Supportmedarbejder til kørselskontoret i Vamdrup

Dansk Auto Logik A/S

З Jobnet

Supportmedarbejder til kørselskontoret i Vamdrup

Skab overblik og hjælp vores chauffører godt på vej


Er du serviceminded, god til at koordinere og trives med en hverdag, hvor planer kan ændre sig? Har du lyst til at hjælpe chauffører og kolleger med at finde løsninger, så bilerne kommer frem til kunderne? Så er du måske vores nye supporter i kørselsafdelingen i Vamdrup.

Om jobbet
Som supporter bliver du et vigtigt bindeled mellem vores chauffører, disponenter, kundeservice og eksterne samarbejdspartnere. Du hjælper med at få den daglige kørsel til at fungere og følger op på både praktiske udfordringer og administrative detaljer.

Hverdagen byder på tæt kontakt med mange forskellige mennesker. Den ene opgave kan være at hjælpe en chauffør med at finde en bil eller afklare en levering, mens den næste handler om at kontrollere ture eller sikre, at oplysningerne i vores systemer er korrekte.

Om stillingen

  • Support til chauffører ved ændringer på ture og spørgsmål om afhentning, levering, nøgler og bilplacering.
  • Justering af disponeringen ved ændringer i igangværende og planlagte ture.
  • Kontrol af færdigplanlagte ture, koordinering af omlæsning og afsendelse af ture til chaufførernes system.
  • Håndtering af kørselsmailen og opfølgning på manglende eller endnu ikke afsendte ture.
  • Administrative opgaver som f.eks. opfølgning på chaufførers tidsregistreringer og afmelding af leverede biler.
  • Dialog med kundeservice og samarbejdspartnere om leveringer, transport og korrekte oplysninger i systemerne.
  • Koordinering med havne og eksterne samarbejdspartnere om afhentning og adgang.
  • Udarbejdelse af leveringsinstrukser og håndtering af transportdokumenter.

Om dig

Vi forestiller os, at du har erfaring med support, koordinering eller administration – gerne fra transport- eller logistikbranchen. Det vigtigste er, at du er serviceminded, arbejder struktureret og følger opgaverne til dørs.


Vi lægger vægt på, at du:

  • Er åben, imødekommende og kommunikerer positivt med chauffører, kolleger og samarbejdspartnere.
  • Kan bevare overblikket og prioritere, når flere opgaver kræver din opmærksomhed.
  • Arbejder omhyggeligt og har øje for, at oplysninger og registreringer er korrekte.
  • Har flair for IT og let ved at sætte dig ind i forskellige systemer.
  • Tager ansvar og finder praktiske løsninger, når planerne ændrer sig.
  • Er en god holdspiller, som også kan arbejde selvstændigt.

Vi tilbyder
Du bliver en del af et team med dygtige og hjælpsomme kolleger, høj faglighed og en uformel omgangstone. Du får en alsidig rolle tæt på den daglige drift, hvor din indsats gør en konkret forskel for både chauffører, kolleger og kunder.

Hos os får du mulighed for at bruge dine evner inden for service, koordinering og administration i en hverdag, hvor samarbejde er afgørende for, at vi lykkes.


Stillingen er på 37 timer mandag til fredag. Du er en del af et supportteam på tre kollegaer, der skal dække ind i tidsrummet mellem 08:00 til 19:00.

Interesseret?

Vi søger hurtigst muligt en ny kollega, så send gerne allerede i dag dit motiverede CV via linket her i opslaget. Du er naturligvis velkommen til at medsende en kort ansøgning, men det er ikke et krav.


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte transportchef Tina Bjerregaard på 28 11 46 64.


Vi glæder os til at høre fra dig :)

 

 

 

Це оголошення від Dansk Auto Logik A/S взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Dansk Auto Logik A/S? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (12625995)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Dansk Auto Logik A/S
Відгукнутися на сайті компанії