Specialkonsulent til porteføljestyring, kvalitetsudvikling og forbedringsarbejde

Region Hovedstaden

З HR-Manager

Vil du have en central rolle i udviklingen af Danmarks største retspsykiatri?

Afdeling R på Psykiatrisk Center Sct. Hans står i de kommende år over for en række væsentlige udviklings- og forbedringsopgaver. Derfor søger vi en specialkonsulent til Kvalitets- og forbedringsenheden, som kan skabe overblik over afdelingens samlede udviklings- og opgaveportefølje og understøtte ledelsen i at omsætte ambitioner til konkrete resultater.

Du får en central rolle tæt på afdelingens ledelse og bliver en vigtig samarbejdspartner i arbejdet med at udvikle organisation, arbejdsgange og patientforløb. Samtidig får du ansvar for egne kvalitets- og forbedringsprojekter og bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi løfter opgaverne i fællesskab.


Om stillingen

Afdeling R er Danmarks største retspsykiatri og en stor og kompleks organisation med mange samtidige udviklings-, forbedrings- og implementeringsinitiativer. Afdelingen arbejder løbende med udvikling af behandling, sikkerhed, arbejdsmiljø, kapacitet og organisatoriske løsninger.

En af de større opgaver i de kommende år er revision og videreudvikling af afdelingens patientforløbsbeskrivelse. Samtidig arbejdes der kontinuerligt med forbedringsinitiativer, kvalitetsudvikling og implementering af nye indsatser. Du får derfor en vigtig rolle i at understøtte sammenhængen mellem de mange udviklingsopgaver og sikre, at ledelsen har et solidt grundlag for at prioritere og følge op på indsatserne.

Stillingen er placeret i Kvalitets- og forbedringsenheden, hvor du bliver en del af et fagligt fællesskab med stor erfaring inden for kvalitetsudvikling, forbedringsarbejde og organisatorisk udvikling.

Du får et selvstændigt ansvar for at skabe struktur og fremdrift, men opgaverne løses i tæt samarbejde med dine kolleger i Kvalitets- og forbedringsenheden, administrationen og afdelingens ledelser. Sammen bringer I forskellige kompetencer i spil for at understøtte afdelingens udvikling.

Du får en bred berøringsflade og et tæt samarbejde med cheflæger, chefsygeplejersker, afsnitsledelser, medarbejdere og stabsfunktioner på tværs af organisationen.


Dine opgaver

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Understøtte styringen af afdelingens samlede portefølje af udviklings- og forbedringsinitiativer
  • Skabe og vedligeholde overblik over igangværende og kommende indsatser
  • Udarbejde beslutningsgrundlag, statusmateriale og ledelsesinformation
  • Understøtte ledelsen i prioritering og koordinering af udviklingsopgaver
  • Følge op på fremdrift og understøtte implementering af besluttede indsatser
  • Planlægge og facilitere møder, workshops og arbejdsgrupper
  • Drive og understøtte kvalitets- og forbedringsprojekter
  • Bidrage til udvikling af arbejdsgange, processer og organisatoriske løsninger
  • Indsamle, analysere og formidle data til brug for kvalitetsudvikling og ledelsesbeslutninger
     

Vi søger en kollega, der

  • Har en relevant akademisk uddannelse
  • Har erfaring med porteføljestyring, projektledelse eller koordinering af udviklingsinitiativer
  • Har erfaring med kvalitetsudvikling, forbedringsarbejde, projektarbejde eller organisationsudvikling
  • Er analytisk stærk og kan omsætte komplekse problemstillinger til konkrete løsninger
  • Formår at skabe struktur og overblik i en hverdag med mange parallelle opgaver
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for fremdrift i egne opgaver
  • Trives med at samarbejde og skabe resultater gennem andre
  • Har gode samarbejdsevner og kan navigere på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer
  • Kommunikerer klart og præcist både mundtligt og skriftligt
  • Er nysgerrig, initiativrig og motiveres af at skabe forbedringer sammen med andre
     

Vi tilbyder

Hos os får du en spændende stilling med stor variation og mulighed for at præge udviklingen i en organisation med høje ambitioner.

Du bliver en del af Kvalitets- og forbedringsenheden og får en central funktion i arbejdet med at skabe sammenhæng, prioritering samt fremdrift i afdelingens mange udviklings- og forbedringsinitiativer.

Vi tilbyder bl.a.:

  • En nøglefunktion tæt på afdelingens ledelse
  • Mulighed for at præge udviklingen af Danmarks største retspsykiatri
  • En central rolle i en afdeling med stor faglig kompleksitet og betydelige udviklingsambitioner
  • En bred samarbejdsflade med ledere og medarbejdere på tværs af organisationen
  • Komplekse og meningsfulde opgaver med stor organisatorisk betydning
  • Et stærkt fagligt fællesskab med dygtige kolleger i Kvalitets- og forbedringsenheden og administrationen
  • Stor grad af selvstændighed og indflydelse
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, engagement og godt samarbejde
     

Om os

Du bliver en del af Kvalitets- og forbedringsenheden. Vi arbejder målrettet på at skabe et stærkt fagligt miljø, hvor vi favner både bredt og dybt i vores samlede kompetencer. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø – både fagligt og socialt – og har derfor fokus på, at skabe en enhed med høj trivsel, godt samarbejde og plads til sparring og konstruktiv dialog.

Vi prioriterer samarbejde om opgaverne og tilbyder en høj grad af fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen.


Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen som specialkonsulent er på 37. Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for akademikere ansat i regioner m.v. indgået mellem RLTN og DM, DJØF m.fl. med lønindplacering som specialkonsulent.


Vi glæder os til at høre fra dig

Har stillingen som AC-konsulent vakt din interesse så søg via linket her på siden senest mandag d. 16. november

Ansøgningen skal indeholde CV samt relevant dokumentation.

Vi afholder samtaler d. 23. november

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, arbejdsopgaverne eller teamet kan du kontakte administrationschef Mette Moesgård Ravnholt  på tlf. 21 44 31 30.


Om Psykiatrisk Center Sct. Hans

Psykiatrisk Center Sct. Hans er en del af Amager Hvidovre Hospital. Centret er beliggende i naturskønne omgivelser ud til Roskilde Fjord, og yder højt specialiseret behandling og pleje indenfor specialfunktionerne retspsykiatri (Afdeling R) og dobbeltdiagnoser (Afdeling M) med dertilhørende ambulante funktioner, kompetencecentre og et forskningsinstitut. Vi har ca. 650 ansatte, 232 sengepladser og 240 ambulante forløb.

Du kan du læse og høre mere om Amager Hvidovre Hospital som arbejdsplads på vores hjemmeside https://www.hvidovrehospital.dk/Sider/Forside.aspx

Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser.

Це оголошення від Region Hovedstaden взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Region Hovedstaden? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29190623)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Region Hovedstaden
Відгукнутися на сайті компанії