Driftsleder for Opvask og Distributionsteam Måltider og Ernæring, Aalborg Universitetshospital
Region NordjyllandDenmark
Er du en erfaren og handlekraftig leder, der trives tæt på produktionen, medarbejderne og den daglige drift? Har du solid erfaring med ledelse af ledere, personaleansvar og forandringsprocesser?
Så er du måske den vi søger til stillingen som fabrikschef for Den Fælles Sterilcentral på Rigshospitalet.
Du får en central rolle i at sikre en stabil og effektiv produktion, udvikle vores teamledere og medarbejdere samt understøtte den igangværende fusion af regionens sterilcentraler.
Tæt på driften og medarbejderne
Som fabrikschef får du det direkte ledelsesansvar for to teamledere og det overordnede personaleansvar for cirka 20 medarbejdere. I takt med den fortsatte fusion og implementering af nye afdelinger forventes både medarbejdergruppen og dit ansvarsområde at blive udvidet.
Du skal være en synlig og tilgængelig leder, der har forståelse for produktionen og formår at skabe resultater gennem dine teamledere.
En vigtig del af din opgave bliver at sikre tydelig ledelse, god trivsel og en stabil drift, hvor kvalitet, kapacitet og rettidige leverancer går hånd i hånd.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
Du skal få hverdagen til at hænge sammen
Produktionen er hjertet i vores organisation, og som fabrikschef får du det overordnede ansvar for at sikre, at mennesker, kompetencer, kapacitet og produktions flow hænger sammen.
Du skal kunne bevare overblikket over en kompleks drift, prioritere ressourcer og sikre, at dine teamledere har de nødvendige rammer for at lykkes. Det kræver, at du både kan arbejde med den overordnede produktionsstyring og samtidig forstå de udfordringer, der opstår i den daglige drift.
Du skal kunne identificere flaskehalse, reagere på afvigelser og sikre, at udfordringer omsættes til konkrete og holdbare løsninger gennem dine teamledere.
Vi arbejder med data, Lean og løbende forbedringer, men for os handler det først og fremmest om at skabe resultater i praksis. Du skal derfor kunne omsætte produktionsdata og nøgletal til tydelige prioriteringer, følge systematisk op på performance og sikre en effektiv udnyttelse af vores kapacitet og ressourcer.
Som erfaren leder forventes du at kunne balancere den daglige drift med den langsigtede udvikling af produktionen, medarbejderne og organisationen.
En vigtig rolle i vores fusion
Den Fælles Sterilcentral er i gang med en større udvikling, hvor regionens lokale sterilcentraler gradvist samles i én fælles organisation.
Som fabrikschef får du en vigtig rolle i at omsætte forandringerne til en velfungerende hverdag.
Du skal sammen med dine teamledere sikre god onboarding, oplæring og integration af nye medarbejdere, samtidig med at du har fokus på trivsel og tryghed hos de eksisterende medarbejdere.
Vi søger derfor en leder, der kan skabe ro, retning og følgeskab gennem forandringer, og som formår at samle medarbejdere om fælles mål og arbejdsgange.
Hvem er du?
Vi søger en erfaren og handlekraftig leder, der kommer fra en senior ledelsesrolle, eksempelvis som Senior Manager, Head of Production eller en tilsvarende stilling med et betydeligt personale- og driftsansvar.
Du har solid erfaring med at lede gennem andre ledere og er vant til at tage det overordnede ansvar for medarbejdere, produktion, resultater og organisatorisk udvikling.
Du trives i en kompleks driftsorganisation, hvor du både kan sætte den overordnede retning og sikre, at beslutninger omsættes til konkrete resultater i den daglige produktion.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
Som leder er du tydelig, nærværende og resultatorienteret. Du formår at skabe følgeskab, udvikle dine teamledere og sikre en stærk sammenhæng mellem medarbejdere, drift og organisationens mål.
Du motiveres af at skabe resultater gennem andre og ser forandringer som en naturlig del af ledelsesopgaven.
Hvorfor Den Fælles Sterilcentral?
Du får en central lederrolle i en organisation, hvor vores arbejde har direkte betydning for hospitalernes operationsprogrammer og patientsikkerheden.
Du bliver en del af en kompleks og teknologisk produktion med mulighed for at præge både den daglige drift, medarbejdernes udvikling og den fortsatte fusion.
Samtidig får du mulighed for at udvikle dit ledelsesområde i takt med, at organisationen vokser, og flere afdelinger bliver en del af Den Fælles Sterilcentral.
Kort om Den Fælles Sterilcentral
Den Fælles Sterilcentral blev etableret i 2025 som selvstændig virksomhed i Region Hovedstaden og får ved udgangen af 2028 det samlede ansvar for genbehandling af regionens kirurgiske flergangsinstrumenter.
Vi arbejder hver dag for at sikre høj kvalitet, stabil drift og rettidige leverancer til hospitalernes operationsgange.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst:
Lønnen fastsættes efter gældende aftaler og med mulighed for forhandling af individuelle tillæg på baggrund af erfaring og kvalifikationer.
Dit primære tjenestested bliver Henrik Harpestrengs Vej 13, 2100 København Ø, Rigshospitalet. Der kan forekomme mødeaktivitet på Den Fælles Sterilcentrals øvrige matrikler.
Du vil referere til enhedschefen i Enhed for Produktion og Kvalitet, Sani Iqbal.
Forventet tiltrædelse 1. december 2026 eller efter aftale.
Ansøgningsprocedure
Du søger stillingen via linket i annoncen.
Ansøgningsfrist: 12. november 2026.
Der afholdes 1. samtale d. 16. november 2026 og 2. samtale d. 20. november 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Sani Iqbal på telefon 23 60 33 24 eller mail sani.iqbal@regionh.dk.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Це оголошення від Region Hovedstaden взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для Region Hovedstaden? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
Region NordjyllandDenmark
Randers KommuneRanders NØ
Region MidtjyllandViborg
Fredensborg KommuneHumlebæk
TS TECHEsbjerg Ø
Danmarks DomstoleDenmark
AI-асистент може помилятися. Перевіряйте важливу інформацію. Написати в підтримку
Вітаю! Я можу відповісти на запитання про jajob і знайти вакансії. Увійдіть, щоб отримати допомогу з профілем або відгуками.
Думаю…