Kommunikations-, aktivitetsmedarbejder og kordegn søges til Stengård Kirke

STENGÅRD SOGNS MENIGHEDSRÅD

З Jobnet
Da vores nuværende kollega går på pension, søger Stengård Kirke en initiativrig og udadvendt medarbejder. Du skal varetage kirkens kommunikation, udvikle og afvikle aktiviteter for sognets beboere samt varetage kordegneopgaver. Vi leder efter dig, der har idéerne, tager initiativ og trives med at føre opgaverne ud i livet – fra den første idé til den praktiske gennemførelse.

Dine opgaver
Du får en central rolle i at synliggøre Stengård Kirke og skabe liv i sognet i tæt samarbejde med det øvrige team. Opgaverne fordeler sig på to hovedområder:
  • Kommunikation og aktiviteter: Du varetager og udvikler kirkens synlighed på hjemmeside, sociale medier og nyhedsbreve. Du bidrager desuden med idéer til udvikling af kirkens aktiviteter og tilbud, og du deltager i planlægning, koordinering og praktisk gennemførelse af udvalgte aktiviteter og arrangementer i samarbejde med kirkens øvrige medarbejdere.
  • Kordegneopgaver: Du bliver en del af kirkekontoret og samarbejder med vores anden kordegn om personregistrering, borgerbetjening samt administration og medvirken ved gudstjenester og kirkelige handlinger.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til kordegnearbejde, men ikke et krav. Hvis du ikke har Kirkeministeriets obligatoriske uddannelse i personregistrering, skal denne gennemføres inden for de første to år.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
  • Er udadvendt, idérig og god til at skabe tillidsfuld kontakt til mange forskellige mennesker.
  • Kan udvikle aktiviteter og få idéer omsat til konkrete tilbud.
  • Er stærk i skriftlig formidling og har erfaring med sociale medier, hjemmesideredigering og gerne grafisk layout.
  • Ser kordegnerollen og personregistreringen som en vigtig, daglig opgave.
  • Arbejder selvstændigt og struktureret, men også er god til at samarbejde og trives med en hverdag, hvor opgaverne varierer.
  • Er fortrolig med Folkekirkens rammer og indstillet på aften- og weekendarbejde i forbindelse med arrangementer.

Vi tilbyder
  • En alsidig stilling med gode muligheder for at bidrage til og udvikle kirkens kommunikation og aktiviteter.
  • En arbejdsplads med rum til at præge dine egne opgaver.
  • Et tæt, engageret og uformelt samarbejde med kirkens præster, medarbejdere og menighedsråd.
  • En synlig og meningsfuld rolle i lokalsamfundet, hvor du kombinerer kreativitet med administration.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 samt organisationsaftalen for kordegne. Årslønnen aftales med Danmarks Kordegneforening inden for intervallet 333.748 – 392.153 kr. årligt (fuldtid, niveau pr. 1. august 2026) baseret på kompetencer og erfaring. Hertil kommer et rådighedstillæg på 39.597 kr. årligt, et OK-tillæg på 3.476 kr. årligt samt pensionsbidrag. Der er 3 måneders prøvetid, og der indhentes børne- og straffeattest.

Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til daglig leder, Lars Grindsted, tlf. 3011 6141 eller e-mail lagri@km.dk.

Kan du se dig selv i jobbet? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Læs mere om Stengård Sogn og Kirke på www.stengaardkirke.dk.

Ansøgning med relevante bilag sendes til Stengård Sogns Menighedsråd, mrk. Kommunikationsmedarbejder/kordegn, på 7133fortrolig@sogn.dk senest 19. november 2026 .

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 49.

Це оголошення від STENGÅRD SOGNS MENIGHEDSRÅD взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для STENGÅRD SOGNS MENIGHEDSRÅD? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (12221428)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від STENGÅRD SOGNS MENIGHEDSRÅD
Відгукнутися на сайті компанії