Økonomi- og plankonsulent / Specialkonsulent, Staben, Regionshospitalet Gødstrup

Region Midtjylland

З Jobnet

Vil du gerne være en del af et dynamisk og fagligt dygtigt team, som er tæt på både ledelse og sundhedspersonale i Regionshospitalet Gødstrup? Hvis ja, så læs nedenstående. 

I stillingen har du mulighed for at bruge dine forskellige kompetencer inden for økonomi og planlægning, hvor vi vægter det tværfaglige samarbejde internt og på tværs af Staben.

Eksempler på arbejdsopgaver og ansvarsområder

Som konsulent i Økonomi og Plan er din opgave først og fremmest at yde kompetent økonomisk, administrativ og strategisk support for afdelingsledelser og sundheds- og hospitalsledelsen. Du er desuden kontaktperson for 2-4 hospitalsafdelinger/afdelingsledelser i relation til økonomi- og planlægningsopgaver. En af afdelingerne vil forventeligt være Psykiatrien.

Du vil eksempelvis kunne blive mødt af følgende opgaver:

  • Budgetlægning og budgetopfølgning på afdelingsniveau
  • Økonomiske beregninger på justering eller flytning af aktivitet
  • Udarbejdelse af fremmødeprofiler
  • Opfølgning på og analyse af data i BI 
  • Planlægningsopgaver, herunder funktions- og kapacitetsplanlægning
  • Strategiske opgaver, f.eks. udvikling, implementering og opfølgning på virksomhedsgrundlag
  • Planlægning, koordinering og opfølgning på dialogmøder mellem sundheds- og hospitalsledelsen og afdelingsledelserne 
  • Implementering af lokale og regionale beslutninger og forandringstiltag 
  • Udarbejdelse og koordinering af høringsprocesser 
  • Sekretariatsbetjening af diverse mødefora
  • Opgaver relateret til sundhedsreformen.

En typisk dag kan bestå i at gå i detaljen og analysere data til budgetopfølgning, eller forberede et oplæg til politisk behandling af en sag, så du bliver udfordret på kommunikation og argumentation. Du kan også være optaget af at drive et projekt i tæt samarbejde med kolleger fra klinikken.

De konkrete arbejdsopgaver og ansvarsområder vil i videst muligt omfang blive forsøgt tilpasset dine kompetencer og ønsker. 

Om dig

Vi ser gerne, at du har personlige egenskaber såsom hjælpsomhed, positivitet og lyst til at være sammen med andre i et fællesskab, som styrkes via sammenhold og samarbejde. 

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant samfunds/sundhedsvidenskabelig/økonomisk kandidatuddannelse 
  • Har erfaring med analyse, projektledelse eller lignende opgaver – gerne fra en politisk styret organisation 
  • Kan arbejde struktureret og håndtere flere parallelle projekter.
  • Kan omsætte data og analyser til konkrete beslutningsgrundlag 
  • Har gode samarbejdsevner og kan navigere i en organisation med mange interessenter 
  • Trives i en rolle med både udviklingsopgaver og driftsnære opgaver 
  • Medvirker til at sikre en opgavemæssig koordinering blandt øvrige stabsmedarbejdere, som understøtter afdelingen
  • Indgår i sekretariatsbetjening af udvalgte mødefora 
  • Bistår med generel administrativ support. 

Kendskab til sundhedsvæsenet er en fordel, men ikke et krav. 

Du bliver en del af et stort fællesskab

Regionshospitalet Gødstrup er et hospital hvor de ansattes kompetencer prioriteres højt, og hvor mulighederne og ansvar “går hånd i hånd “. Ledere og medarbejdere inddrages ud fra ønsket om at kvalificere løsningerne, og det er en præmis, at vi som organisation og ansatte søger at udvikle vores relationer i hverdagen. 

Som konsulent udføres opgaverne i tæt samarbejde med øvrige medarbejdere og funktioner i Staben, der har tæt kobling til opgavefeltet og sundheds- og hospitalsledelsen.

Arbejdet skal ligeledes ske i tæt samarbejde med vigtige samarbejdspartnere, herunder regionale stabe og øvrige hospitaler i Region Midtjylland.

Så hvis du har kompetencerne til at medvirke til at sikre sammenhængskraften internt i hospitalet og med de mange forskellige eksterne samarbejdspartnere, så skal du søge stillingen.

Lidt om det der også er vigtigt på Regionshospitalet Gødstrup 

De seneste år har vi som hospital sat særligt fokus på transformationsdagsordenen, herunder digitalisering og vælg klogt.

Vi har formuleret en række pejlemærker, der viser vejen til den fremtid vi ønsker os. Det handler bl.a. om, at vi udviser omhu i patientforløb med fokus på faglighed, og vi derfor investerer i forskning, uddannelse og læring. Vi støtter patientens selvbestemmelse og mestring, indgår i forpligtende partnerskaber og søger at fremme en attraktiv arbejdsplads baseret på bæredygtigt arbejdsliv med plads både til dig og fællesskabet. Du kan finde dem i sin fulde form her: Vision 1.0 for Regionshospitalet Gødstrup - Fagperson Regionshospitalet Gødstrup 

Praktiske oplysninger

Økonomi og Plan er fysisk placeret på Regionshospitalet Gødstrup.

Økonomi og Plan er en del af Staben under sundheds- og hospitalsledelsen og udgør et af de centrale omdrejningspunkter for hospitalets drift og en række af hospitalets forandringsprocesser. 

Økonomi og Plan har samlet ca. 40 medarbejdere fordelt inden for: Kommunikation, Økonomi-drift og Økonomi- og plankonsulenter. 

Løn og ansættelsesvilkår iht. overenskomst med relevant forhandlingsberettiget organisation. 

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk.”

Ansættelse: 1. januar 2027, eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: Torsdag d. 19. november, 2026.

Ansættelsessamtaler vil finde sted om formiddagen torsdag d. 26. november, 2026 på Regionshospitalet Gødstrup. Besked om indkaldelse til samtale vil ske fredag d. 20. november 2026. 

Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte Økonomi- og planchef Henrik G. Iversen på tlf. 3017 3826. 

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan findes her

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”søg job”.

Vedhæft din ansøgning og dit CV.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Це оголошення від Region Midtjylland взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Region Midtjylland? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29190925)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Region Midtjylland
Відгукнутися на сайті компанії