Vejleder til Jobvejen – med praktisk arbejde som vej til job

Fredensborg Kommune, CJU Job og Fastholdelse

З Jobnet
Kan du tilrettelægge praktisk arbejde og skabe et fællesskab, hvor ledige bidrager og udvikler deres kompetencer? Vil du samtidig være med til at afprøve, hvordan nytteindsatsen kan åbne døre til lønnede job? Så er du måske vores nye kollega på Jobvejen.
I Center for Job og Uddannelse tror vi på, at mennesker udvikler sig gennem konkrete opgaver, tydelige forventninger og fællesskaber, hvor deres bidrag tydeligt gør en forskel. Jobvejen har base på Kejserdal og løser opgaver både her og på andre offentlige arbejdspladser. Du skal tilrettelægge opgaver for både jobparate borgere og borgere længere fra arbejdsmarkedet – også borgere med begrænsede eller ingen danskkundskaber.

Om jobbet
Sammen med din kolleger planlægger og gennemfører du praktiske forløb i nytteindsatsen. Du indgår aftaler med offentlige arbejdspladser om egnede opgaver og skaber en struktureret arbejdsdag med tydelig instruktion og plads til forskellige forudsætninger. I det daglige arbejde får du blik for den enkeltes kompetencer og muligheder for at komme videre. Som en mindre del af jobbet skal du være med til at afprøve jobskabelse, jobmatch og jobformidling. Du opsøger arbejdsgivere, undersøger muligheder for lønnede opgaver og matcher borgernes kompetencer med arbejdsgivernes behov. Målet er at afprøve, hvordan nytteindsatsen kan føre til ordinære løntimer eller job.

Vi forventer, at du:
  • Trives med praktisk arbejde og tæt kontakt med mennesker.
  • Tager initiativ, følger op og hjælper borgerne videre mod job.
  • Opsøger offentlige arbejdspladser og aftaler egnede opgaver.
  • Deltager i det praktiske arbejde og trives udendørs i al slags vejr.
  • Skaber en meningsfuld arbejdsdag med tydelig struktur, klare rammer og opgaver, der passer til borgernes forudsætninger.
  • Kommunikerer klart og respektfuldt med borgere, kolleger og arbejdsgivere.
  • Hjælper borgerne med at opdage og udvikle deres kompetencer.
  • Dokumenterer borgernes deltagelse, kompetencer og udvikling.

Vi tilbyder
  • Et selvstændigt job, hvor du er med til at udvikle nytteindsatsen og afprøve nye veje til lønnede job.
  • En velfungerende arbejdsplads med kollegialt samarbejde og faglig sparring.
  • Faglige og sociale arrangementer, en aktiv medarbejderklub, sundhedsordning og fri adgang til motionsrum.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt.
Du bliver ansat, som den ene af to kolleger på Jobvejen, som er en del af Kompetencecenteret med base i Humlebæk. Jobvejen er en del af afdelingen Job og Fastholdelse, som består af 25 medarbejdere placeret både på Fredensborg Rådhus og Kompetencecenteret.
Dit arbejdssted bliver Kompetencecenteret, Humlebækvej 64B, 3480 Fredensborg.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst med aflønning efter kvalifikationer og i henhold til principperne i Ny Løn. Vi har fleksibel arbejdstid.
Du skal have kørekort, og det er en fordel, at du kan køre minibus og trailer.
Vi forventer at holde ansættelsessamtalerne allerede tirsdag den 24. november 2026 fra morgenstunden.
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller arbejdet på Jobvejen, så er du velkommen til at kontakte os.

 

Це оголошення від Fredensborg Kommune взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Fredensborg Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29188335)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Fredensborg Kommune
Відгукнутися на сайті компанії