Vil du være med til at styrke sikkerheden om Danmarks tilstedeværelse i Sydasien, Mellemøsten og i Ukraine?

Udenrigsministeriet

З Jobnet
Udenrigsministeriet søger to regionale sikkerhedsrådgivere med base i hhv. Islamabad og Kyiv hvor du bliver det regionale omdrejningspunkt i Udenrigsministeriets globale sikkerhedsarbejde.

Som regional sikkerhedsrådgiver bliver du en central aktør i forhold til at styrke repræsentationernes og medarbejdernes sikkerhed. Vi arbejder målrettet på at sikre den bedst mulige beskyttelse af ministeriets ansatte, aktiver og information – en opgave du vil have en central rolle i at understøtte. Du vil samarbejde tæt med repræsentationernes souschefer, og din fornemmeste opgave bliver at bidrage til en styrkelse af sikkerheden på repræsentationerne ved at rådgive om trusselslandskabet generelt på tværs af domænerne fysisk, person-, og informationssikkerhed, og medvirke til en løbende drift af de sikkerhedstekniske løsninger. Du vil bistå med udarbejdelse af retningslinjer for de ansatte og håndtering af konkrete problemstillinger og sikkerhedshændelser.

Som regional sikkerhedsrådgiver evner du at bistå med konkret og sikkerhedsfagligt funderet rådgivning både i forhold til de sikkerhedsmæssige aspekter af repræsentationernes daglige drift samt i akutte og tilspidsede krisesituationer. Med opmærksomhed på det lokale trusselsbillede formår du at finde brugbare løsninger, hvor en høj og sikkerhedsfaglig standard kan tilpasses og implementeres i den konkrete og kontekst som gør sig gældende i regionen.

Arbejdsområde

Som regional sikkerhedsrådgiver vil du fungere som repræsentationernes nærmeste sparringspartner og aktør på sikkerhedsområdet. Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Følge udviklingen i trusselsbilledet i regionen, bl.a. gennem tæt dialog med relevante myndigheder og sikkerhedsrådgivere fra andre lande og organisationer
  • Opbygge og fastholde netværk til sikkerhedskontakter i regionen
  • Rådgive og bistå med at identificere og gennemføre relevante sikkerhedstiltag
  • Bistå med udarbejdelse og vedligeholdelse af risiko- og sårbarhedsanalyser
  • Bistå med udarbejdelse og vedligeholdelse af lokale sikkerhedsinstruktioner og nødprocedurer
  • Fastholde en høj sikkerhedsbevidsthed blandt medarbejderne, bl.a. gennem briefinger, efteruddannelse og øvelser
  • Bistå med at optimere repræsentationernes vagtordninger
  • Samarbejde og vidensdeling med kollegaer i Sikkerheds- og Ejendomskontoret med henblik på videreudvikling af udenrigstjenestens sikkerhedsarbejde.
Hvem er du?

Som person arbejder du selvstændigt, struktureret og vedholdende og tager naturligt ansvar for at drive opgaver fremad. Du er en sikker og nuanceret kommunikator og formidler klart og professionelt på både dansk og engelsk – mundtligt såvel som skriftligt. Du møder andre med tillid og professionalisme og har en stærk evne til at opbygge og vedligeholde gode samarbejdsrelationer på tværs af organisationer, kulturer og fagligheder. Det gælder både i samarbejdet med kolleger i ude- og hjemmetjenesten, andre ambassader i regionen og eksterne partnere inden for dit ansvarsområde. Du har en høj ansvarsfølelse og motiveres af at skabe løsninger, der bygger videre på eksisterende viden og erfaringer og samtidig styrker rammerne for repræsentationernes og medarbejdernes arbejde. Du har blik for både den konkrete opgave og den større organisatoriske sammenhæng og bidrager aktivt til at udvikle robuste og velfungerende arbejdsgange. Også når situationen spidser til, bevarer du roen, dømmekraften og overblikket. Du kan hurtigt prioritere og træffe velovervejede beslutninger og er parat til at tage styringen, når situationen kræver det. Samtidig formår du at rådgive repræsentationernes medarbejdere klart, konstruktivt og med den nødvendige autoritet.

Konkret lægger vi vægt på, at du:

  • Har erfaring med sikkerhedsarbejde fx fra andre myndigheder, internationale organisationer eller en privat virksomhed, herunder med installation, vedligeholdelse og reparation af forskellige typer sikringsanlæg.
  • Har erfaring med at omsætte og formidle generelle regelsæt og standarder til en konkret kontekst og til kolleger uden forudgående kendskab til sikkerhed.
  • Er god til at opbygge og vedligeholde samarbejdsrelationer på tværs af fag-, ressort- og landegrænser.
  • Har en vis erfaring fra tidligere udstationeringer, fx fra sikkerhedsbranchen, men også gerne fra Forsvar, politi eller andre myndigheder.
  • Kan arbejde selvstændigt, er analytisk stærk og klar til at påtage dig forskelligartede opgaver, herunder ift. mindre driftsopgaver af sikringstekniske løsninger.
  • Har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner på både dansk og engelsk.
Organisatorisk placering

Du vil organisatorisk være forankret i Udenrigsministeriets Sikkerheds- & Ejendomskontor (SIKBYG) men udstationeret til den danske ambassade i enten Islamabad eller Kyiv. I Islamabad vil dine nærmeste samarbejdspartner være souscheferne på repræsentationerne i regionen, mens det i Kyiv vil være en anden regional sikkerhedsrådgiver.

Forventningerne til dig

Som person kan du kan skabe gode samarbejdsrelationer til medarbejdere, det lokale vagtpersonale, de nationale sikkerhedsmyndigheder og det internationale sikkerhedsfaglige miljø i regionen.

Du besidder en faglig relevant baggrund og har erfaring med sikkerhedsarbejde i en civil kontekst, gerne fra en stor international organisation eller fra en virksomhed. Det vil være en fordel, hvis du besidder en basal forståelse for regionens kulturelle, historiske og religiøse forhold, fx erhvervet gennem udstationering eller hyppige rejser i regionen.

Sprogkompetencer

Vi søger medarbejdere med stærke sprogkundskaber i både dansk og engelsk, gerne svarende til C2-niveau i dansk og C1-niveau i engelsk i henhold til Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog. Efter ansættelsessamtalerne vil udvalgte kandidater blive bedt om at gennemføre en engelsk sprogtest som led i rekrutteringsprocessen.

Løn og ansættelsesvilkår

Du får en tidsbegrænset ansættelse på tre år til stillingen i Islamabad. Stillingen i Kyiv er for to år med mulighed for eventuel forlængelse. Du vil blive aflønnet på specialkonsulentniveau. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Under udsendelsen får du et skattefrit udetillæg, som er fastsat på baggrund af leveomkostningerne på posten set i forhold til Danmark og dine familiemæssige forhold. Der sker løbende regulering af udetillægget, der kan være i både op- og nedadgående retning afhængig af ovenfor nævnte parametre. Der stilles tjenestebolig til rådighed efter Udenrigsministeriets regler. Derudover dækkes bl.a. udgifter til forflyttelsesrejse, flytning, sygdomsbehandling m.v. i henhold til Udenrigsministeriets til enhver tid gældende regler. Der kan ske ændring af disse udevilkår under udsendelsen, hvilket man skal være opmærksom på.

Det er en forudsætning for at få udetillæg, at du er skattepligtig i Danmark på udsendelsestidspunktet og under hele udsendelsen. Det er du som udgangspunkt ikke, hvis du allerede på udsendelsestidspunktet bor i udsendelseslandet. Er det tilfældet, anbefales det, at du på forhånd afklarer spørgsmål vedrørende skat og opholdsgrundlag med relevante danske myndigheder.

Særligt i Islamabad er der tale om et job med betydelig rejseaktivitet.

Grundet de sikkerhedsmæssige forhold i landene, gælder der særlige vilkår for, om familie kan medfølge på posten. For Islamabad gælder, at partner og børn under 3 år (op til 36 mdr. under hele udsendelsen) kan medfølge på posten. For Kyiv er det ikke muligt at medbringe familie på posten. Der vil under udetillægget blive kompenseret økonomisk for adskillelse fra partner og/eller børn under 21 år, og der gives mulighed for 3 årlige betalte besøgsrejser til disse.

Som sidste del af rekrutteringsprocessen til sikkerhedsrådgiver i Kyiv skal den udvalgte kandidat screenes hos en ekstern psykolog mhp. at afklare, om vedkommende har den fornødne psykiske modstandskraft til at varetage posten.

Tiltrædelse

Islamabad pr. 1. maj 2027, og Kyiv pr. 1. august 2027.

Ansøgningsfrist og kontakt

Ansøgningsfristen er fredag d. 13 november 2026 kl. 23.49 (dansk tid). Vi forventer at afholde samtaler i uge 47. Du søger under ”Job” på www.um.dk. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.

Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Liban Normann Holm på tlf. 33921738 og hvis du har spørgsmål til løn og vilkår kan du kontakte HR-konsulent Thomas Hadrup på tlf. 33921008.

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.

Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.

Це оголошення від Udenrigsministeriet взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Udenrigsministeriet? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (43271911)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Udenrigsministeriet
Відгукнутися на сайті компанії