Syerske eller systueleder søges til Friluft Service i Skovlunde

Friluft Service ApS

З Jobnet

Har du erfaring med syning og reparation af tekstiler, og sætter du en ære i godt håndværk? Så er du måske vores nye kollega hos Friluft Service.

Vi søger en dygtig syerske til vores systue i Skovlunde. Har du også erfaring med at planlægge arbejdet og lede andre, er der mulighed for at blive systueleder med ansvar for den daglige koordinering.

Friluft Service er en familiedrevet virksomhed, der arbejder med reparation, vask og imprægnering af udstyr til camping og marine. Vi reparerer blandt andet bådkalecher, sprayhoods, sejl, telte og fortelte.

Dine arbejdsopgaver

  • Syning, tilpasning og reparation af kalecher, telte, fortelte og andre tekstilprodukter.

  • Udskiftning af lynlåse, ruder og beskadigede tekstildele.

  • Reparation og forstærkning af sømme og syninger.

  • Tilskæring og klargøring af materialer.

  • Kvalitetskontrol af det færdige arbejde.

Som systueleder vil du desuden stå for at planlægge og fordele opgaver, følge op på kvalitet og leveringstider samt vejlede og oplære kolleger. Du deltager samtidig selv i det praktiske syarbejde.

Vi søger dig, der

  • Har relevant erfaring som syerske, sejlmager, skrædder eller fra lignende arbejde.

  • Kan betjene industrisymaskiner og gerne har erfaring med kraftige tekstiler.

  • Arbejder selvstændigt, omhyggeligt og med blik for detaljerne.

  • Er ansvarsbevidst og god til at samarbejde.

  • Kan bevare overblikket, når der er flere opgaver i gang.

Søger du stillingen som systueleder, lægger vi desuden vægt på erfaring med koordinering, oplæring eller ledelse.

Vi tilbyder

Et varieret arbejde med konkrete håndværksopgaver i en familiedrevet virksomhed. Du får mulighed for at bruge din faglighed og bidrage til holdbare løsninger, der forlænger levetiden på kundernes udstyr.

Løn efter kvalifikationer. Arbejdstid og tiltrædelse aftales nærmere.

Arbejdssted

Friluft Service ApS
Meterbuen 6-12, bygning 6F
2740 Skovlunde

Ansøgning

Send din ansøgning og dit CV til info@friluftservice.dk, og skriv enten “Syerske” eller “Systueleder” i emnefeltet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på 32 20 22 20.

Це оголошення від Friluft Service ApS взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Friluft Service ApS? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (34577889)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Friluft Service ApS
Відгукнутися на сайті компанії