Adjunkt/lektor til undervisning i strik og kulturfag på tekstilformidleruddannelsen

Københavns Professionshøjskole

З Jobnet

Er du en stærk tekstilhåndværker med solid teoretisk faglighed? Kan du undervise i både strik og kulturfag, og vil du udvikle en ambitiøs uddannelse sammen med engagerede kolleger?

På Københavns Professionshøjskole (KP) søger vi en adjunkt/lektor, der kan undervise på højt niveau i både strik og kulturfag. Du skal have sikker håndværksmæssig kunnen inden for strik og et solidt teoretisk fundament inden for det kulturfaglige område.

Vi videreudvikler tekstilformidleruddannelsen i forbindelse med uddannelsesreformen. Cirkularitet, ansvarlige materialevalg og tekstilers livscyklus er centrale omdrejningspunkter. Vi har høje ambitioner for de studerendes håndværksmæssige, teoretiske og analytiske kompetencer og søger en kollega, der vil bidrage aktivt til denne udvikling.

Om jobbet
Du skal undervise i strik og i uddannelsens kulturfaglige indhold. I strik skal du kunne demonstrere teknikker, vejlede i materialer, æstetik, design, formgivning og udvikle de studerendes håndværksmæssige præcision og eksperimenterende professionsfaglig praksis.

I kulturfag skal du kunne undervise i tekstilers kulturelle, historiske og samfundsmæssige betydninger. Det omfatter blandt andet materialitet, identitet, globale tekstiltraditioner og kulturel appropriation samt teorier og metoder til analyse, empirisk undersøgelse af tekstiler og tekstile fænomener.

Du kommer blandt andet til at:

  • Undervise og vejlede i strik, herunder teknikker, materialeforståelse, formgivning og designprocesser
  • Undervise i kulturfaglige teorier, metoder og analysemetoder
  • Tilrettelægge problembaserede undervisningsforløb, hvor de studerende undersøger relevante tekstilfaglige problemstillinger
  • Udvikle de studerendes evne til at træffe og begrunde faglige valg med afsæt i både teori og praktisk erfaring
  • Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i samarbejde med kolleger
  • Vejlede og eksaminere i projekter og bacheloropgaver
  • Bidrage til uddannelsens udvikling og samarbejder med virksomheder, kulturinstitutioner og andre eksterne aktører

Om dig
Du har en relevant uddannelse på kandidat- eller masterniveau eller tilsvarende samt erfaring med undervisning. Du er fagligt stærk både teoretisk og håndværksmæssigt og kan undervise kvalificeret i begge af stillingens fagområder.

Du skal desuden kunne undervise i ét eller flere af følgende fagområder: Kommunikation og cirkulær produktion inden for det tekstilfaglige område; æstetik, kreativitets- og designteori eller innovation, projektledelse og forretningsforståelse.

Vi lægger vægt på følgende kompetencer hos dig:

  • Solid undervisningserfaring med større hold og kan tilrettelægge og gennemføre undervisning, der sikrer både fælles faglig progression og vejledning af den enkelte studerende. Denne erfaring er en væsentlig forudsætning for stillingen og noget, vi tillægger stor vægt.
  • Solid håndværksmæssig kunnen inden for strik og kan demonstrere og vejlede med sikkerhed og præcision
  • Indgående viden om kulturfaglige teorier og metoder og kan anvende dem i analyse af tekstile fænomener
  • Du kan formidle komplekst teoretisk stof og understøtte de studerendes analytiske og kritiske refleksion
  • Du kan arbejde med problembaseret læring og vejlede studerende i selvstændigt at undersøge, afprøve og begrunde løsninger på faglige problemstillinger
  • Du arbejder forskningsinformeret og bidrager med nysgerrighed og faglige ambitioner
  • Du kan inddrage cirkularitet, materialers livscyklus og ansvarlig tekstilpraksis i undervisningen

Lyst til at udvikle uddannelsen sammen
Du har lyst til at indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med dine kolleger. Du deler viden og undervisningserfaringer, opsøger sparring og bidrager aktivt til fælles planlægning og udvikling.

Vi lægger vægt på, at du både bringer din egen faglighed tydeligt i spil og er nysgerrig på andres perspektiver. Du tager medansvar for de studerendes læring og for at skabe sammenhæng og kvalitet på tværs af uddannelsen.

Om os
Du bliver en del af et kreativt fagmiljø på Campus Carlsberg med høj faglighed, professionelle tekstile værksteder og engagerede kolleger.

Her får du mulighed for at præge en uddannelse i udvikling og for at arbejde med håndværksmæssig fordybelse, teoretisk undervisning og problembaserede læringsforløb. Sammen skal vi uddanne fremtidens tekstildesignere, der kan bidrage kvalificeret og selvstændigt til fremtidens ansvarlige tekstilpraksis.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som adjunkt eller lektor med start den 1. januar 2027. Arbejdstiden er på 30 timer om ugen.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl. Den konkrete overenskomst afhænger af din uddannelsesmæssige baggrund og vil som udgangspunkt ske efter enten Akademikeroverenskomsten eller Fællesoverenskomsten for LC og CO10. Der vil være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i KP's lektorkvalificeringsforløb.

Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025.

Ved ansættelse som lektor lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København V. 

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Mathilde Wilhelmina Bundgaard de Kruiff på tlf.: +4524423948.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest den 21-11-2026.

Ansættelsesprocessen omfatter to samtaler. Første samtale afholdes den 24. november 2026, og anden samtale afholdes den 27. november 2026. Til anden samtale indgår en opgave.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Це оголошення від Københavns Professionshøjskole взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Københavns Professionshøjskole? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (30891732)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Københavns Professionshøjskole
Відгукнутися на сайті компанії