Inspirerende og engagerede ambulanceinstruktører med faglig gennemslagskraft og passion for læring

Region Syddanmark, Præhospital Syd

З Jobnet
Vil du være med til at forme fremtidens præhospitale indsats, og samtidig få en hverdag med mere forudsigelighed, faglig fordybelse og stærkt kollegialt fællesskab?

I Præhospital Syd søger vi en ambulanceinstruktør der har lyst til at kombinere ambulancedrift med undervisning, kompetenceudvikling og kvalitetsarbejde. Rollen er en tydelig karrierevej for dig, der brænder for faglighed og vil være med til at løfte dine kollegaers kompetencer, til gavn for borgerne.


Som ambulanceinstruktør:

  • bliver du en del af en samlet instruktørgruppe med tæt samarbejde og stærkt sammenhold
  • arbejder du fast i hverdagene, og som udgangspunkt uden nat og weekend vagter
  • får du fleksibilitet og mulighed for hybrid/hjemmearbejde i forbindelse med undervisnings- og udviklingsopgaver
  • får du en tydelig faglig karrierevej, hvor du udvikler kompetencer inden for undervisning, formidling og kvalitetsarbejde
  • har du 60 % undervisning, forberedelse og udvikling og 40 % drift
Din rolle i hverdagen

Som ambulanceinstruktør er du instruktør, både når du underviser, og når du deltager i driften.

Du:

  • underviser, vejleder og følger op på kompetenceforløb for kollegaer
  • er med til at udvikle undervisningsforløb, faglige standarder og læringsaktiviteter
  • omsætter viden og retningslinjer til læring, der kan mærkes i mødet med patienterne
  • indgår i ambulancedriften for at holde din faglighed praksisnær og opdateret
Du får et lokalt tilhørsforhold med tilknytning til Odense, Haderslev eller Esbjerg, men bliver samtidig en del af en regional instruktørgruppe, hvor vi planlægger og udvikler undervisningen i et tæt samarbejde med Falck og øvrige aktører.


Hvad tilbyder vi?

  • Et stærkt instruktørfællesskab med kort vej fra idé til handling
  • En varieret arbejdsdag med både undervisning, forberedelse og samarbejde
  • Tydelig indflydelse på faglig kvalitet og udvikling i Præhospital Syd
  • En hverdag hvor det betyder noget at du oplever en god work-life-balance
Vil du vide mere eller vise uforpligtende interesse?
Hvis du er nysgerrig, men ikke sikker, kan du:

  • aftale en følgedag med en instruktør
  • besøge os i Kvalitet og Udvikling
NB: Vi holder uforpligtende kaffemøder ude på stationerne i uge 45, 46, eller 47. Du møder bare op, men kan også meddele det via interesseformularen ovenfor.

Du er også velkommen til at kontakte Ole Laulund Afdelingschef, Kvalitet og Udvikling på mail ole.laulund@rsyd.dk eller mobil 21 27 50 05 eller instruktør Rasmus Næsselund Christensen på mail rnc@rsyd.dk eller på mobil 29 34 39 94,


Løn og vilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lokalaftale.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Ambulanceuddannet personale – overenskomst 32.44.1 – løn pr. 1.4.2026. Vi har også indgået en lokalaftale for stillingen, som du kan se via linket her: Forhåndsaftale om ambulanceinstruktører.

Vi gennemgår gerne den samlede pakke sammen med dig, hvis du vil høre mere.


Ansøgning

I stedet for en klassisk ansøgning vil vi gerne have, at du besvarer disse spørgsmål i en kort video på ca. 2-3 minutter.

VIGTIGT: Det behøver ikke være perfekt, et klip optaget på din telefon eller computerens webcam er helt fint. Vi vil blot kunne mærke dig og din motivation.

Spørgsmål du skal svare på i ansøgningsvideoen:

  • Hvad tiltaler dig ved rollen som ambulanceinstruktør, og hvad ser du som den vigtigste opgave i funktionen?
  • Hvad er vigtigt for dig, når du formidler faglig viden?
  • Hvilke faglige områder interesserer dig mest?
  • Hvordan forestiller du dig, at du kan udvikle dig personligt og fagligt i rollen?
Ansættelsesprocessen

Send din korte og ikke perfekte video sammen med dit CV senest d. 26/11‑2026.

Vi holder samtaler d. 9/12-2026.
Én samtale, hvor vi taler om din motivation og dine tanker om rollen. Vi vil under samtalen gennemføre en enkel, praksisnær case, uden forberedelse, så du kan vise, hvordan du tænker og formidler fagligt.

Tiltrædelse d.1/2-2027 eller efter aftale.


Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Vores mission, vision og værdier
Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere kan se sig selv i Præhospital Syds værdigrundlag:
Stolthed – Sammenhold – Tillid – Fremsynethed

Vi er samtidig en del af Region Syddanmark, hvor værdierne er:
Ordentlighed – Faglig vækst – Fornyelse – Begejstring

Alle medarbejdere spiller en central rolle i at omsætte vores mission til konkret praksis:
“Vi yder en professionel og omsorgsfuld præhospital indsats – døgnet rundt i Region Syddanmark. Vi er der, når du har brug for hurtig hjælp, og vi tager ansvar for, at regionen er forberedt på alle typer beredskabshændelser.”

Vores vision er:
“Vi sætter borgeren først i alt, hvad vi gør. Som en del af det samlede sundhedsvæsen udvikler vi nye måder at hjælpe hurtigt, klogt og sammenhængende – med respekt for den enkelte og til gavn for alle i regionen.”

Це оголошення від Region Syddanmark взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Region Syddanmark? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29190909)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Region Syddanmark
Відгукнутися на сайті компанії