Product Owner til Analytics Data Platform – sæt retningen for Energinets fremtidige datafundament
Et stærkt analytisk datafundament er afgørende for, at Energinet kan omsætte data til indsigt, bedre beslutninger og nye muligheder med analytics og AI.
Som Product Owner får du mulighed for at sætte retningen for næste generation af vores analytiske dataplatform. Du er med til at forkorte vejen fra behov til indsigt ved at gøre data lettere at finde, forstå og anvende.
Velkommen til Data Platforms
På kontoret i Fredericia bliver du en del af Data Platforms og teamet Analytics Data Platform. Teamet udvikler og driver Energinets fælles analytiske dataplatform.
Vi står midt i en modernisering, hvor den nye platform allerede understøtter en række workloads og videreudvikles løbende, samtidig med at vi fortsat driver vores eksisterende legacy-platform. Vi arbejder produktorienteret med fokus på selvbetjening og standardiserede, genbrugelige platformskapabiliteter, der gør det enklere for organisationen at arbejde med data.
Du sætter produktretningen og sikrer værdiskabelse
Som Product Owner for Analytics Data Platform får du ansvar for produktets retning, prioritering og løbende udvikling med fokus på brugerbehov og værdiskabelse. Det gør du i tæt samarbejde med teamet og centrale interessenter.
Du får en central rolle i at forme platformens fremtid og drive overgangen fra vores eksisterende platforme til den nye. Det kræver, at du kan navigere i et komplekst landskab, hvor teknologi, data governance og fælles rammer fortsat modnes, og samtidig balancere langsigtede ambitioner med løbende værdiskabelse og acceptabel risiko.
Du kommer blandt andet til at:
-
formulere og drive produktvision og roadmap med afsæt i brugerbehov, strategiske ambitioner og ønskede outcomes
-
forstå og kvalificere brugernes behov, problemer og muligheder og sammen med teamet udforske og validere løsninger
-
omsætte produktretningen til prioriterede initiativer og sikre fremdrift i både overgangen til den nye platform og dens videreudvikling
-
træffe tydelige valg mellem konkurrerende behov og interesser og skabe forståelse for prioriteringerne
-
samarbejde med produktteams, Data Governance og Enterprise Architecture om at omsætte fælles rammer og standarder til anvendelige platformskapabiliteter
-
følge platformens anvendelse og effekt og bruge feedback og læring til løbende at justere produktretning og roadmap
“Vi skal ikke bygge platform for platformens skyld. Vores ambition er at gøre det enklere og hurtigere for Energinet at skabe værdi med data. Det kræver, at vi forstår brugernes problemer, tør prioritere og skaber værdi løbende frem for at vente på den perfekte løsning,” udtaler ansættende leder, Michael Nybo
Du kombinerer produktledelse med data- og platformforståelse
Du har solid erfaring som Product Owner, Product Manager eller fra en lignende produktrolle med ansvar for produktretning, prioritering og roadmap med afsæt i brugerbehov og værdiskabelse.
Vi lægger derudover vægt på, at du:
-
har god forståelse for data, analytics og data management og kan indgå i kvalificeret dialog med både tekniske profiler og forretningen
-
forstår platformtankegangen og kan balancere individuelle brugerbehov med udviklingen af fælles, skalerbare og genbrugelige kapabiliteter
-
har forståelse for AI og dens potentiale til både at skabe nye muligheder for brugerne og styrke platformens egne kapabiliteter, herunder selvbetjening og data discovery
-
arbejder undersøgende og bruger indsigt og validering til at kvalificere produktbeslutninger
-
er relationsstærk og samarbejdsorienteret og kan skabe fælles retning på tværs af teams og fagligheder
-
trives med kompleksitet og usikkerhed og tør træffe valg mellem modstridende behov
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest den 18. november.
Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen den 27. november, hvor vi holder 1. samtale online. 2. samtale afholdes på kontoret i Fredericia den 4. december.
Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller kontakt Michael Nybo på LinkedIn (linkedin.com/in/michaelnybo)
Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.
Jobbet kræver desuden, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Du bliver en del af Tech & Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT-udvikling og -drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af hele Energinet for at levere innovation og teknologiske løsninger, der støtter Energinets kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder effektivt for at skabe de mest effektive løsninger for Energinet.
Це оголошення від Energinet (ERS) взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для Energinet (ERS)? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
Про цього роботодавця
- Перевірений CVR (28980671)
- Новий на jajob, історії відповідей ще немає
