Sundhedsstyrelsen søger sagkyndige rådgivere til arbejdet med tandsundhed
Sundhedsstyrelsen står overfor store og spændende opgaver inden for tandsundhed. Har du fingeren på pulsen inden for faglig viden, praksis og udvikling på området? Vil du være med til at rådgive Sundhedsstyrelsen i vores arbejde? Så er du måske en af vores nye sagkyndige rådgivere. Vi søger mindst én tandlæge samt én yderligere sagkyndig med en relevant sundhedsfaglig uddannelse og stærke kompetencer inden for tandsundhed.
Din hverdag hos os
Som sagkyndig rådgiver i Sundhedsstyrelsen har du følgende opgaver i vekslende omfang:
- Løbende sundhedsfaglig rådgivning – ind imellem med korte frister
- Deltagelse i råd, udvalg og arbejdsgrupper i Sundhedsstyrelsens regi
- Faglige, evt. skriftlige, bidrag til bl.a. rapporter og notater, besvarelse af spørgsmål fra Folketinget m.m.
Ud over rådgivningsopgaver indebærer stillingen også, at du løbende følger den faglige udvikling inden for området.
Vi forventer, at initiativer, som har relation til aftalen om en ny model for voksentandplejen samt regeringens ambition om vederlagsfri tandpleje, vil være opgaver, der blandt andet vil være i fokus.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du har bred erfaring inden for tandsundhed, både klinisk og organisatorisk, og indsigt i organiseringen af tandplejen i Danmark og de forskellige ordninger for tandpleje. Det er et krav, at du har en aktiv klinisk tilknytning. Du har en uddannelsesmæssig baggrund som enten tandlæge, tandplejer, klinisk tandtekniker eller anden relevant uddannelse indenfor tandsundhed.
Derudover forventer vi, at du har:
- stærke sundhedsfaglige kompetencer og et bredt netværk
- relevant administrativ og organisatorisk erfaring, herunder gerne ledelseserfaring
- en aktiv klinisk tilknytning til tandplejen
- bred og opdateret viden om den faglige og videnskabelige udvikling inden for dit felt
- kan formulere dig godt på skrift.
Vi tilbyder
Som sagkyndig rådgiver får du et spændende job med afvekslende og udfordrende opgaver, og du skal bidrage til løsningen af sundhedsfaglige problemstillinger. Som sagkyndig rådgiver har du en tæt dialog med styrelsen i forhold til de konkrete opgaver.
Om Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark, og det er vores opgave i samarbejde med beslutningstagere at skabe de bedste sundhedsfaglige rammer for behandling og forebyggelse.
Om ansættelsen
Du vil afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund blive ansat i henhold til den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation.
Er du omfattet af den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation, vil du blive ansat som chefkonsulent.
Stillingen er midlertidig i tre år. Det ugentlig timetal er 4 timer. Arbejdet kræves ikke udført fra tjenestestedet.
Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til enhedschef Tanja Popp på telefon 2152 0177.
Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i 47. Du kan læse mere om os på sst.dk.
Це оголошення від Sundhedsstyrelsen взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для Sundhedsstyrelsen? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
Про цього роботодавця
- Перевірений CVR (12070918)
- Новий на jajob, історії відповідей ще немає
