Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til Plejecenter Borupvænget

Randers Kommune, Omr VEST Borupvænget Fælles

З Jobnet
Er du uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, og søger du en arbejdsplads, hvor faglighed, relationer og det gode hverdagsliv går hånd i hånd? Så har vi måske en plads til dig på Borupvænget.

Borupvænget ligger i den nordlige del af Randers i grønne, landlige omgivelser med natur og græssende heste lige udenfor. Vi har i alt 103 boliger fordelt på 67 plejeboliger, 12 boliger på et skærmet afsnit for borgere med demens og 24 ældreboliger med kald. Hos os møder du en varieret hverdag og en bred vifte af faglige opgaver. Fælles for dem alle er, at vi tager udgangspunkt i det enkelte menneske og arbejder for at skabe tryghed, værdighed og størst mulig livskvalitet for vores beboere.

Din rolle som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
Som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent på Plejecenter Borupvænget bliver du en vigtig del af det faglige fællesskab omkring beboerne.

Du kommer blandt andet til at:
  • Arbejde med helhedspleje og have blik for både somatiske, psykiske og sociale behov.
  • Observere, vurdere og følge op på ændringer i beboernes tilstand.
  • Varetage sundhedsfaglige opgaver inden for dit faglige kompetenceområde.
  • Bidrage aktivt til dokumentation, triagering og faglige drøftelser.
  • Skabe trygge relationer til beboere og pårørende.
  • Samarbejde tæt med kolleger og øvrige faggrupper.
  • Bidrage med din faglighed, nysgerrighed og refleksion i hverdagen.

Vi tilbyder
  • Mulighed for selv at vælge, om du vil ansættes i dagvagt, blandet dag- og aftenvagt eller i aftenvagt.
  • Mentorordning.
  • Grundig introduktion - så det er ikke udfordring, hvis du er nyuddannet.
  • I udgangspunkt fuldtidsstillinger - men har du ønsker til et andet timetal, finder vi gerne en løsning sammen.

Vi søger dig, der
  • Er uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent.
  • Er fagligt nysgerrig og tager ansvar.
  • Har blik for mennesket bag behovet for pleje og støtte.
  • Trives med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde.
  • Bidrager positivt til arbejdsfællesskabet.
  • Har lyst til at udvikle dig og samtidig bringe din egen faglighed i spil.

Hvorfor Borupvænget?
Fordi vi tror på, at god ældrepleje skabes sammen. På Borupvænget får du mulighed for at bruge hele din faglighed og være med til at præge hverdagen.

Vi ønsker en kultur, hvor vi er nysgerrige på hinanden, deler vores viden og hjælper hinanden med at lykkes. Vi har store ambitioner for det gode hverdagsliv, og vi søger kolleger, der har lyst til at være en del af det.

Praktisk information
  • Tiltrædelse: Stillingerne ønskes besat januar 2027 eller efter aftale.
  • Ansættelsessamtaler: Vi afholder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
  • Frist: 25. november 2026.
  • Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Har du spørgsmål,
eller har du lyst til at høre mere om stillingen og Borupvænget? Du er meget velkommen til at kontakte centerleder Maja Andersen på telefon 30 34 15 26 eller assisterende centerleder Trine Visholm på telefon 21 59 51 93.

Vi glæder os til at høre fra dig og måske byde dig velkommen som vores nye kollega på Borupvænget!

 

Це оголошення від Randers Kommune взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Randers Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29189668)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Randers Kommune
Відгукнутися на сайті компанії