Projektleder til Railway Projects

Sund & Bælt Holding A/S

З Emply

Vil du lede komplekse jernbaneprojekter med stor samfundsmæssig betydning?

Som Projektleder i Railway Projects får du en central rolle i udviklingen af Danmarks kritiske infrastruktur. Du skal skabe fremdrift i projekter, hvor jernbanesikkerhed, kvalitet, økonomi og tid skal gå hånd i hånd.

Dit første projekt bliver hastighedsopgraderingen af jernbanen over Storebælt. Du får ansvaret for at identificere de nødvendige arbejder og drive projektet fra de indledende undersøgelser gennem projektering, udbud og udførelse til overdragelse. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med erfarne teknikere og supportfunktioner. Her får du mulighed for at sætte retning, samle forskellige fagligheder og skabe resultater, der gør en konkret forskel for infrastrukturen og samfundet.

 

Om rollen

Du leder et tværfagligt projektteam og skaber klare rammer for samarbejde, beslutninger og leverancer. Rollen har en bred kontaktflade på tværs af Sund & Bælt og indebærer tæt samarbejde med eksterne interessenter, herunder Banedanmark og Trafikstyrelsen. Du refererer til Director of Major Projects & Railway, Klaus S. Jørgensen.

Dine vigtigste ansvarsområder

  • Lede jernbaneprojekter fra indledende afklaring til færdig overdragelse
  • Identificere og afgrænse de nødvendige arbejder
  • Følge op på tid, økonomi, kvalitet og risici og sikre rettidig håndtering af afvigelser
  • Udbyde tekniske rådgiverydelser og lede projekteringen
  • Gennemføre udbud og følge udførelsen af anlægsarbejderne
  • Koordinere teknikere, supportfunktioner, leverandører og entreprenører
  • Sikre en tydelig og rettidig beslutningsproces
  • Sikre, at projektet lever op til gældende krav til jernbanesikkerhed i dialog med assessorer og Trafikstyrelsen
  • Koordinere med øvrige projekter og sikre en struktureret overdragelse af det færdige projekt til Sund & Bælts tekniske driftsafdeling, Asset Management

 

Din baggrund

Du har en teknisk uddannelse som ingeniør eller en anden relevant uddannelse. Du har erfaring med projektledelse på infrastrukturprojekter og kan drive komplekse forløb med mange tekniske og organisatoriske afhængigheder.

  • Du har kendskab til jernbaneteknologi og jernbanesikkerhed.
  • Du kommunikerer sikkert på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.
  • En projektledercertificering er en fordel, men ikke et krav.

 

Sådan arbejder du

Du kombinerer struktur og handlekraft med en samarbejdende tilgang. Du tager ansvar for fremdriften og følger opgaver og beslutninger helt til dørs, samtidig med at du skaber plads til faglige perspektiver i projektteamet.

  • Du skaber retning, struktur og overblik i komplekse forløb.
  • Du tager ansvar for leverancer og følger systematisk op.
  • Du samarbejder konstruktivt på tværs af fagområder og organisationer.
  • Du arbejder selvstændigt og træffer velovervejede beslutninger.
  • Du bidrager aktivt til et stærkt samarbejde og til projektets udvikling.

 

Det tilbyder vi

Hos Sund & Bælt bliver du en del af en international arbejdsplads, hvor dygtige kolleger løfter i fællesskab. Du får ansvar, faglige udviklingsmuligheder og mulighed for at gøre en forskel gennem opgaver med stor samfundsmæssig betydning. Der er samtidig plads til fleksibilitet og nye idéer.

  • Sundheds- og tandforsikring
  • Lønpakke baseret på kvalifikationer
  • Pensionsordning
  • Kantineordning

 

Interesseret?

Vi ønsker at være en inkluderende arbejdsplads med plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.

Send dit CV senest 22/11/2026 via ansøgningslinket nedenfor.

Da Sund & Bælt forvalter kritisk infrastruktur, er sikkerhedsgodkendelse en forudsætning for ansættelse. Du får nærmere information om processen senere i rekrutteringsforløbet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Klaus S. Jørgensen på klsj@femern.dk.

Læs mere om Sund & Bælt på www.sundogbaelt.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Це оголошення від Sund & Bælt Holding A/S взято з Emply. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Sund & Bælt Holding A/S? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (15694688)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Sund & Bælt Holding A/S
Відгукнутися на сайті компанії