Tandklinikassistenter til Aalborg Kommunale Tandpleje
Aalborg KommuneAalborg
Hos os handler visitation ikke om at finde en ledig plads. Det handler om at sikre den rette indsats til den rette borger på det rette tidspunkt.
Som følge af Sundhedsreformen får Region Nordjylland under Sundhedsråd Limfjorden ansvaret for sundheds- og omsorgspladser og myndighedsansvaret for akutsygeplejen. Visitationsenheden får derfor en central rolle i arbejdet med at sikre sammenhængende borgerforløb på tværs af kommune, hospital og almen praksis.
Derfor søger vi nu visitationssygeplejersker til den nye fælles Visitationsenhed i Afdeling for Borgernær Sundhed.
Som visitationssygeplejerske får du en vigtig rolle i borgerens forløb. Du skal skabe overblik, foretage kliniske helhedsvurderinger og navigere i et komplekst sundhedsvæsen med mange aktører, perspektiver og interesser. Samtidig bliver du en del af visitationsenheden fra starten og får mulighed for at præge udviklingen af arbejdsgange, samarbejdsflader og faglig praksis.
Du får ansvar for at vurdere, koordinere og visitere borgere til den indsats, der bedst matcher deres behov. Du bliver en nøgleperson i samarbejdet mellem kommuner, hospitaler, almen praksis, lægevagt og Den Præhospitale Virksomhed, hvor dine faglige vurderinger får betydning for både borgerforløb og anvendelsen af sundhedsvæsenets ressourcer.
Stillingen kræver klinisk tyngde, faglig dømmekraft og evnen til at navigere sikkert på tværs af sektorer. Til gengæld får du mulighed for hver dag at bruge din faglighed til at skabe værdi for borgere med komplekse sundhedsfaglige behov og bidrage til, at de modtager den rette indsats på det rette tidspunkt.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Du arbejder på lægefaglig delegation og har adgang til både visitationsguide, beslutningsstøtte og løbende lægefaglig sparring.
For at bevare den tætte forbindelse til praksis og de borgerforløb, som visitationen understøtter, vil du desuden indgå i klinisk arbejde på sundheds- og omsorgspladserne.
Vi forestiller os, at du er sygeplejerske med solid klinisk erfaring og et stærkt fagligt fundament. At du har erfaring med komplekse borger- eller patientforløb og trives med at skabe overblik, koordinere indsatser og finde løsninger på tværs af organisatoriske og faglige grænser.
Vi forventer, at du har et solidt kendskab til samspillet mellem kommune, hospital og almen praksis. Erfaring med visitation vil være en fordel. Du forstår de forskellige organisatoriske vilkår og kan navigere i et komplekst sundhedsvæsen med mange aktører og perspektiver. Samtidig har du den kliniske tyngde, faglige dømmekraft og gennemslagskraft, der gør dig i stand til at stå på mål for dine vurderinger og træffe kvalificerede beslutninger til gavn for borgeren.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
Vi tilbyder et fagligt stærkt miljø, hvor høj faglighed, ordentlighed, tillid og samarbejde er fundamentet for opgaveløsningen. Vi hjælper hinanden, udfordrer hinanden fagligt og har høje ambitioner på borgernes vegne.
Du bliver en del af en ny visitationsenhed med en central rolle i fremtidens borgernære sundhedsvæsen og får mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem klinik, koordinering og tværsektorielt samarbejde. Samtidig får du adgang til et stærkt tværfagligt fællesskab og tæt lægefaglig sparring.
Afdeling for Borgernær Sundhed omfatter blandt andet sundheds- og omsorgspladser, akutsygepleje samt lægefagligt behandlingsansvar. Visitationsenheden bliver et centralt omdrejningspunkt i arbejdet med at skabe sammenhængende borgerforløb og sikre, at borgerne får den rette hjælp på det rette tidspunkt.
Ansættelsesforhold:
Vi søger to visitationssygeplejersker med ansættelse den 1. januar 2027.
Arbejdstiden forventes tilrettelagt primært i tidsrummet kl. 08.00-20.00 med vagter i både dag- og aftentimer. Der må forventes weekend- og helligdagsarbejde i et endnu ikke fastlagt omfang.
Primært arbejdssted er Aalborg Universitetshospital Syd. Kliniske vagter på sundheds- og omsorgspladserne aftales efter behov.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med Dansk Sygeplejeråd.
Har vi fanget din interesse, så send os din ansøgning senest den 15. november 2026.
Vi afholder ansættelsessamtaler den 19. november 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Bente Fisker på telefon 25 46 33 72 eller mail b.fisker@rn.dk.
Navn: Bente Fisker
Titel: Chefsygeplejerske for Borgernær Sundhed
E-mail: b.fisker@rn.dk
Це оголошення від Region Nordjylland взято з Talentech. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для Region Nordjylland? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
Aalborg KommuneAalborg
Carelink Pleje A/S - AalborgAalborg Øst
Carelink Pleje A/S - AalborgAalborg Øst
Mariagerfjord KommuneArden
Aalborg KommuneStorvorde
Jammerbugt KommuneBrovst
AI-асистент може помилятися. Перевіряйте важливу інформацію. Написати в підтримку
Вітаю! Я можу відповісти на запитання про jajob і знайти вакансії. Увійдіть, щоб отримати допомогу з профілем або відгуками.
Думаю…