Ved Instituttet for Tværkulturelle og Regionale Studier, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet opslås en stilling som studieadjunkt i Mellemøstens sprog og samfund/arabisk til besættelse fra 1. marts 2027 eller snarest derefter.
Stillingen er tidsubegrænset 37 timer om ugen og med overgang til studielektor ansættelse efter seks år.
Stillingsindhold Studieadjunkten skal kunne undervise i arabisk sprog på propædeutikniveau, i kommunikativt arabisk og i alle andre fag indenfor studieordningen på uddannelsen hvori arabisk sprog indgår som en væsentlig komponent. Vedkommende skal undervise og arbejde tæt sammen med andre sprogundervisere og med fagmiljøet på Mellemøstens Sprog og Samfund - Arabisk. Det er et krav, at studieadjunkten indgår i arbejdet med at tilrettelægge kurser, udvikler kursusmateriale i samarbejde med kollegaerne, deltager i sektionens og instituttets møder både de institutionelle og de fagligt-pædagogiske. Vedkommende forventes generelt at være en integreret del af det faglige og pædagogiske miljø på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Ud over dette skal studieadjunkten også afvikle og deltage i fagets eksaminer.
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier På Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier arbejdes der med sprog, historie, religion, samfund og kultur, først og fremmest i verdenen uden for Vesteuropa og USA. Tværkulturelle kompetencer og viden om kompleksiteten i verdenssamfundet er af stor vigtighed for instituttets arbejde i Danmark og med den større globaliserede verden – politisk, samfundsmæssigt, økonomisk og kulturelt.
Mellemøstens sprog og samfund består af fire sprogretninger, Arabisk, Hebraisk, Persisk og Tyrkisk samlet i én studieordning, ”Mellemøstens sprog og samfund”, hvor der udbydes både sprogundervisning og kurser i landekendskab omfattende de arabisktalende lande, Iran, Israel og Tyrkiet.
Yderligere information om stillingen kan fås hos studieleder Jesper Nielsen (
jnielsen@hum.ku.dk)
Kvalifikationskrav Ansættelse som studieadjunkt forudsætter en kandidatgrad i Arabisk/Mellemøstens sprog og samfund med Arabisk eller tilsvarende.
Ansøger skal som led i ansættelsen gennemføre et universitetspædagogikum, hvis ikke ansøger allerede har gennemført et sådant ved et dansk universitet. Ansøger skal have dokumenteret erfaring med fremmedsprogsdidaktik og det er en fordel hvis ansøger er bekendt med undervisningsteknologi, nye undervisningsformer og udvikling af undervisningsmaterialer.
Ansøger skal beherske arabisk i tale og skrift på modersmålsniveau eller nært modersmålsniveau.
Det er en fordel, men ikke en betingelse hvis ansøger behersker dansk, norsk eller svensk på modersmålsniveau eller nært modersmålsniveau. Hvis ikke ansøger behersker dansk forventes det at ansøger lærer dansk i løbet af stillingsperioden.
Læs mere om kvalifikationskravene til studieadjunkter i bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter 2025 her:
Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket ”Søg online” nederst på siden i Adobe PDF eller Word format.
Vær opmærksom på at hvert felt i ansøgerformularen kun kan indeholde én fil af max. 20Mb.
Ansøgningen skal indeholde følgende bilag:
Kun materiale på dansk, norsk, svensk og engelsk vil kunne forventes bedømt.
Ansættelsesprocedure Efter ansøgningsfristens udløb udvælger institutlederen, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse. Herefter nedsætter institutlederen fagkyndigt bedømmelsesudvalg med henblik på at bedømme de udvalgte ansøgende i forhold til den konkrete stilling. De udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, som angår ansøgeren selv.
Yderligere oplysninger om ansøgningsproceduren kan fås hos HR, e-mail:
HR-SOENDRE@adm.ku.dk, angiv venligst ID nummer 211-0052/26-2SA#2 ved henvendelse.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Herudover anvises der et samlet pensionsbidrag på 17,1 % af løn og pensionsgivende tillæg. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg på baggrund af kvalifikationer.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Ansøgningsfristen er den 20. november 2026 kl. 23:59 [CET] Ansøgninger eller supplerende materiale modtaget efter denne dato vil ikke blive taget i betragtning.