Backend-udvikler med fokus på integrationer til web-platform i Azure og on-prem

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV

З Jobnet
Har du lyst til at tage medansvar for drift og webudvikling til alle borgere og virksomheder i Danmark og blive en del af holdet, der vedligeholder og videreudvikler Skatte- og Vækstministeriets hjemmesider? Så er du måske vores nye kollega.

Vores kontor
Kontoret Digitale Kanaler har 25 medarbejdere og ligger i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST), der er en del af Skatteforvaltningen. Vi arbejder med it-løsninger til hele Skatte- og Vækstministeriets koncern og leverer herigennem løsninger til alle borgere og virksomheder i Danmark. Det betyder, at vi er bindeleddet mellem såvel interne systemer i Skatteforvaltningen som mellem Skatte- og Vækstministeriet og det omgivende samfund.

I vores kontor har vi ansvaret for drift og udvikling af den Digitale Oplevelses Platform (DOP), hvorpå +15 af ministeriets hjemmesider ligger, herunder skat.dk, der har over 30 mio. besøg årligt.

Vi er overgået fra et egenudviklet CMS til en ny platform i Azure med Umbraco og API’er i et headless frontend setup. Vi arbejder agilt, teambaseret og efter et DevOps-mindset. Vi anvender hovedsageligt Microsoft Tech Stack og Azure Devops (ADO). Andre kodesprog kan også forekomme.

Du vil indgå i et team på 8 med høj faglighed, som består af frontend- og backend-udviklere, analytiker, tester/testmanager, SCRUM-master samt en souschef. Vi har også eksterne udviklere tilknyttet vores team. Derudover består kontoret af et team med UX’ere samt forretningsvendte kollegaer. Vi har et stort fokus på at levere værdi til vores kunder i Skatte- og Vækstministeriets koncern såvel som borgere og virksomheder.

Om stillingen
Hos os får du mulighed for at prøve kræfter med forskellige drifts- og udviklingsopgaver. Du skal finde de berømte nåle i høstakken, når noget driller og være med til at løse komplekse udviklingsønsker og derigennem udvikle dine kompetencer.

Som backend-udvikler med fokus på integrationer arbejder du på tværs og sikrer udstilling af data og håndtering af betalinger. Du får en afgørende rolle i teamet, hvor følgende opgaver indgår:

  • Opfølgning på fejl og driftsproblemer.
  • Fejlsøge, analysere årsager og rette fejl på tværs af DOP og tilknyttede løsninger.
  • Vedligeholde kode og tekniske afhængigheder, herunder at gennemføre opdateringer og sikkerhedsrettelser.
  • Vedligeholde, videreudvikle og teste backendfunktionalitet og integrationer.
  • Håndtere tekniske supporthenvendelser og koordinere fejlrettelser med relevante systemejere og leverandører.
  • Omsætte forretningens behov til konkrete tekniske løsninger.
  • Analysere, nedbryde og estimere drifts-, vedligeholdelses- og udviklingsopgaver.
  • Vedligeholde dokumentation af grænseflader, dataflow og driftsprocedurer.
  • Deltage aktivt i kodereview og teknisk sparring samt bidrage til fælles arkitekturbeslutninger og håndtering af teknisk gæld.
Om dig
Vi forventer, at dit fokus er på integrationer. Du kan både komme med lidt eller meget erfaring, og har du ikke erfaring, vil vi lære dig det, du har brug for.

Det er vigtigt, at du:

  • motiveres af at drifte en forretningskritisk platform
  • trives med at lede efter fejl dybt nede i koden og være med til at løse det.
  • finder inspiration i at kode og har fokus på optimering og konsolidering.
  • arbejder struktureret, er analytisk og nytænkende.
  • har generel forståelse for backend-systemer, webapplikationer samt integrationer mellem it-systemer.
  • er åben, imødekommende og god til at samarbejde på tværs af fagområder.
  • trives med skiftende opgaver i dynamisk arbejdsmiljø, og at være en del af holdet i opgaveløsningen.
  • har en relevant uddannelse med it-udvikling som hovedområde.
Hvorfor skal du vælge os?
Du bliver en del af et tværgående kontor med stor spredning i faglige kompetencer. Vores opgaver er svære, så vi kan love, at du bliver udfordret og udvikler dig fagligt, ligesom du får mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne og din egen personlige udvikling. Vi går op i work-life-balance, der får arbejde og privatliv til at gå op i en højere enhed, og kontoret er præget af en uformel og åben atmosfære med samarbejde og sparring på tværs af fagområder.

Du kommer til at indgå i kontorets DOP-team, hvor opgaverne planlægges og udføres i 2-ugers sprints. Opgaverne er en blanding af Incidents, hvor deadline ofte er kort, samt udviklingsopgaver med en længere løsningshorisont. Der kan være travle perioder, men vi bestræber os på at der er balance mellem arbejdstiden og de tilknyttede opgaver. Derudover vil du altid opleve, at dine team-kolleger står klar til at støtte og hjælpe dig – der er ingen der står alene med en opgave.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Vi afholder samtaler og ansætter løbende, så send os snarest din ansøgning, dit CV og dine eksamenspapirer samt eventuelle udtalelser via linket ”Søg stillingen”, dog senest den 18. oktober 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef René Nöstler på tlf. 7237 6289.

Der vil indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

Це оголошення від Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (19552101)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV
Відгукнутися на сайті компанії