Bliv hjælper og ven for en sej 16-årig dreng med cerebral parese - HFD

Handicapkonsulenterne ApS

З Jobnet

Vil du have et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel i en ung drengs hverdag? Er du fysisk robust, har en naturlig fremtoning og trives med socialt samvær? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger en hjælper – og vigtigst af alt – en god ven til en livsglad 16-årig dreng med cerebral parese. Han har brug for støtte i dagstimerne til både praktisk hjælp, personlig pleje og hyggeligt samvær.

Om stillingen

Drengen bor hjemme med sin søde familie og har brug for hjælp til hverdagens gøremål og aktiviteter. Han er kørestolsbruger og kommunikerer ved hjælp af en talecomputer. Han kommunikerer desuden gennem mimik og viser god forståelse for det, der foregår omkring ham.

Det er vigtigt, at du er tålmodig, åben og har lyst til at kommunikere direkte med drengen. Han er glad for socialt samvær, elsker at spille kort, tage på ture og bare have det sjovt sammen med andre. Det er især kortspil og hyggelige aktiviteter – ikke computerspil – der skaber glæde i hverdagen.

Han har også brug for hjælp til personlig pleje og praktiske opgaver.

Da nogle opgaver indebærer forflytning og fysisk støtte, er det vigtigt, at du er i god fysisk form og ikke er bange for at tage fat.

Arbejdstid

  • Vagterne ligger i tidsrummet kl. 9.30–17.30.

  • Vagter placeres i hverdagene, men det er en stor fordel, hvis du er fleksibel og har mulighed for at hjælpe til ved sygdom og ferie i det øvrige hjælpeteam. Her kan vagter også placeres i weekender.

  • Pt. søger vi en hjælper til to vagter om ugen.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en naturlig fremtoning og trives med socialt samvær.

  • Er fysisk robust og klar på et aktivt job.

  • Er nærværende, stabil og har et positivt mindset.

  • Er ikke-ryger.

  • Er glad for kortspil og hyggelige aktiviteter.

  • Er tålmodig og åben i din kommunikation. Drengen er god til at svare og tage initiativ til kommunikation. Det er derfor vigtigt, at du har tålmodighed og lyst til at lytte og kommunikere åbent og hjerteligt med ham.

  • Har lyst til at lære at kommunikere med hans talecomputer og er opmærksom på hans mimik og øvrige signaler.

  • Måske har erfaring med handicapområdet – men det er ikke et krav. Vi sørger for oplæring.

Hvad tilbyder vi?

  • Et job med mening og masser af menneskelig kontakt.

  • Fleksibilitet og medindflydelse på vagtplanen.

  • En arbejdsdag med både nærvær, grin og forskelligartede opgaver.

  • Grundig oplæring og løbende støtte.

  • Opstart hurtigst muligt.

Lyder det som noget for dig?

Så vil vi meget gerne høre fra dig!

Send hurtigst muligt CV, vellignende billede og ansøgning til amalie@handicapkonsulenterne.dk med koden HFD i emnefeltet.

Це оголошення від Handicapkonsulenterne ApS взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Handicapkonsulenterne ApS? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (37191493)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Handicapkonsulenterne ApS
Відгукнутися на сайті компанії