Overlæge Hoved & Hals kirurgi

Region Nordjylland

З Talentech

Overlæge i hoved-halskirurgi

Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, søger en overlæge med funktion inden for hoved-halskirurgi og tumorkirurgi. Vi søger en erfaren speciallæge, der vil bidrage til afdelingens kliniske og operative opgaver og samtidig spille en aktiv rolle i forskning og faglig udvikling.

Vi ønsker en overlæge, der kan være klinisk aktiv og gerne samtidig gerne være med til at udvikle forskningsaktiviteter og eller uddannelse med afsæt i afdelingens kliniske arbejde og bidrage til, at ny viden omsættes til bedre patientforløb.

Tiltrædelse: 1. april 2027 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 23. november 2026
Samtaler: 15. december 2026 om eftermiddagen

Om stillingen

Du bliver en del af afdelingens hoved-halskirurgiske team og indgår i det samlede overlægekollegium. Stillingen omfatter udredning, behandling og opfølgning af patienter med sygdomme i hoved-halsområdet, herunder patienter med kræft, samt relevante operative opgaver inden for afdelingens kirurgiske portefølje.

Den primære funktion er på Aalborg Universitetshospital, Hospitalsbyen i Gistrup. Der kan i begrænset omfang forekomme funktioner på Aalborg Universitetshospitals Syd-matrikel og i Thisted.

Du deltager i afdelingens tværfaglige samarbejde og multidisciplinære patientforløb. De konkrete kliniske opgaver, operative funktioner og vagtforpligtelser tilrettelægges efter afdelingens behov og aftales på baggrund af dine kompetencer.

Dine primære opgaver

Du forventes at:

  • varetage klinisk vurdering, behandling og opfølgning af patienter inden for hoved-halsområdet
  • udføre relevante hoved-halskirurgiske indgreb inden for dine dokumenterede kompetencer og afdelingens aktuelle kirurgiske portefølje
  • deltage i relevante multidisciplinære teamkonferencer og bidrage til sammenhængende patientforløb
  • samarbejde med relevante specialer og faggrupper om udredning, behandling og opfølgning
  • bidrage til supervision og uddannelse af yngre læger samt undervisning af relevante medarbejdergrupper
  • deltage i afdelingens kvalitetsarbejde og faglige udvikling
  • indgå i afdelingens vagtberedskab efter den aftalte arbejdsfordeling.

Forskning og uddannelse

 

Vi lægger særlig vægt på, at du aktivt vil bidrage til forskning og uddannelse ud over den kliniske og kirurgiske opgavevaretagelse. Du forventes at indgå i samarbejde med afdelingens forskningsansvarlige læge og relevante forskningsmiljøer om at udvikle og gennemføre forsknings- og uddannelses aktiviteter inden for hoved-halsområdet.

Vi forventer ikke, at alle ansøgere har samme forskningsprofil. Vi lægger vægt på dokumenteret forskningserfaring eller en tydelig interesse og motivation for at udvikle forskningsaktiviteter, der hænger sammen med afdelingens kliniske opgaver. Ph.d.-grad og erfaring med projektledelse, publikationer eller fondsansøgninger vil være en fordel.

 

Vi søger en overlæge, der

  • er speciallæge i oto-rhino-laryngologi
  • har relevante kliniske og operative kompetencer inden for hoved-halskirurgi
  • arbejder evidensbaseret og har blik for sammenhængen mellem klinisk praksis, forskning og udvikling
  • samarbejder konstruktivt på tværs af faggrupper og specialer
  • kommunikerer tydeligt og respektfuldt med patienter, pårørende og kolleger
  • har lyst til at bidrage til afdelingens uddannelsesopgave
  • tager ansvar for faglig kvalitet, patientsikkerhed og udvikling af patientforløbene.

Erfaring med hoved-halskræft, multidisciplinære forløb, forskning eller forskningssamarbejde vil blive tillagt vægt. Ansøgerne vurderes samlet i forhold til stillingens opgaver og speciallægens syv roller.

Om afdelingen

Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling varetager øre-næse-halskirurgiske funktioner for Region Nordjylland og indgår i samarbejde med relevante afdelinger og fagmiljøer på Aalborg Universitetshospital. Afdelingen prioriterer høj faglig kvalitet, forskning, uddannelse og udvikling af patientforløbene.

Ansøgning og yderligere oplysninger

Ansøgningen bedes vedlagt CV, dokumentation for speciallægeanerkendelse, oversigt over relevante kliniske og operative kompetencer samt publikationsliste, hvis du har en. Beskriv gerne din erfaring med forskning og udvikling, herunder din rolle i projekter og eventuelle planer for forskningsaktiviteter inden for stillingens område.

Yderligere oplysninger om stillingen fås hos cheflæge Henrik Jacobsen på heja@rn.dk.

Ansøgningsfrist er den 23. november 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt om eftermiddagen den 15. december 2026.

 

Lønoplysninger
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.

Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.

Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Søg job

Jobdetaljer

Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital
Adresse
Hobrovej 18-22, Aalborg
Afdeling
Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling
Arbejdstid
Fuldtid: 37 timer pr. uge
Varighed
Fastansættelse
Ansøgningsfrist
Tiltrædelse
Salary
Fuldtid: 37 timer pr. uge
Job ID
280d3357dccd49dfbfc0df427ac180fa
Søg job

Kontakt

Це оголошення від Region Nordjylland взято з Talentech. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Region Nordjylland? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29190941)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Region Nordjylland
Відгукнутися на сайті компанії