Daglig leder
AALBORG DOMKIRKE BUDOLFI KIRKEAalborg
Vi mangler dig som kordegn!
Vi søger en erfaren kordegn, der kan tiltræde pr. 1. februar 2027.
Stillingen er som udgangspunkt på 32 timer ugentligt og indeholder alle de traditionelle kordegneopgaver Stillingen kan udvides til 37 timer, hvis du kan fungere som kirkesanger ved kirkelige handlinger på hverdage og lørdage.
Der er knyttet kirketjeneste til stillingen.
Dine hovedopgaver vil være:
Personregistrering
Betjening af kirkekontor
Sekretæropgaver for kirkens tre præster og menighedsrådets udvalg
Diverse administrative opgaver
Kirkeblad —3 gange årligt
Kommunikation på hjemmeside og sociale medier.
Såfremt du også kan fungere som kirkesanger, vil stillingen indeholde faglig fleksibilitet. Vi lægger vægt på, at alle tager fælles ejerskab for huset og opgaverne og hjælper hinanden på kryds og tværs. Du kan derfor forvente lejlighedsvis at skulle deltage i eftermiddags- eller aftenarrangementer.
Vi tilbyder:
En stilling med mange af kordegnens kerneopgaver
Gode kolleger
En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø
Vi forventer:
Erfaring med kordegneopgaverne
Høj kvalitet i opgaveløsningen
Positiv indstilling
Sans for kommunikationsopgaver.
Lidt om os:
Vi er kirken på torvet. Vi ønsker at være en levende og mangfoldig kirke, båret af det glædelige kristne budskab, hvor menighedens gudstjeneste liv er i centrum. Et åbent fællesskab for alle generationer, med fokus på sang og musik, frivillighed og omsorg.
Vi er en bykirke, der ligger midt i et større boligområde med både høj og lav bebyggelse og med mange folkeslag repræsenteret. Vi lægger vægt på at være en del af livet på Grønlands Torv, og vi bidrager gerne hertil.
Alle vores gudstjenester er velbesøgte af folk i alle aldre. Vi holder af både tradition og fornyelse. Vi afveksler den traditionelle højmesse med bl.a. familiegudstjenester, rytmiske højmesser og temagudstjenester.
Du kan læse mere om os på hansegede.dk eller facebook.dk/hansegede
Ansættelsesstedet:
Hans Egedes Kirke, Grønlands Torv 6, 9210 Aalborg SØ. Hvis du får funktion som kirkesanger, vil der også være tjenestested på kapeller og plejehjem.
Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne. Aftalerne kan ses på https://folkekirkensintranet.dk/vejledninger/menighedsraadet-som-arbejdsgiver/ok24.
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 333.748 kr. – 392.153 kr.(nutidskroner).
Rådighedstillæg på 39.596 kr. (nutidskroner) og OK24 tillæg på 3.475 kr. (nutidskroner) pr. år.
Bemærk: de oplyste beløb er ved en fuldtidsstilling. Løn, rådighedstillæg og OK tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.
Der indhentes børneattest forud for endelig ansættelse.
Flere oplysninger:
Du kan få flere oplysninger om stillingen ved at ringe til kordegn Anja Briang Møller på telefon 22894435 eller personaleansvarlig Gitte Andersen på telefon 20825896.
Ansøgning sendes via mail til 8373fortroliq@sogn.dk mærket ansøgning i emnefeltet.
Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag den 2. december 2026.
Sidste ansøgningsfrist er fredag den 20. november 2026 kl. 12.
Це оголошення від HANS EGEDES KIRKE взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для HANS EGEDES KIRKE? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
AALBORG DOMKIRKE BUDOLFI KIRKEAalborg
Ansgars Sogns MenighedsrådAalborg
SULSTED MENIGHEDSRÅDSulsted
SULSTED MENIGHEDSRÅDVestbjerg
Elling - Strandby - Jerup MenighedsrådFrederikshavn
Sct Peders Sogn, RandersRanders C
AI-асистент може помилятися. Перевіряйте важливу інформацію. Написати в підтримку
Вітаю! Я можу відповісти на запитання про jajob і знайти вакансії. Увійдіть, щоб отримати допомогу з профілем або відгуками.
Думаю…