Elektriker til avanceret trailer produktion

Weibel Scientific A/S

З HR-Manager

Er du elektriker og dygtig inden for dit håndværk, så er du måske vores nye kollega?

Weibel er på en kraftig vækstrejse, og derfor søger vi nu to nye kolleger med elektriker baggrund og med flair for detaljer til vores Trailer team. Teamet har ansvaret for at montere de elektroniske systemer på Traileren til vores radar, og består af 8 dygtige kolleger, som står klar til at tage godt imod dig.

 

Vær med til at bygge verdens bedste radarsystemer

Dit primære ansvarsområde bliver montage af elektroniske systemer samt test og fejlsøgning på systemerne for at sikre kvaliteten i det færdige produkt. Vi har et tæt samarbejde på tværs af organisationen, og du får en bred berøringsflade med kolleger både i dit eget team, og i resten af Weibel.

Dine daglige arbejdsopgaver vil være:

  • Montering af elektriske komponenter på den avancerede Trailere til vores radarer
  • El-opgaver, herunder kabelføring, samlinger og test
  • Læse og rette diagrammer
  • Opstart og fejlsøgning af systemer

 

Om dig

Vi søger en dygtig kollega med en relevant uddannelse som elektriker eller elinstallatør. Din tilgang til dit arbejde er struktureret, og du kan på den måde sikre at detaljerne og kvaliteten i det du leverer, er i top. Derudover er du vant til at arbejde med deadlines både selvstændigt og som en del af teamet.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en produktionsvirksomhed enten fra tidligere jobs eller fra din læretid. Vi kan tilpasse opgaverne til dit erfaringsniveau, så du er velkommen til at søge både som nyuddannet eller med flere års erfaring fra en lignende stilling.

Derudover kan du nikke genkendende til følgende punkter:

  • En uddannelse som elektriker
  • Erfaring med en bred vifte af elektriker opgaver gerne fra produktionsvirksomhed
  • Erfaring med el-opgaver og projekter udført som en del af et team

Det er ikke en forudsætning, at du har kendskab til radarer i forvejen. Vi sikrer, at du får den nødvendige træning og oplæring, når du starter.

 

Mere om Weibel og dit nye team

Teamet er en del af Weibels Operations afdeling, som i dag består af ca. 180 kolleger, der beskæftiger sig med indkøb, planlægning, lager, elektronikproduktion, mekanikproduktion og radarmontage.

Vi har fart på i hverdagen, men vi lægger vægt på at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor det gode samarbejde er i fokus. Stemningen i teamet er god, og vi sætter en ære i vores arbejde. Det er vigtigt for os, at du føler dig som en del af holdet, og vi glæder os til at tage godt imod dig.

 

Ansøgning og kontakt

Søg venligst jobbet via vores hjemmeside. Har du spørgsmål inden da, er du meget velkommen til at kontakte Operations Manager Trailer, Christian Magaard, cma@weibel.dk.

Ansøgningsfristen er den 8. november 2026.

Vær opmærksom på, at jobbet forudsætter en ren straffeattest.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Це оголошення від Weibel Scientific A/S взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Weibel Scientific A/S? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (80609515)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Weibel Scientific A/S
Відгукнутися на сайті компанії