Assisterende leder til Vorup Plejehjem

Randers Kommune, Omr SYD Vorup plejehjem Centerleder

З Jobnet
Vil du være med til at sætte retning, skabe trivsel og sikre høj faglig kvalitet i hverdagen?

På Vorup Plejehjem søger vi en engageret og handlekraftig assisterende leder til tiltrædelse den 1. januar 2027.

Vi leder efter en leder, der trives med ansvar, er tydelig i sin kommunikation og naturligt går forrest. En leder, som ikke leder bag en lukket dør, men som er synlig i huset, tæt på medarbejdere, beboere og pårørende, og som bidrager aktivt til en hverdag præget af faglighed, nærvær og udvikling.

Hvem er vi?
Vorup Plejehjem er hjem for 59 beboere og arbejdsplads for 41 fastansatte medarbejdere samt vores faste vikarer. Vi er en arbejdsplads med et stærkt værdigrundlag, hvor respekt, ordentlighed og fællesskab er fundamentet for vores arbejde.

Vi vægter arbejdsmiljø højt og arbejder kontinuerligt på at udvikle stærke arbejdsfællesskaber, hvor trivsel, samarbejde og faglig udvikling går hånd i hånd. Samtidig er vi åbne over for nye idéer og tiltag, der kan styrke kvaliteten for både beboere og medarbejdere.

Hos os er kontinuitet, faglighed og høj kvalitet ikke blot ord, men noget vi arbejder målrettet med hver eneste dag.

En vigtig rolle i et tæt ledelsessamarbejde
Som assisterende leder bliver du centerlederens nærmeste sparringspartner og en central del af den daglige ledelse af plejehjemmet. Sammen skal vi sikre, at beboerne oplever tryghed, omsorg og høj kvalitet, og at medarbejderne mødes af tydelig ledelse, opbakning og faglig retning.

Vi søger en leder, der kan kombinere struktur og overblik med nærvær, anerkendelse og handlekraft. Du skal kunne skabe følgeskab omkring fælles mål og samtidig have blik for det enkelte menneske.

Dine vigtigste opgaver
Du får blandt andet ansvar for at:
  • Sikre den daglige drift i tæt samarbejde med centerleder
  • Være synlig og tilgængelig blandt medarbejdere og beboere
  • Bidrage aktivt til et stærkt samarbejde med beboernes pårørende
  • Understøtte og videreudvikle et sundt og attraktivt arbejdsmiljø
  • Sikre høj faglig kvalitet og kontinuitet i opgaveløsningen
  • Have ansvar for aften- og nattevagtsområdet
  • Deltage i opfølgning på kvalitet, trivsel og faglige indsatser
  • Afholde MUS-samtaler, trivselssamtaler og øvrige møder i henhold til vores årshjul
  • Medvirke til at sikre en sund økonomi og en ansvarlig ressourceanvendelse
  • Have ledelsesmæssigt ansvar for vagtplanlægningen og sikre, at der planlægges ud fra beboernes behov og de ressourcer, der er nødvendige
  • Følge op på bemanding og prioriteringer i samarbejde med vagtplanlægger
  • Deltage i relevante vagtoverlap, herunder møde ind til aftenvagter og møde nattevagterne om morgenen for at sikre nærværende ledelse og sammenhæng på tværs af døgnets timer

Vi forestiller os, at du
  • Har ledererfaring eller et tydeligt ledelsestalent
  • Er tydelig og dygtig til at kommunikere
  • Er tydelig, beslutningsdygtig og tager ansvar
  • Kan skabe ro, retning og følgeskab i en travl hverdag
  • Har stærke samarbejdsevner og møder andre med respekt og ordentlighed
  • Ser værdien i at være tæt på medarbejderne i praksis
  • Har blik for både mennesker, drift og økonomi
  • Arbejder systematisk og struktureret uden at miste nærværet
  • Kan balancere krav og forventninger med anerkendelse og tillid
  • Brænder for arbejdsmiljø, trivsel og udvikling af stærke arbejdsfællesskaber
  • Har humor og bidrager til en positiv stemning, også når dagene ikke går helt som planlagt
  • Trives i en foranderlig hverdag, hvor to dage sjældent er ens

Derfor skal du vælge Vorup Plejehjem
Hos os får du mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på udviklingen af plejehjemmet. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor ambitionerne er høje, hvor vi tør tænke nyt, og hvor vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.

Du får engagerede medarbejdere, et tæt samarbejde med centerlederen og en organisation, hvor relationer, faglighed og arbejdsglæde er afgørende for vores succes.

Vi søger ikke blot en assisterende leder. Vi søger en medspiller, som har lyst til at tage ansvar, skabe retning og være med til at gøre en positiv forskel for både beboere, pårørende og medarbejdere hver eneste dag.

Er du den leder, der kan skabe retning, bevare overblikket, styrke fællesskabet og samtidig møde mennesker med varme, humor og ordentlighed?

Ansættelsesforhold
Tiltrædelse: 1. januar 2027

1. samtale: 20. november 2026
2. samtale: 30. november 2026

Arbejdstid: 37 timer
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Ansøgningsfrist: 16.11.2026

Kontakt: Centerleder Gitte Hvidtfeldt Jensen
gitte.hvidtfeldt.jensen@randers.dk eller mobil 21 19 41 18.
Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

Це оголошення від Randers Kommune взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Randers Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29189668)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Randers Kommune
Відгукнутися на сайті компанії