Social- og sundhedsassistent til fast aftenvagt i Tommerup Helhedspleje og e-team i Assens Kommune

Assens Kommune

З HR-Manager

Er du Social- og sundhedsassistet, og har du mod på en udfordrende og spændende arbejdsdag, hvor du gør en positiv forskel for vores borgere? Er du stolt af din faglighed, og kan du sætte den i spil i det tværfaglige samarbejde omkring sammenhængende borgerforløb? Så er du måske vores nye kollega!

Hos Helhedspleje Tommerup mangler vi en ny kollega til fast aftenvagt, som er uddannet social- og sundhedsassistent, og som har lyst til at gøre en positiv forskel for vores borgere.

Hvem er vi

Hos Tommerup Helhedspleje arbejdes der i mindre teams med henblik på at være så få forskellige medarbejdere hos borgerne som muligt - og for at øge den enkelte medarbejders mulighed for at have indflydelse på egne arbejdsopgaver i det daglige. Om dagen er vi delt i to mindre teams, og om aftenen er der ét team.

Vi er tværfagligt sammensat og består af sygeplejersker, farmakonom, social- og sundhedsassistenter, rehabiliteringsterapeut, social- og sundhedshjælpere og nogle få ufaglærte.

Vi er en udekørende gruppe, der arbejder efter fælles mål med fokus på rehabilitering, høj faglig kvalitet, tværfaglighed og udvikling af vores medarbejdere.

Som noget særligt om aftenen ved Tommerup Helhedspleje, er der en hel e-teamrute, hvor besøgene varetages via skærmopkald, medicinrobotopkald eller telefonopkald. Ruten går på skift i løbet af ugen mellem kollegerne på aftenvagtteamet, og der vil derfor være en forventning til, at du har mod på at varetage e-team ruten.

Vores hverdag foregår i et meget tæt tværfagligt samarbejde, og vi er kendetegnet ved, at vi:

  • arbejder tværfagligt med tidlig opsporing (TRIAGE)
  • arbejder ud fra en rehabiliterende tankegang
  • sætter borgeren i centrum
  • har en hverdag uden minutstyring
  • arbejder i mindre teams
  • bruger vores kompetencer bedst muligt
  • har fokus på egen trivsel og tilstræber et anerkendende miljø og en god tone
  • har indflydelse på egen vagtplan
  • fokus på onboarding tilpasset den enkelte

Hvem er du

Vi lægger vægt på, at du:

  • er stolt af din faglighed, og at du tør sætte den i spil
  • ser dokumentation som en naturlig del af dagligdagen
  • arbejder tværfagligt med opgaveløsningen
  • kan bede om hjælp, og at du også gerne hjælper dine kolleger
  • er loyal over for kommunens værdier og kvalitetsstandarder
  • kan arbejde selvstændigt, men du synes også, at det er sjovt ”at løfte i flok”
  • reflekterer over egen og kollegers praksis
  • er fleksibel og kan rumme forandringer i dagligdagen, og at du tager ejerskab af dette
  • er engageret i gruppefællesskabet 
  • er mødestabil og en god kollega
  • kan indgå i et 28-timers 5:2 rul
  • kan arbejde hver anden weekend i de lige weekender

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Vil du vide mere

Måske er du blevet nysgerrig og har fået lyst til at vide mere? 

Du er velkommen til at kontake leder af Helhedspleje Tommerup, Rie F. Sejr, på telefon 23 81 44 99 eller assistende leder Maiken G. Hansen på telefon 21 83 17 27 for at høre nærmere om stillingen. 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist er den 2. december 2026, og der vil løbende blive afholdt samtaler. 

Flyt til Vestfyn

Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på telefon 64 74 71 55.

Це оголошення від Assens Kommune взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Assens Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29189692)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Assens Kommune
Відгукнутися на сайті компанії