Ergoterapeut søges til Sengeafsnit 64 – Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

Region Syddanmark

З HR-Manager

Ergoterapeut søges til Sengeafsnit 64 – Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

 

Har du lyst til at gøre en forskel for mennesker med psykiske lidelser, og ønsker du at bringe din ergoterapeutiske faglighed i spil i et spændende psykiatrisk speciale? Så har vi en spændende mulighed for dig.

Vi søger en engageret ergoterapeut til en fast stilling på Sengeafsnit 64, Psykiatrisk Afdeling Aabenraa, med tiltrædelse 01.01.27 eller efter aftale.

Du vil blive en del af en engageret og tværfaglig personalegruppe, hvor vi vægter samarbejde, faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på, at vi støtter hinanden i hverdagen, deler vores faglige perspektiver og sammen finder løsninger til gavn for patienterne. Vi arbejder løbende med at styrke fællesskabet, trivslen og en kultur præget af respekt og åben dialog.

Gennem deeskalerende tilgange, relations arbejde og faglig refleksion har vi fokus på at forebygge konflikter, reducere tvang og håndtere situationer, der kan være præget af uro eller utryghed.

Dine arbejdsopgaver som ergoterapeut

Som ergoterapeut bliver du en vigtig del af det tværfaglige samarbejde omkring patienterne. Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Udføre ergoterapeutiske undersøgelser og vurdere patienternes funktionsniveau, aktivitetsformåen og støttebehov, f.eks. gennem ADL-vurderinger, MOHOST, AMPS og Assessment of Sensory Processing (ASP), hvor det er relevant.
  • Planlægge, gennemføre og evaluere individuel behandling i samarbejde med patienten og det tværfaglige team.
  • Udvikle og facilitere meningsfulde og varierede aktiviteter, der understøtter patienternes ressourcer, motivation, deltagelse og selvstændighed i hverdagen.
  • Arbejde med sansemodulation, sanseprofiler og beroligende strategier, der kan hjælpe patienterne med at regulere arousal og håndtere uro.
  • Inddrage patienterne aktivt i egen rehabilitering gennem fælles mål, individuelle planer og konkrete aktiviteter.
  • Bidrage til vurdering af behov for træning og kompenserende tiltag samt ved behov samarbejde med behandlingsansvarlig læge om genoptræningsplaner.
  • Deltage i tværfaglige konferencer og bidrage med ergoterapeutiske perspektiver på patienternes behandlingsforløb.
  • Vejlede patienter og personale om sundhedsfremme, forebyggelse og tiltag, der understøtter patienternes funktionsevne og deltagelse.

Du skal desuden være indstillet på at indgå i relevante terapeutiske aktiviteter på tværs af afdelingen, når patienternes behov og afdelingens samlede opgaver kalder på det.

Opgaverne varetages i samarbejde med kolleger på tværs af faggrupper og med fokus på patientens individuelle mål, ressourcer og muligheder. Vores fælles kerneopgave er at støtte mennesker med psykisk sygdom i at mestre eget liv og skabe de bedst mulige forudsætninger for recovery.

Vi søger dig, der

  • Er uddannet ergoterapeut og har interesse for det psykiatriske speciale.
  • Er nysgerrig, engageret og har lyst til at bringe din ergoterapeutiske faglighed i spil i en psykiatrisk kontekst.
  • Trives med tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt til fælles løsninger.
  • Kan skabe tillidsfulde relationer og møde patienter med respekt, ro og anerkendelse.
  • Er fleksibel, ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt inden for de fælles rammer.
  • Er udviklingsorienteret og ser muligheder i samarbejdet med både patienter og kolleger.

 

Vi tilbyder dig

  • Et spændende og alsidigt job i et psykiatrisk sengeafsnit.
  • Et tæt tværfagligt samarbejde med engagerede og kompetente kolleger.
  • Mulighed for at præge og udvikle den ergoterapeutiske indsats i afsnittet.
  • En arbejdsplads med fokus på arbejdsglæde, faglig udvikling og et trygt arbejdsmiljø.
  • Supervision og relevante kurser, der understøtter din faglige udvikling og arbejdet med patienterne.
  • En hverdag med selvstændige og udfordrende opgaver, hvor din faglighed gør en forskel.
  • Erfaring med både åbent og lukket psykiatrisk sengeafsnit, herunder behandling af retspsykiatriske patienter.

 

Om afsnit 64
Afsnit 64 er et åbent almenpsykiatrisk sengeafsnit, med en lukket enhed. Der er plads til 15 patienter i afsnittet. Målgruppen er voksne med psykiske lidelser, som har behov for intensiv behandling, i en kortere eller længere periode. Derudover behandler afsnittet personer med mistanke om alvorlige psykiske forstyrrelser, der er sigtet for en kriminel handling. Det kan være patienter med anbringelsesdom, behandlingsdom eller varetægtssurrogatanbringelse. Både patienter, pårørende og personale skal føle sig trygge i afsnittet, og derfor har vi et højt sikkerhedsniveau samt personale der har kompetencer inden for det retspsykiatriske område. Vi lægger vægt på skabe et behandlingsmiljø, hvor der er forståelse og respekt omkring hinandens forskelligheder. Ledelsen består af en oversygeplejerske og en afdelingslæge, der sammen har personale- og behandlingsansvar.

Om Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

Psykiatrisk Afdeling Aabenraa består af en fælles akut modtagelse (FAM = Psykiatrisk Skadestue), der modtager patienter på døgnbasis. Derudover er der 95 sengepladser fordelt på 4 almenpsykiatriske sengeafsnit, ældrepsykiatriske sengeafsnit og psykoterapeutisk sengeafsnit med tilhørende ambulatorium.
I Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa ligger afdelingens ambulante enheder. Desuden er der ældrepsykiatrisk ambulatorium, oligofreniteam, OPUS samt klinik for selvmordsforebyggelse.
Psykiatrisk Afdeling Aabenraa har to vagtlag, et forvagtslag med tilstedeværelsesvagt og et bagvagtslag med tilstedeværsvagt til kl. 16 og herefter vagt uden for tjenestested. Der er fælles forvagts funktion med børne- og ungdomspsykiatrisk afsnit i aften-/nattevagt.
Afdelingen arbejder med afsæt i Psykiatrisygehusets udviklingsplan og den Syddanske forbedringsmodel, hvor tavlemøder og datadrevet ledelse indgår. Vi arbejder ihærdigt med at få skabt en fælles behandlingskultur, få et målrettet fagligt løft samt med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Afdeling Aabenraa på Psykiatrien i Region Syddanmarks hjemmeside.

 

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske Rie Fries Johannsen
Telefon: 30 58 57 48
E-mail: rie.fries.johansen@rsyd.dk

Stedfortræder Mette Knutzen
E-Mail: mette.knutzen@rsyd.dk

TR Marco Viveiros

E-mail: Marco.Viveiros@rsyd.dk

Praktisk information

  • Stillingsbetegnelse: Ergoterapeut
  • Ansættelsesform: Fast stilling
  • Arbejdstid: 37 timer ugentligt samt weekendarbejde hver anden eller tredje weekend
  • Tiltrædelse: 01.Jan 2027 eller efter aftale
  • Ansættelsessamtale: Forventes 27.11.26
  • Løn og ansættelsesvilkår: Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomsten for Administrations- og IT-personale m.fl. (32.01) eller Akademikere (33.01). Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer: Ergo fysio jordemødre DBio33211 - 1. oktober 2026 - OK.xlsx

 

Це оголошення від Region Syddanmark взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Region Syddanmark? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29190909)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Region Syddanmark
Відгукнутися на сайті компанії