Underviser til VIA - Professionsbachelor i skat

VIA University College

З Jobnet

Professionsbachelor i skat arbejder målrettet med at uddanne professionelle til arbejde indenfor skat og revision, som vi kan være stolte af. Vi har fokus på trivsel, høj studenteraktivitet og professionsrettet, praksisnær undervisning. 

Vi søger undervisere, som synes undervisning og vores fagspor er interessant. Om du er nyuddannet, erfaren eller lige midt imellem betyder mindre. Det vigtigste er, at du har lysten og evnen til at arbejde med opgaverne i fagsporene. 

Vi tror på, at skattefag- og regnskab bedst læres gennem cases og samspillet med praksis, og en stor del af indlæringen sker via arbejde, der foregår i studiegrupper. For at understøtte den studerendes læring og vidensniveau arbejdes der med fokus på uddannelse og dannelse med henblik på den studerendes professionsdannelse, det foregår i vores Studentlab.

Dine opgaver, er

  • undervisning og anden studieaktivitet knyttet til grunduddannelsen
  • undervisning og aktiviteter på efter- og videreuddannelsesniveau (Diplom i skat)
  • deltagelse i forskning og udviklingsarbejde såvel på Professionsbachelor i skat som i tværprofessionelle sammenhænge 

Dine kompetencer, du

  • har lysten til undervisning og er en god formidler
  • har en relevant uddannelse 
  • har dokumenteret kendskab til og gerne erfaring med en eller flere af følgende fagspor
    • juridisk metode, forvaltningsret, formueret og skatteforvaltningsret. 
    • regnskab, økonomisk metode
    • personskat, erhvervsbeskatning og visse afgifter. 

Vi tilbyder et fagligt innovativt miljø, som

  • samler på dygtige teoretikere og skarpe praktikere
  • indeholder udfordrende og meget varierede arbejdsopgaver
  • rummer et selvstændigt og udviklende job i et team af engagerede og hjælpsomme kolleger
  • har fokus på formidling som håndværk og på didaktisk udvikling
  • er en del af det tværprofessionelle miljø i VIA

Vi tilbyder, 

  • en spændende stilling i et ambitiøst, travlt og foranderligt uddannelsesmiljø
  • afvekslende, udfordrende og selvstændige arbejdsopgaver
  • et levende og dynamisk arbejdsmiljø med dygtige og gode kolleger

Ansættelsesvilkår 
Dit hovedarbejdssted vil være VIA University College, Campus Randers, Jens Otto Kraghs plads 3, 8900 Randers. Da VIA er regionalt funderet, vil der forekomme mødeaktivitet og undervisning på VIAs andre adresser. Stillingen refererer til Uddannelsesleder Morten Dahl Bøhm.

Der er tale om en fuldtidsstilling, og arbejdstiden er gennemsnitligt på 37 timer/ugen.

Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og maritime uddannelsesinstitutioner, samt Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse.

Link til stillingsstrukturen: 
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/414

Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen: 
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/413 

Ansøgningsfristen er fredag den 20. november 2026 kl.23.59.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 24. og den 25. november 2026. 
Stillingen ønskes besat 1. januar 2027 eller efter aftale. 

Er du interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Morten Dahl Bøhm, på tlf. +45 87 55 33 46.
Læs mere om Professionsbachelor i skat her. 

VI er VIA  
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.  

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab. 

Læs mere om VIA University College på www.via.dk 

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik 
 

Це оголошення від VIA University College взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для VIA University College? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (30773047)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від VIA University College
Відгукнутися на сайті компанії