Vi har fået mulighed for at ansætte flere regionale visitatorer til ny funktion på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Region Hovedstaden

З HR-Manager

Vi har fået mulighed for at ansætte flere regionale visitatorer til ny funktion på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Har du stærk klinisk erfaring, godt blik for det samlede patientforløb og lyst til at arbejde på tværs af hospital og kommune? Så er det måske dig, vi leder efter.

Fra 1. januar 2027 får regionerne en ny opgave med visitation til sundheds- og omsorgspladser. På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital etablerer vi derfor en ny regional visitationsfunktion, og vi søger flere visitatorer, som vil være med til at opbygge og udvikle funktionen.

En fælles funktion på tværs af hospitalet

Som regional visitator bliver du en del af en fælles funktion for hele hospitalet, organisatorisk placeret i Geriatrisk og Palliativ Afdeling, hvor du også får din daglige ledelse.

I København og Frederiksberg kommuner er der i alt 239 sundheds- og omsorgspladser fordelt på flere matrikler, som den regionale visitationsfunktion skal visitere til.

Din opgave bliver at vurdere patienter, som ikke længere har behov for indlæggelse, men som heller ikke er klar til at komme direkte hjem, og tage stilling til, om en sundheds- og omsorgsplads er det rette tilbud.

Du vil blandt andet:

  • visitere patienter til sundheds- og omsorgspladser.
  • vurdere patientens samlede sundhedsfaglige, funktionelle og rehabiliterende behov.
  • matche patienten med det relevante tilbud og have overblik over kapaciteten.
  • koordinere overgangen fra hospital til sundheds- og omsorgsplads.
  • samarbejde med hospitalets afdelinger og kommunerne samt følge op på patientforløb.

Du bliver dermed et vigtigt bindeled mellem hospital, kommuner og sundheds- og omsorgspladser.

Vi skal udvikle funktionen sammen

Funktionen er ny, og du får mulighed for at præge arbejdsgange, samarbejder og den faglige praksis fra begyndelsen.

Vi er i gang med at opbygge det nye team og søger flere kolleger, som har lyst til at tage ansvar, bidrage med deres faglighed og være med til at finde gode løsninger på en ny og vigtig opgave.

Opgaven kræver, at du kan balancere hensynet til den enkelte patient med et blik for kapacitet og flow. Du skal kunne skabe overblik over komplekse forløb, samarbejde på tværs og foretage selvstændige visitationsfaglige vurderinger.

Hvem er du?

Du har en sundhedsfaglig uddannelse som sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut

Det kan eksempelvis være erfaring fra hospital, kommune, rehabilitering, geriatri, medicin, akutområdet eller andre områder med komplekse patient- og borgerforløb.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med udskrivelse, koordinering, tværsektorielle forløb eller kommunale tilbud. Erfaring med visitation er relevant, men ikke et krav.

Vi lægger især vægt på, at du:

  • har et solidt sundhedsfagligt blik og kan vurdere komplekse patienters behov.
  • kan skabe overblik og træffe beslutninger på et fagligt grundlag.
  • arbejder selvstændigt og struktureret.
  • kommunikerer tydeligt og har gode relationelle kompetencer.
  • har interesse for flow, kapacitet og organisering.

Vi tilbyder

  • muligheden for at være med til at opbygge og præge en helt ny regional funktion.
  • et tværfagligt team med forskellige sundhedsfaglige perspektiver.
  • tæt samarbejde med hospitalets afdelinger og kommunale samarbejdspartnere.
  • en varieret arbejdsdag med selvstændigt ansvar og mulighed for faglig udvikling.

Praktisk

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Ved særlige ønsker kan andet aftales.

Arbejdstiden vil som udgangspunkt være placeret på hverdage i dagtimerne. Funktionen skal dog være tilgængelig alle årets dage, og der vil derfor også være weekend- og helligdagsvagter. Weekendvagterne vil være af kortere varighed end de almindelige hverdagsvagter og forventes at ligge cirka hver 7. weekend samt på enkelte helligdage.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Tiltrædelse: 1. december 2026 eller snarest derefter.

Har du lyst til at være med?

Hvis du har lyst til at bruge din sundhedsfaglige erfaring på en ny måde og være med til at skabe gode overgange mellem hospital og kommune, vil vi meget gerne høre fra dig.

Hvis du vil vide mere om stillingen eller den nye funktion, er du velkommen til at kontakte:

Kristina Due Munk, oversygeplejerske
kristina.due.munk@regionh.dk

Mette Baagø Hofman, chefsygeplejerske
Mette.baagoe.hofman@regionh.dk

Ansøgningsfrist: Senest fredag den 20. november 2026.

Samtaler: Vi afholder samtaler løbende og anbefaler derfor, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.

Це оголошення від Region Hovedstaden взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Region Hovedstaden? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29190623)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Region Hovedstaden
Відгукнутися на сайті компанії