Vurderingsstyrelsen søger procesejere med stærke generalistkompetencer

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Skatteforvaltningen, Frederiksberg Lindevangs Alle

З Jobnet
Vurderingsstyrelsen søger flere nye kollegaer, der vil være med til at videreudvikle ejendomsbeskatningsområdet. Du vil få en central rolle i at drive et af Danmarks mest komplekse reformer i mål. Vi har brug for dig, der er nysgerrig, har procesforståelse og kan finde løsninger på komplekse og dilemmafyldte problemstillinger.

Den vigtige rolle som procesejer i Forretningsudvikling Ejendomsbeskatning
Forretningsudvikling Ejendomsbeskatning er et samlingspunkt for viden om ejendomsbeskatning i Danmark. Vi løser opgaver inden for grundskyld, dækningsafgift, ejendomsværdiskat, skatterabat og boligskattelån, og arbejder med forretningsudvikling i et komplekst landskab af regler, systemer og forvaltning.

Som vores nye procesejer vil du spille en helt central rolle på ejendomsskatteområdet. Du vil blive en del af et alsidigt team, der tilsammen overskuer hele det komplekse ejendomsskatteområde, og den betydelige forandring, det stadig er ved at gennemgå. Uanset din baggrund bliver det et spændende og udviklende job for dig, hvor du samtidig bliver en afgørende faktor i udviklingen af ejendomsbeskatningsområdet. Som procesejer bliver du ekspert i ejendomsskatteloven, udvikler processer og systemer til ejendomsbeskatningen og hjælper dermed til at sikre en væsentlig del af finansieringen af den offentlige sektor.

Dine opgaver vil være alsidige, og du vil bevæge dig i spændingsfeltet mellem tal, lovgivning, it og driftsadministration. Du trives i en omskiftelig hverdag, hvor du den ene dag sætter dig ind i et komplekst systemlandskab om formiddagen og læser kravspecifikationer og relevante lovtekster om eftermiddagen. Næste dag følger du op på indmeldte systemfejl med vores samarbejdspartnere, eller skriver et notat til vores direktion om håndtering af en kompleks problemstilling med betydning for borgernes boligskat. Fælles for opgaverne er, at de kræver meget af dig, din nysgerrighed og ikke mindst dine evner til at samarbejde med kolleger og interessenter.

Sådan er du:

  • Du har muligvis erfaring med større it-projekter, herunder procesforståelse og interesse for it, test og videreudvikling af eksisterende systemer
  • Du kan planlægge, drive og gennemføre selvstændige afklaringer fra start til slut, og indhente sparring fra kollegaer for at sikre kvaliteten af dit arbejde
  • Du er bevidst om dine styrker og svagheder, og du ved hvordan du virker på andre mennesker
  • Er god til at skabe relationer og kan formidle komplekse sammenhænge til andre fagligheder end din egen.
Erfaring fra lignende stillinger som fx procesejer, systemejer, systemforvalter, forretningsanalytiker eller kendskab til beskatningsområde er en fordel, men ikke et krav.

Du har gerne en akademisk uddannelse inden for samfundsvidenskab, jura, it eller data science. Vi hører også gerne fra dig, som er nyuddannet. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst og evne til at grave dig ned i et nyt fagområde. Det er vigtigt for os, at du har gjort dig overvejelser om, hvorfor lige netop ejendomsskatteområdet kunne være interessant at arbejde med.

Du udviser ordentlighed og har entreprenørånd
Det kræver en høj personlig integritet og ordentlighed at arbejde med beskatning af borgere i Danmark. Derfor forventer vi af dig, at du drager omsorg for opgaven, for skatteyderne, og for dine kolleger. Det kræver også en vis entreprenørånd at arbejde med et så komplekst et genstandsfelt som ejendomsbeskatning, og med det menes at fællesskabet er udgangspunktet for opgaveløsningen, og at vi ofte står med en problemstilling i hænderne for første gang. Det kræver både mod, nysgerrighed, og et sundt kollegialt fællesskab. Vi er derfor også optaget af, at vi trives, lærer og udvikler os, når vi er på arbejde. Vi sikrer en grundig onboarding til området, tilbyder gode efteruddannelsesmuligheder og har fokus på din udvikling, og understøtter dig i din videre karriere i Vurderingsstyrelsen eller et andet sted i Skatteforvaltningen. I afdelingen lægger vi vægt på en god balance mellem arbejde og fritid. Vi er fokuserede, og leverer på korte deadlines, når det er nødvendigt, men har også fleksible arbejdsforhold, sociale arrangementer og gode rammer på Frederiksberg.

Kontakt og ansættelsesvilkår 
Ansøgning med CV bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest d. 18. november kl. 12.00. Samtaler afholdes i uge 48 og 49.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Anders Ellesgaard ved først at sende en sms til telefon 72 37 46 74 eller souschef Rasmus Kampff til telefon 72 37 96 91. Du kan også sende en besked via LinkedIn.

Der kan indgå en case eller en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest. 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Lindevangs Allé 8-12, Frederiksberg.  

Læs mere om ansættelse i Vurderingsstyrelsen på www.vurdst.dk/job. 

Це оголошення від Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (19552101)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV
Відгукнутися на сайті компанії