Det Kongelige Teaters udviklingsafdeling søger en praktikant til forårssemestret 2027

Det Kongelige Teater og Kapel

З HR-Manager

Det Kongelige Teaters udviklingsafdeling søger en praktikant til forårssemestret 2027 med fokus på planlægning af et stort internt arrangement samt kulturpartnerskaber, nye målgrupper og publikumsudvikling.

Er du kandidatstuderende med interesse for kultur, samarbejde, organisationsudvikling og projektledelse? Har du lyst til at få hands-on erfaring med udviklingen af et stort tværgående projekt i en af Danmarks største kulturinstitutioner?

Det Kongelige Teaters udviklingsafdeling søger en praktikant til forårssemestret 2027. Som praktikant bliver du primært en del af arbejdet med Personalets Dag 2027, et større internt arrangement for ca. 1000 ansatte, der løber af stablen den 1. juni, og som samler medarbejdere fra hele teatret på tværs af kunstneriske, tekniske og administrative fagområder. Dagen skal styrke fællesskab, videndeling og samarbejde på tværs af organisationen, og du får mulighed for at følge projektet fra idéudvikling til afvikling.

 

Om praktikken
Praktikken er fra start februar til medio juni 2027. Vi tager helst imod deltidspraktik på ca. 15 timer ugentligt, men kan også lave forløb for fuldtidspraktik.

Selve Personalets Dag afvikles d. 1. juni, og det forventes, at mens der er mere stille i starten af praktikforløbet, vil der være travlt de sidste to uger op til, hvorfor der her kan forventes lidt flere timer på kontoret.

Under praktikforløbet vil du være tilknyttet et team i Udviklingsafdelingen, der i det daglige oparbejder partnerskaber og udvikler events og aktiviteter, der henvender sig til nye målgrupper, oftest blandt unge og minoriteter.

Teamet håndterer derudover programlægningen og driften af Ofelia Plads, herunder planlægning og afvikling af store events som Klassisk på Kyssetrappen, Sankt Hans og Kongelig Sommerballet. Og så har teamet en stor del af arbejdet med planlægningen af Personalets Dag, som dog også er et tværgående projekt, der planlægges i samarbejde med andre afdelinger på teatret.

 

Dine opgaver
Du vil indgå som en essentiel del af planlægningen og afviklingen af Personalets Dag og vil referere til teamets faglige leder.

Praktikforløbet tilrettelægges med afsæt i dine kompetencer og interesser samt uddannelsens læringsmål og koordineres, så du kan passe eventuelle fag og eksaminer ved siden af.

Du vil indgå i planlægning, koordinering og afvikling af Personalets Dag og blandt andet arbejde med:

  • Udvikling af arrangementets indhold, formater og struktur
  • Planlægning og koordinering af projektets forskellige aktiviteter
  • Samarbejde med kolleger på tværs af Det Kongelige Teaters mange fagområder
  • Kommunikationsopgaver før, under og efter arrangementet
  • Praktiske og administrative opgaver i forbindelse med afviklingen
  • Bidrag til opsamling, evaluering og videreudvikling af projektet

Der vil desuden være mulighed for at indgå i udviklingsafdelingens øvrige projekter og opgaver, hvor der generelt arbejdes med publikumsudvikling og etablering af partnerskaber med andre kulturinstitutioner, NGO’er m.m.

 

Dig
Vi leder efter person, som interesserer sig for arbejdet med eventplanlægning, intern kommunikation, strategi, diversitet og publikumsudvikling, som er nysgerrig, og som har gode relationelle evner.

Til gengæld tilbyder vi et sjovt, alsidigt og lærerigt arbejdsmiljø i en af landets største kulturinstitutioner. Der er rig mulighed for at koble din teoretiske viden med praktisk erfaring – og ikke mindst for at opleve en masse scenekunst af høj kvalitet. Erfaring med teaterverdenen er ikke nødvendig.

Vi forestiller os at du læser teatervidenskab, performancedesign, kulturstudier, musikvidenskab, dansevidenskab, kommunikation, humanistisk organisationsudvikling, sociale interventionsstudier, er i gang med en HR-uddannelse eller lignende. Det vigtigste er dog ikke din studieretning, men din motivation og nysgerrighed.

Vi ser for os at du:

  • Er kandidatstuderende på en relevant uddannelse
  • Har interesse for kulturorganisationer, samarbejde og udviklingsprocesser
  • Er nysgerrig på, hvordan idéer omsættes til konkrete projekter
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team
  • Er stærk skriftligt
  • Trives med at koordinere og danne dig et overblik
  • Er Selvstændig, vedholdende og har mod på at lære
  • Er interesseret i at møde mange mennesker på tværs af fagligheder

 

Praktisk
Arbejdstiden er mellem 15-37 ugentligt alt efter, hvor mange timer, du har til rådighed til praktik. Praktikken er ulønnet og arbejdet vil primært foregå i dagtimerne.

Du vil arbejde på tværs af alle Det Kongelige Teaters tre huse og have fast kontorplads på Gl. Scene på Kongens Nytorv.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Peter Grønborg på pegr@kglteater.dk eller telefon 25517986.

Søg praktikpladsen ved at klikke på "Søg stillingen" til højre i annoncen senest d. 7. december kl. 12.00. Samtaler afholdes i uge 51.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.

Du kan læse mere om Det Kongelige Teater på kglteater.dk

Це оголошення від Det Kongelige Teater og Kapel взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Det Kongelige Teater og Kapel? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (10842255)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Det Kongelige Teater og Kapel
Відгукнутися на сайті компанії