Plejehjemmet Ammershøjparken søger SSA/SSH dagvagt

Lejre Kommune

З Varbi

Social- og sundhedsassistent (SSA) og social- og sundhedshjælper (SSH) til dagvagt, til vores specialiseret enhed for borgere med demens sygdom.

Vil du bringe din faglighed i spil og arbejde sammen med engagerede og positive kollegaer? Så er Plejehjemmet Ammershøjparken måske din nye arbejdsplads.

Vi søger en SSA og en SSH til dagvagt har lysten til at arbejde i vores hus specialiseret til borgere med demens.

Stillingen:

37 timer ugentligt – eller timeantal efter eget ønske

Dagvagt

Weekendvagt hver 2. weekend i ulige uger, hvor der arbejdes i rul 2–3

Hus med 10 beboere

Om jobbet – med særligt fokus på demens

Du bliver en del af et hus med 10 beboere med moderat til svær demens. Vi arbejder ud fra leve-bo-miljøtankegangen og personcentreret demenspleje, hvor relationen er fundamentet for al pleje og omsorg.

I dagvagt har du en central rolle i at skabe ro, struktur og tryghed.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

Opbygge og vedligeholde nære relationer gennem genkendelige rutiner og en individuelt tilpasset tilgang

Støtte beboere i personlig pleje med respekt for deres tempo, vaner og grænser

Aflæse nonverbal kommunikation og reagere fagligt på ændringer i adfærd, trivsel og funktionsniveau

Forebygge og håndtere uro, angst og udadreagerende adfærd med pædagogiske og miljøterapeutiske metoder

Skabe en tryg overgang mellem dag og nat via faste aftenritualer, måltider og rolige aktiviteter

Understøtte beboernes ressourcer og selvstændighed – også når sygdommen begrænser dem

Arbejde målrettet med ernæring, hvor måltidet bruges aktivt som pædagogisk og relationelt redskab. Vi har et centralkøkken.

Dokumentere observationer og bidrage til faglige refleksioner

Samarbejde tæt med kollegaer, centersygeplejersker og pårørende omkring den enkelte beboers livshistorie, behov og ønsker

Som SSA eller SSH får du mulighed for at bruge og udvikle din faglighed inden for demensområdet med fokus på helhedspleje, relations arbejde og livskvalitet.

Faglighed og struktur i hverdagen

Hos os arbejder vi målrettet og struktureret med faglighed. Vi tror på, at høj kvalitet i plejen kræver fælles retning, refleksion og mulighed for sparring.

Derfor er det en fast del af vores dagligdag, at vi:

Afholder beboerkonferencer, hvor vi systematisk drøfter trivsel, adfærd, udvikling og pædagogiske tiltag

Arbejder med fælles faglige metoder og dokumentation, så indsatsen omkring den enkelte beboer er sammenhængende og tydelig

Har mulighed for supervision og debriefing, særligt i relation til komplekse og følelsesmæssigt krævende situationer

Tilbyder et struktureret og grundigt introduktionsforløb, så nye kollegaer føler sig trygge i både opgaver, faglig tilgang og samarbejde

Vi har på plejehjemmet en kollega som er uddannet instruktør i Nænsom Nødværge, som løbende afholder undervisning og træning. Vores tilgang er forebyggelse og derfor er det en forventning, at alle medarbejdere deltager i denne kompetenceudvikling minimum hver 6. måned.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

Går på arbejde med lyst til at gøre en forskel – for både beboere og kollegaer

Har interesse for eller erfaring med demens (eller lyst til at lære)

Er fagligt engageret og udviklingsorienteret

Trives i en hverdag, hvor relationer, ro og struktur er centrale

Vil bidrage aktivt til vores kerneopgave:

At støtte beboerne i en tilværelse, de oplever som meningsfuld

At lægge år til livet – og liv til årene

At medvirke til en god livsafslutning

Om os

Plejehjemmet Ammershøjparken er et plejehjem med 7 huse, organiseret efter leve-bo-miljøprincipper. Hverdagen tilrettelægges omkring beboerne, og de har mulighed for at deltage aktivt i dagligdagens gøremål.

Vi er ca. 80 medarbejdere – primært SSA og SSH – samt fire centersygeplejersker. Der er tæt samarbejde på tværs af faggrupper, og ledelsen er nærværende og bakker op i hverdagen.

Vi samarbejder med frivillige for at skabe mere aktivitet, fællesskab og livsglæde, og vi inviterer pårørende til at føle sig hjemme og tage del i hverdagen. Vi er stolte af vores høje faglighed og den store tilfredshed blandt både beboere og pårørende.

Ansættelsen er pr. december eller snarest derefter.

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte:

Teamleder Inge Mortensen telefon: 6010 0436 mail: inmo@lejre.dk

Teamleder Louise Bækgaard Seidling telefon: 6010 0435 mail: locb@lejre.dk.

Це оголошення від Lejre Kommune взято з Varbi. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Lejre Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29188548)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Lejre Kommune
Відгукнутися на сайті компанії