Ergoterapeut til delt stilling
Region SyddanmarkSvendborg
Vil du følge den geriatriske patient på tværs af sektorer og forløb? Brænder du for kompleks sygepleje, tværfagligt samarbejde og muligheden for at gøre en forskel for ældre patienter? Så er det måske dig, vi søger!
Vi søger engagerede sygeplejersker til fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. januar 2027. Stillingen kombinerer arbejde i Geriatrisk Ambulatorium – Center for Faldudredning (CFU) og Geriatrisk Klinik (GK) – med arbejde i Geriatrisk Sengeafsnit.
Du får en alsidig hverdag, hvor du både arbejder med ambulant udredning og opfølgning og med pleje og behandling af indlagte geriatriske patienter. Du bliver en del af et stærkt tværfagligt miljø, hvor faglighed, samarbejde og sammenhængende patientforløb er i centrum.
Omkring halvdelen af din arbejdstid vil være i sengeafsnittet, hvor du indgår i vagt- og weekendarbejde. Den øvrige del af arbejdstiden vil være i ambulatoriet.
Du refererer til oversygeplejersken i Geriatrisk Ambulatorium.
Geriatrisk Ambulatorium – udredning, behandling og opfølgning
I Geriatrisk Ambulatorium arbejder vi med udredning, undersøgelse, behandling og opfølgning af ældre patienter med geriatriske problemstillinger. Det foregår både på sygehuset og, når det er relevant, i patientens eget hjem.
Vi arbejder tværfagligt og har fokus på at skabe sammenhængende forløb, hvor patienten oplever tryghed og kontinuitet. Så vidt muligt har patienten den samme sygeplejerske som kontaktperson gennem forløbet.
Som sygeplejerske får du en central rolle i at koordinere patientens forløb, skabe overblik og sikre, at undersøgelser, behandling og opfølgning hænger sammen. Du samarbejder med patienten, de pårørende, læger, kommunale samarbejdspartnere og andre relevante fagpersoner.
Et vigtigt mål er at styrke patientens funktionsevne og livskvalitet og forebygge unødvendige hospitalsindlæggelser.
Geriatrisk Sengeafsnit – kompleks sygepleje og tværfaglig behandling
I sengeafsnittet modtager vi geriatriske patienter med komplekse problemstillinger, der kræver en helhedsorienteret indsats. Her er sygeplejen tæt på patienten, og du får mulighed for at anvende og udvikle dine kliniske kompetencer i et miljø med høj faglighed og tæt tværfaglig sparring.
Vi har fast tilknyttede fysioterapeuter, ergoterapeuter og diætist og samarbejder tæt med blandt andet kommunernes hjemmepleje og patienternes praktiserende læger.
Plejepersonalet har kompetencer inden for blandt andet demens, sårpleje, ernæringsterapi og inkontinens. Vi arbejder målrettet med at sikre gode patientforløb og skabe de bedst mulige forudsætninger for patientens videre rehabilitering og hverdag efter indlæggelsen.
Dine opgaver og ansvarsområder
På tværs af ambulatoriet og sengeafsnittet får du en vigtig rolle i at sikre høj kvalitet og sammenhæng i patientforløbene.
Hvad tilbyder vi dig?
Vi tilbyder dig en stilling, hvor du får mulighed for at bringe din sygeplejefaglighed i spil på flere måder og følge den geriatriske patient i forskellige faser af et sygdomsforløb.
Vi er en afdeling med stort fagligt engagement, høj ansvarsfølelse og lyst til hele tiden at gøre det bedre for patienterne. Vi prioriterer den gode kommunikation, den faglige dialog og et samarbejde, hvor vi sammen tager ansvar for opgaven.
Hvem er du?
Vi søger sygeplejersker, der har lyst til at arbejde med ældre patienter og motiveres af at skabe gode, sammenhængende patientforløb.
Det vigtigste er, at du har lyst til at gøre en forskel for den geriatriske patient og vil være med til at skabe kvalitet og sammenhæng i patientens forløb.
Praktiske oplysninger
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske i kombinationsstilling mellem Geriatrisk Ambulatorium og Geriatrisk Sengeafsnit
Ansættelse: Fast stilling på 37 timer ugentligt
Tiltrædelse: 1. januar 2027
Arbejdstilrettelæggelse: Ca. halvdelen af arbejdstiden i sengeafsnittet, inklusive vagt- og weekendarbejde. Den øvrige arbejdstid er i ambulatoriet.
Reference: Oversygeplejersken i Geriatrisk Ambulatorium.
Ansøgningsfrist: 23. november 2026
Forventede ansættelsessamtaler: 25. november 2026
Løn og ansættelsesvilkår:
Aflønning sker i henhold til overenskomst med DSR, og stillingen er omfattet af lokal løndannelse. Derfor er et fyldestgørende CV vigtigt.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i 32.17.1.
Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startløn for stillinger i Region Syddanmark
Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Lenette Hummelgaard 24 45 91 34
Vi glæder os til at høre fra dig og håber, at du har lyst til at blive en del af vores engagerede team i Geriatrisk Afdeling!
Це оголошення від Region Syddanmark взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для Region Syddanmark? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
Region SyddanmarkSvendborg
Region SyddanmarkSvendborg
Svendborg KommuneSvendborg
Vieta ApSSvendborg
Carelink Pleje A/S - AalborgSvendborg
Svendborg KommuneSvendborg
AI-асистент може помилятися. Перевіряйте важливу інформацію. Написати в підтримку
Вітаю! Я можу відповісти на запитання про jajob і знайти вакансії. Увійдіть, щоб отримати допомогу з профілем або відгуками.
Думаю…