Ergoterapeuter søges til Botilbuddet Sedenhuse

Odense Kommune

З Jobnet
Er du ergoterapeut og finder du det meningsfuldt at arbejde med voksne mennesker med udviklingshæmning, og ønsker du at være en del af et tværfagligt stærkt fællesskab i et åbent og udviklende miljø? Så er det nu at du skal slå til!

Sedenhuse søger ergoterapeuter til en tværfaglig praksis med højt til loftet og alle muligheder for at sætte ergoterapi i spil, mens livet leves! Her bliver du en del af et arbejde med fokus på selvstændighed, mestring af eget liv og social udvikling – med både faglighed, samarbejde og lidt plads til kreative løsninger.

Om jobbet
Du arbejder med målrettede indsatser, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov, ønsker og muligheder. Det kan blandt andet være gennem aktiviteter, struktur, træning og støtte, som gør hverdagen mere overskuelig og meningsfuld.

Du kommer til at samarbejde med kollegaer på tværs af fagligheder og bidrage til den løbende evaluering af indsatsen. Refleksion, systematik og borgerinddragelse er vigtige dele af arbejdet – for gode intentioner er fine, men det er endnu bedre, når de også virker i praksis.

Du vil indgå i støtten og plejen af beboerne på lige fod med dine øvrige kollegaer, som er SSA, pædagoger/pæd. ass. og vores faste skare af vikarer.

Det får du hos os
Arbejdet foregår i en organisation, der arbejder med social omsorg og med at skabe inkluderende, trygge og udviklende miljøer for mennesker med særlige behov. Samarbejde, respekt, professionalisme, trivsel, inklusion og borgerinddragelse er centrale værdier for os på Sedenhuse.

Du får mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt gennem arbejdet. Der er fokus på et støttende og professionelt arbejdsmiljø, hvor selvstændighed, dialoger og samarbejde går hånd i hånd.

  • Mulighed for at sætte dit faglige præg på udviklingen af arbejdet og kulturen
  • Et uhøjtideligt arbejdsmiljø med borgeren i fokus

  • En engageret personale gruppe, der glæder sig til at byde dig velkommen

  • Arbejdstid typisk imellem 30 - 37 timer ugentligt med mulighed for en vis fleksibilitet og indflydelse.
  • Evt. Mentorordning ved opstart
  • Fokus på vores arbejdsmiljø og den sociale kapital
  • Fastansættelse med løn og pension efter gældende overenskomst, hvor lønnen afhænger af erfaring og kvalifikationer.
Dine kvalifikationer
Vi søger dig, der har lyst til at bringe din faglighed i spil i samarbejdet med borgere og kollegaer. Du arbejder respektfuldt, struktureret og med blik for, at små skridt også kan være store fremskridt.

  • Du er uddannet ergoterapeut.
  • Du omsætter og tager ansvar for din ergoterapeutiske viden og du kan sætte det i spil med konkrete indsatser i borgernes hverdag.
  • Du arbejder systematisk med mål, observation, evaluering og dokumentation i Nexus.
  • Du kan samarbejde tværfagligt og bidrage aktivt til fælles refleksion.
  • Du kommunikerer tydeligt, respektfuldt og konstruktivt.
  • Du kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team.
Det er en fordel, hvis du også kan genkende dig selv i flere af disse punkter:

  • Du har erfaring med at støtte mennesker med særlige behov og gerne med dobbeltdiagnoser.
  • Du er kreativ og fleksibel i din tilgang til opgaverne.
  • Du er robust og bevarer overblikket, når hverdagen ændrer retning.
  • Du interesserer dig for borgerinddragelse og udvikling af egenmestring.
  • Du trives med løbende læring, faglig sparring og konstruktiv kommunikation.
  • Du er eller ønsker at blive klinisk vejleder i huset.
Arbejdssted
Arbejdsstedet er Botilbuddet Sedenhuse på Bjerggårdshaven 39, 5240 Odense, Danmark. Her bliver du en del af et arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, høj faglighed, tillid og ansvarlighed.

Løn - og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale.

Vagterne ligger i tidsrummet mellem kl. 6.45 - 23.15. Der arbejdes i dag- og aftenvagter, samt hver 2. weekend.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte ass. rehab. ledere Sussi H. Qvist på: suqvi@odense.dk eller på 61 20 78 59 eller Louise J. Binderup på: lolse@osende.dk eller på 20 51 11 30.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er d. 17. november 2026

Vi afholder ansættelsessamtaler d. 19. november 2026, hvor lederne, medarbejder og gerne TR - repræsentant vil være tilstede.

Vi ønsker opstart i jobbet d. 1. december 2026 eller snarest herefter.

Sådan søger du
Søg gennem ansøgningsformularen og send dit CV samt en ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du søger stillingen, og hvordan du vil bruge din ergoterapeutiske faglighed hos Botilbuddet Sedenhuse. Vi går igennem ansøgningerne løbende.

Це оголошення від Odense Kommune взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Odense Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (35209115)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Odense Kommune
Відгукнутися на сайті компанії