Sygeplejerske til Intensiv Holbæk søges
Region SjællandHolbæk
Region Sjælland satser målrettet på hjemmebehandling, så flere borgere kan modtage sygehusbehandling i eget hjem. Derfor søger Præhospitalt Centers Hjemmebehandling en dygtig sygeplejerske til basen i Holbæk.
Vær med til at bringe sygehuset hjem til patienterne
Vil du være med til at udvikle fremtidens sundhedsvæsen?
I Region Sjælland arbejder vi målrettet på at flytte mere behandling tættere på borgerne. Stadigt flere patienter kan modtage sygehusbehandling i eget hjem – med samme høje kvalitet og patientsikkerhed som på hospitalet.
Derfor udvider vi vores Mobile Behandlingsenheder (MBE) og søger en engageret sygeplejerske, der ønsker et selvstændigt og fagligt udfordrende arbejde, hvor man gør en reel forskel for patienterne – hver eneste dag.
Velkommen til dit team
Du bliver en del af et velfungerende team med høj faglighed, stærkt kollegaskab og en fælles ambition om at skabe de bedste patientforløb.
Hos os er samarbejde, hjælpsomhed og tillid en naturlig del af hverdagen. Vi arbejder selvstændigt, men aldrig alene. Vi prioriterer faglig sparring, udvikling og et arbejdsmiljø præget af psykologisk tryghed, hvor vi hjælper hinanden og lærer sammen.
Om De Mobile Behandlingsenhede
De Mobile Behandlingsenheder bringer sygehusbehandlingen hjem til patienterne.
Vi behandler patienter, som har behov for sygehusbehandling, men som kan være trygt indlagt i eget hjem. Som sygeplejerske arbejder du selvstændigt hos patienterne i tæt samarbejde med læger, sygeplejersker fra de virtuelle hospitalsafdelinger og eHospitalet.
Du får mulighed for at anvende hele din sygeplejefaglige kompetence og bliver en vigtig del af udviklingen af den præhospitale opgave i patientens hjem.
MBE arbejder blandt andet med:
Dine arbejdsopgaver
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
Vi søger dig, som
Derfor skal du vælge os
Hos os får du:
Om stillingen
Patienterne indlægges via eHospitalet eller de virtuelle hospitalsafdelinger i Region Sjælland.
Hjemmebehandling udvikler sig hurtigt, og du bliver en del af en organisation, hvor nye samarbejdsformer mellem hjemmebehandling, virtuelle hospitalsafdelinger og lægevagten løbende udvikles. Du får derfor mulighed for aktivt at bidrage til udviklingen af fremtidens nære sundhedsvæsen.
Stillingen er på 37 timer ugentligt eller efter aftale med ansættelse pr. 1. januar 2027 eller snarest derefter.
Patienterne kan blive indlagt via eHospitalet eller en virtuel sygehusafdeling i Region Sjælland. Gennem digitale løsninger arbejder vi både med forebyggelse og behandling så borgerne kan få den rette hjælp i deres hverdag. Holbæk Sygehus har som nogle af de første i regionen etableret en virtuel afdeling. Da denne afdeling udgør et tæt samarbejde med MBE søger vi ansøgere med tilknytning til Holbæk-området
Du bliver ansat i Præhospitalt Center med base i Holbæk. Herfra kører du ud til patienter i hele Region Sjælland i MBEs tjenestebiler.
Vi arbejder alle ugens dage mellem kl. 06.00 og 24.00 med dag- og aftenvagter. Weekendvagt indgår som udgangspunkt hver tredje weekend eller hver 2 weekend hvis dette ønskes.
Har du lyst til at være med?
Send din ansøgning og relevante bilag senest 23. november 2026.
Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret sektionsleder Sandie Rosenstrøm på srjo@regionsjaelland.dk.
Du ansættes som sygeplejerske, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst for Sundhedskartellet ikke ledende personale (32.17.1).
Bliv en del af noget større
Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; AMK-vagtcentral; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Uddannelse og Beredskab; Administrationen; Hjemmebehandling; Logistik og Planlægning; Lægevagten; Vaccinationsindsatsen samt den præhospitale forskningsenhed.
Når du arbejder i Præhospitalt Center, bliver du en del af holdet bag den akutte og præhospitale indsats i Region Sjælland. Her arbejder dispatchere, planlæggere, forskere, behandlere og administrative medarbejdere side om side for at sikre, at hjælpen når frem.
Nogle sidder ved telefoner, andre udvikler løsninger, planlægger ruter eller forsker i bedre behandling. Fælles er, at vi arbejder for, at borgerne får hurtig, tryg og professionel hjælp – hvad enten det handler om akutberedskab, lægevagt, befordring, hjemme-behandling, uddannelse eller nye måder at gøre tingene på.
Du får en hverdag, hvor fagligheder mødes, og hvor din viden bliver brugt. Med ansvar, sparring og kolleger, der hjælper hinanden i mål. Og et arbejdsliv, hvor du kan mærke, at det du laver, gør en forskel for mennesker, du måske aldrig møder.
Hvis du vil arbejde et sted, hvor samarbejde er nødvendigt, udvikling sker midt i driften, og opgaven altid starter hos borgeren, så er der plads til dig hos os.
Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook, LinkedIn og Instagram-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Це оголошення від Region Sjælland взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для Region Sjælland? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
Region SjællandHolbæk
Region SjællandHolbæk
Sorø KommuneSorø
Region HovedstadenRoskilde
Halsnæs KommuneHundested
Region HovedstadenRoskilde
AI-асистент може помилятися. Перевіряйте важливу інформацію. Написати в підтримку
Вітаю! Я можу відповісти на запитання про jajob і знайти вакансії. Увійдіть, щоб отримати допомогу з профілем або відгуками.
Думаю…