Network & Infrastructure Specialist

Weibel Scientific A/S

З HR-Manager

Vil du være med til at udvikle det digitale fundament bag en højteknologisk virksomhed i vækst?

Hos Weibel Scientific udvikler og producerer vi avancerede radarsystemer til kunder over hele verden. Vi er i kraftig vækst, og i takt med at vores organisation og teknologiske setup udvikler sig, stiller det stadig større krav til vores IT-infrastruktur.

Derfor søger vi en erfaren Network & Infrastructure Specialist, der vil tage et stærkt teknisk ansvar for vores netværksmiljø og være med til at sætte retning for, hvordan vi udvikler og fremtidssikrer vores infrastruktur.

Rollen er hands-on og kombinerer ansvar for den daglige drift med udvikling og modernisering. Du får mulighed for at gøre en synlig forskel i et miljø, hvor høj tilgængelighed og sikkerhed er afgørende, samtidig med at du er med til at skabe det tekniske fundament, der skal understøtte vores fortsatte vækst.

 

Din hverdag hos os

Du bliver en del af en IT-funktion, der understøtter en kompleks højteknologisk virksomhed i fortsat vækst, og du refererer til vores IT Operations Manager. Du arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af IT samt med relevante interne og eksterne samarbejdspartnere.

Stabil og sikker drift er afgørende for vores forretning, men det er lige så vigtigt, at vores infrastruktur løbende udvikles, standardiseres og kan følge med vores vækst. Her får du en central rolle og mulighed for at omsætte din faglighed til løsninger og forbedringer, der gør en mærkbar forskel for organisationen.

Du får et bredt teknisk ansvar og mulighed for at sætte dit præg på de løsninger og standarder, vi arbejder ud fra. Fra fejlsøgning på kritiske hændelser til design og implementering af forbedringer får du frihed til at bringe din faglighed i spil og sætte et tydeligt aftryk på, hvordan vi udvikler vores netværksmiljø.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Netværksdrift og tilgængelighed: Drifte, overvåge og vedligeholde LAN, WAN, Wi-Fi og internetforbindelser med fokus på stabilitet, performance, kapacitet og høj tilgængelighed.
  • Firewalls og netværkssikkerhed: Administrere firewall-regler, segmentering, adgangskontrol, sikker konfiguration og løbende hardening i samarbejde med IT Security.
  • Switching og routing: Konfigurere og fejlfinde switches, VLAN, routing, trunking, redundans og øvrige centrale netværksfunktioner.
  • VPN og sikker fjernadgang: Drifte og vedligeholde site-to-site og remote-access VPN samt sikre pålidelig adgang for medarbejdere, lokationer og relevante eksterne parter.
  • Fejlsøgning og incidenthåndtering: Analysere og løse netværksrelaterede incidents, gennemføre root-cause-analyser og sikre permanent korrigerende handling ved gentagne fejl.
  • Ændringer og udbygning: Planlægge, teste og implementere netværksændringer samt etablere og udvide løsninger, der understøtter en voksende virksomhed.
  • Monitoring, dokumentation og lifecycle: Vedligeholde netværksdiagrammer, IP-planer, konfigurationsdokumentation, standarder og procedurer samt planlægge firmware, patching, kapacitet og udskiftning.
  • Standardisering og forbedring: Bidrage til automatisering, standardisering, redundans, teknisk gældsreduktion og løbende forbedring af netværks- og infrastrukturlandskabet.

 

Din profil

Du trives i et højteknologisk miljø, hvor kompleksiteten er høj, udviklingen går stærkt, og velfungerende IT er en vigtig forudsætning for forretningen.

Du kommer med solid erfaring inden for netværk og infrastruktur, en hands-on tilgang og lysten til at bruge din faglighed til at finde gode løsninger sammen med andre.

Vi forestiller os, at du har:

  • En relevant IT-uddannelse eller tilsvarende praktisk erfaring
  • 3-5 års erfaring med drift og udvikling af netværksløsninger
  • God forståelse for centrale netværksteknologier og -principper
  • Erfaring med netværkssikkerhed, overvågning, fejlsøgning og dokumentation
  • Gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk
  • Gerne erfaring med scripting eller automatisering.

 

Ansøgning og kontakt

Søg venligst jobbet via vores hjemmeside senest den 22. november 2026.

Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte vores IT Director, Thomas Steinmetz, på thst@weibel.dk.

Vær opmærksom på, at ansættelse forudsætter ren straffeattest og PET sikkerhedsgodkendelse.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Це оголошення від Weibel Scientific A/S взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Weibel Scientific A/S? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (80609515)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Weibel Scientific A/S
Відгукнутися на сайті компанії