • understøtte en praksisnær faglig kultur, hvor læring, refleksion og udvikling er en naturlig del af hverdagen.
  • understøtte medarbejdernes faglige udvikling gennem sparring, refleksion og fokus på høj kvalitet i pleje- og omsorgsopgaverne.
  • bidrage til kvalitetsudvikling, herunder opfølgning på dokumentation, sundhedsfaglige indsatser og medicinhåndtering.
  • understøtte et trygt og anerkendende arbejdsmiljø med fokus på trivsel, samarbejde og medarbejderudvikling.
  • fremme det tværfaglige samarbejde internt på plejecentret samt med pårørende, det udekørende område og Sundhed og Forebyggelse.
  • indgå aktivt i den daglige pleje og omsorg for beboerne og bevare et tæt kendskab til praksis.
Vi søger dig, der:

  • har en sundhedsfaglig uddannelse.
  • har lyst til at kombinere din sundhedsfaglighed med ledelsesopgaver.
  • kan skabe følgeskab gennem tydelig kommunikation, nærvær og tillid.
  • er samarbejdsorienteret og kan skabe gode relationer til medarbejdere, pårørende og borgere.
  • arbejder struktureret og kan bevare overblikket i en hverdag med mange forskellige opgaver.
  • har blik for kvalitet, faglig udvikling og trivsel i hverdagen.
  • er nysgerrig, reflekterende og bidrager positivt til udviklingen af arbejdspladsen.
Vi tilbyder:

  • en spændende og varieret stilling med ansvar og indflydelse.
  • en central rolle i udviklingen af plejecentrets faglige kvalitet og kultur.
  • mulighed for at udvikle både sundhedsfaglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer.
  • mulighed for gradvist at udvikle dine ledelseskompetencer gennem ansvar, sparring og læring i praksis.
  • et arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, kvalitet og helhedspleje.
  • tæt sparring med plejecenterlederen.
Praktisk information:

  • Løn gives efter overenskomsten for din sundhedsfaglige stilling med et tillæg for stedfortræderfunktionen.
  • Hvis stillingen har fanget din interesse, så send din ansøgning og dit CV senest tirsdag den 24. november 2026.
  • Samtaler forventes afholdt den 27.11.2026. Vi ønsker at gøre opmærksom på, at der forud for ansættelsen indhentes straffeattest.
  • Ansættelsen er fra den 01. januar 2027 eller snarest herefter
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder på Søkilden Gitte Noah-Roed på mail gnr@aeroekommune.dk eller efter den 18.11.2026 på telefon 21 28 45 58.

Vi glæder os til at høre fra dig!



Ærø Kommune

Med cirka 700 medarbejder er Ærø Kommune Ærøs største arbejdsplads midt i det Sydfynske Øhav. Hver dag arbejder vi for at skabe de bedste rammer for et trygt og bæredygtigt lokalsamfund.

Vi står på værdierne: sammen kan vi mere, mod til udvikling og et åbent miljø. Hos os er der plads til faglig og personlig udvikling, samtidig med, at vi lægger vægt på fleksibilitet og en god stemning på arbejdspladsen. Vi tror på, at det er sådan, at vi sammen skaber de bedste løsninger - for både borgere og medarbejdere.



Це оголошення від Ærø Kommune взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Ærø Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (28856075)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Ærø Kommune
Відгукнутися на сайті компанії