Tydelig og engageret lærer til Rolighedsklasserne

Thisted Kommune, Rolighedsskolen/Østermølle afd.

З Jobnet
Vil du være med til at gøre en mærkbar forskel for børn, der profiterer af et lille, struktureret læringsmiljø? Har du lyst til at blive en del af en udviklingsorienteret skolekultur, hvor vi går hele vejen for børnenes læring og trivsel? Så er du måske vores nye kollega.

Rolighedsskolen søger en dygtig og relationsstærk lærer til et barselsvikariat i Rolighedsklasserne med opstart den 1. januar 2027. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Om Rolighedsklasserne

Rolighedsklasserne er et tilbud til elever, som profiterer af et lille læringsmiljø. Vores pædagogik er grundlæggende anerkendende og ressourceorienteret, og vi tager afsæt i en hverdag præget af struktur, faste rutiner og individuelle handleplaner.
En afgørende ramme for, at vi lykkes med vores børn, er et tæt og forpligtende teamsamarbejde. Du bliver en del af vores stærke team på mellemtrinet, som i forvejen består af to pædagoger og én lærer. Vi forventer, at du indgår aktivt i dette professionelle lærings- og arbejdsfællesskab på tværs af faggrupper.

Vi forventer, at du:
  • Har dansk og/eller matematik som linjefag (eller tilsvarende kompetencer).
  • Er en tydelig voksen, der mestrer klasserumsledelse i praksis.
  • Har erfaring med specialundervisning og pædagogiske greb inden for området.
  • Er fleksibel og omstillingsparat, så du kan navigere i det, som dagen kalder på.
  • Er fokuseret på kerneopgaven omkring børnenes trivsel og faglige udvikling.
  • Er stærk i samarbejdet med andre faggrupper (pædagoger og pædagogiske assistenter).

Vi tilbyder:
  • En fantastisk elevgruppe i en afdeling med i alt 61 skønne børn og unge.
  • En spændende specialpædagogisk arbejdsplads med kompetente, engagerede og hjælpsomme kollegaer.
  • Fokus på faglig udvikling og fælles kompetenceløft i skoleåret 2026/2027 inden for områderne:
    • Neuropædagogik
    • Fysiske rammer og fleksible læringsmiljøer
    • Samarbejde med forældre om børne- og ungefællesskaber
    • Kommunikation

Rolighedsskolen er en velfungerende byskole, som består af tre ben: Rolighedsklasserne, en almenafdeling (0.-6. klasse i to spor) samt Østermølleafdelingen (for børn med betydelige og varige kognitive samt fysiske funktionsnedsættelser). Alle tre afdelinger har tilknyttet egen SFO til glæde for mange børn hver dag.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Forud for endelig ansættelse vil der blive indhentet straffe- og børneattest.

Ansøgningsfrist: mandag den 23. november 2026 kl. 12:00.
Ansættelsessamtaler: torsdag den 26. november 2026 fra kl. 13:00.

Har du spørgsmål til stillingen, eller har du brug for yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Charlotta Søndergaard-Larsen på telefon 99 17 42 13 eller 23 71 18 62.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

 

Це оголошення від Thisted Kommune взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Thisted Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29189560)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Thisted Kommune
Відгукнутися на сайті компанії