Pædagog til specialafdelingen på Rask Mølle Skole

Hedensted Kommune

З Jobnet

Vil du gøre en reel forskel for børn og unge med særlige behov?

Om jobbet og opgaverne

Hos Rask Mølle Skole møder du en arbejdsplads med højt til loftet, stærk faglighed og et tæt kollegialt fællesskab. Vi tror på dialog, samarbejde og på, at vi lykkes bedst sammen.

Du bliver en del af en engageret medarbejdergruppe, der i dag består af 17 pædagoger og 12 lærere. Her arbejder lærere og pædagoger tæt sammen om at skabe de bedste udviklingsmuligheder for vores elever.

Vi søger en pædagog til et barselsvikariat i vores specialafdeling i indskolingen. Stillingen består af to barselsvikariater i forlængelse af hinanden og løber fra 1. december 2026 til 25. juni 2027 med mulighed for forlængelse. Du bliver en del af et engageret team omkring vores yngste elever, og vil både indgå i undervisningen og i vores special-SFO. Tiltrædelse er 1. december 2026 eller snarest muligt derefter.

Vores forventninger til dig

Vi forventer at du:

  • Er uddannet pædagog eller har en anden relevant uddannelse.
  • Ser bag barnets adfærd og møder eleverne med høje forventninger.
  • Arbejder relationelt, anerkendende og struktureret.
  • Har erfaring med eller interesse for specialpædagogik.
  • Bidrager positivt til samarbejdet med kollegaer og forældre.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med eller interesse for:

  • Autisme
  • ADHD
  • Socioemotionelle udfordringer
  • Generelle indlæringsvanskeligheder
  • Lavt kognitivt funktionsniveau
Derfor skal du vælge os

Vi kan tilbyde:

  • Mulighed for indflydelse på egne arbejdsopgaver og skema.
  • Mulighed for at bringe egne kreative, musiske og faglige kompetencer i spil.
  • Minimum tre timers individuel forberedelsestid ugentlig.
  • Arbejde efter årsnorm, som giver øget fleksibilitet.
  • Egen arbejdsplads til forberedelse.
  • Et stærkt fagligt og socialt fællesskab.
  • Ugentlige team- og pædagogmøder.
  • Løbende supervision, faglig sparring og mentorordning for nyansatte.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Barselsvikariat på 37 timer ugentligt fra 1. december 2026 til 25. juni 2027, med mulighed for forlængelse. 

Har du spørgsmål

Har du spørgsmål om jobbet kan du kontakte

  • Dorthe Schrøder, indskolings- og SFO-leder, tlf. 40 46 71 77
  • Sophie Stürup-Toft, afdelingsleder for afdeling S, tlf. 20 40 95 11

Send gerne en sms, så ringer vi dig op. Vi tilbyder også gerne en uformel rundvisning.

Ansøgning

Vi afholder samtaler løbende og opfordrer derfor interesserede ansøgere til at søge hurtigst muligt. Sidste ansøgningsfrist er den 20. november 2026. Når stillingen er besat bliver opslaget fjernet.

Om os

Rask Mølle Skole er en velfungerende folkeskole i Hedensted Kommune med ca. 390 elever, heraf omkring 73 elever i specialtilbuddet. Skolen har i alt 60 medarbejdere og et stærkt kollegialt fællesskab. Specialafdelingen består af 11 klasser fra 0.-9. klasse.

Se filmen om os: https://vimeo.com/869153038 

Це оголошення від Hedensted Kommune взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Hedensted Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29189587)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Hedensted Kommune
Відгукнутися на сайті компанії