Brandansvarlig for Søværnet til Personelkommandoens marketingsafdeling i Karup

Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser, Personelkommandoen Skive Kaserne

З Jobnet
Vil du være med til at markedsføre Forsvaret og særligt Søværnet som en attraktiv arbejdsplads og bidrage til, at vi tiltrækker og tilknytter de rette medarbejdere, der kan være med til at sikre kampkraft til Forsvaret? Vi søger en dygtig kollega, der med sine journalistiske kompetencer og employer branding erfaring skal udvikle og implementere brandingaktiviteter, der understøtter Forsvarets fælles employer brand strategi – og samtidig sikrer, at Søværnets unikke identitet kommer tydeligt frem.

Om os

Personelkommandoens marketingafdelingen har ansvaret for Forsvarets employer brand og markedsføringen af Forsvarets mange job, uddannelser og lærepladser samt værnepligten. Du bliver en del af et team på seks medarbejdere, der til dagligt arbejder fra Flyvestation Karup i Midtjylland. Vi udvikler employer branding aktiviteter i tæt samarbejde med bl.a. Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet. De øvrige kollegaer i afdelingen sidder til dagligt i Ballerup, og du kan se frem til at samarbejde med 35 engagerede kollegaer fordelt på tre sektioner, der står bag en lang række markedsføringsaktiviteter og employer branding indsatser.

Om stillingen

Som employer branding ansvarlig fungerer du som bindeled mellem marketingafdelingen og Søværnet. Hverdagen er præget af meningsfulde arbejdsopgaver, interessentledelse og sparring på tværs af niveauer. Stillingens arbejdsopgaver spænder bredt, og du vil bl.a. arbejde med at:

  • Udvikle og eksekvere employer branding aktiviteter, der styrker fortællingen om Søværnet som attraktiv arbejdsplads – både internt og eksternt.
  • Skabe sammenhæng mellem Søværnets tiltræknings- og tilknytningsindsatser og Forsvarets overordnede employer brand strategi og sikre synergi på tværs.
  • Identificere og engagere rollemodeller og ambassadører til kampagner og indsatser med blik for de interne og eksterne målgrupper.
  • Eksekvere marketingkampagner, der understøtte den taktiske rekruttering til Søværnets uddannelser, så vi får fyldt holdene med egnede kandidater.
  • Projektstyre og/eller bidrage til større og mindre marketingsindsatser og employer branding-tiltag, hvor du har overblikket og formår at drive projekterne sikkert i mål i samarbejde med kolleger i både Karup og Ballerup
  • Søsætte eller videreudvikle marketingskampagner og projekter på tværs af Forsvarsministeriets koncern
Selvom du kommer til at have Søværnet som primært ansvarsområde, kan du også forvente at skulle bidrage og tage ejerskab i arbejdsopgaver og projektet på tværs af marketingsafdelingen. Hverdagen i denne rolle er omskiftelig. Den ene time sidder du eksempelvis med et projekt, hvor Søværnet er omdrejningspunkt og den næste et tværgående projekt om at tiltrække flere faglærte til Forsvaret.

Der må forventes rejsedage på tværs af landet blandt andet til Ballerup, men også til Frederikshavn, Korsør, Kongsøre og København, hvor Søværnet holder til samt, hvis opgaven kræver det, sejlads med Søværnets skibe. Samtidig vil der være mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.

Om dig

Vi forestiller os, at du

  • Har en relevant kommunikationsmæssig uddannelse og erhvervserfaring i krydsfeltet inden for særligt employer branding, kommunikation og marketing.
  • Trives i spændingsfeltet mellem strategi og praktisk eksekvering, hvor interessentledelse og projektledelse er alfa omega.
  • Har erfaring med at inddrage journalistiske kompetencer i en branding og marketing kontekst.
  • Har stærke kommunikations- og samarbejdsevner og kan navigere i en kompleks organisation med mange interessenter.
  • Er proaktiv, idérig og motiveres af at skabe resultater.
  • Kan arbejde selvstændigt og trives som den daglige faglig støtte og sparringspartner for Søværnskommandoen og underliggende myndigheder.
  • Kan lide at få tingene gjort – også når det kræver, at du selv får jord under neglene.
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til Forsvaret – måske har du gennemført din værnepligt.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for journalister i staten indgået mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Tina Verner Christensen på mail pkom-tvc@mil.dk eller på telefon 5162 3870.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094.

Ansøgningsfristen er den 13. november 2026, og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. december 2026 eller snarest muligt herefter.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Personelkommandoen

Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 25.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.

Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.

Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer, teams og rekrutteringscentre rundt om i hele landet



Це оголошення від Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (16287180)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser
Відгукнутися на сайті компанії