Kvalitetskoordinator søges til opstart af ny sundhedsafdeling i Sygehus Sønderjylland
Brænder du for kvalitet, borger-/patientsikkerhed og forbedringer? Kan du omsætte krav, data og faglig viden til løsninger, der giver mening i praksis? Og har du lyst til at være med til at bygge kvalitetsarbejdet op i en ny sundhedsafdeling?
Så er du måske vores nye kvalitetskoordinator.
Borgernær Sundhed
Borgernær Sundhed er en ny afdeling ved Sygehus Sønderjylland, som aktuelt består af to afdelingschefer og en mindre stab. Den blev etableret 1. april 2026 som et led i udmøntningen af Sundhedsreformen. Afdelingen får fra 1. januar 2027 ansvar for Akutsygeplejen, samt Sundheds- og omsorgspladser i Sønderjylland. Hovedarbejdsstedet er Sygehus Sønderjylland, Aabenraa og der vil være mødeaktiviteter og arbejdsdage på afdelingens matrikler i de fire sønderjyske kommuner.
Om stillingen
Som kvalitetskoordinator får du en central rolle i at understøtte afdelingsledelsen og de lokale ledelser i arbejdet med kvalitet, borger-/patientsikkerhed og forbedringer.
Du bliver en del af en ny afdeling, hvor meget skal bygges op og udvikles. Det betyder, at du får mulighed for at være med til at skabe strukturer og arbejdsgange for kvalitetsarbejdet og samtidig understøtte den daglige praksis.
Du skal kunne bevæge dig mellem det strategiske og det praksisnære. Du skal kunne rådgive ledelsen om kvalitet og udvikling, analysere og formidle data, omsætte nationale og regionale krav til lokal praksis og samtidig være tæt på de ledere og medarbejdere, der skal få løsningerne til at fungere i hverdagen.
En vigtig del af rollen bliver at understøtte en stærk kvalitets- og borger-/patientsikkerhedskultur, hvor data, audits og faglig viden bruges til læring og forbedring.
Opgaverne vil udvikle sig i takt med, at Borgernær Sundhed etableres og får nye ansvarsområder. Du skal derfor trives i en hverdag, hvor ikke alt er fastlagt på forhånd, og hvor du både skal kunne gribe nye opgaver og selv være med til at forme løsningerne.
Dine opgaver vil blandt andet være
- Rådgive og understøtte afdelingsledelsen og lokale ledelser i arbejdet med kvalitet, borger-/patientsikkerhed og forbedringer.
- Bidrage til at udvikle og fastholde en stærk kvalitets- og borger-/patientsikkerhedskultur.
- Planlægge, gennemføre og følge op på audits og anden kvalitetsovervågning.
- Analysere, følge op på og formidle relevante kvalitetsdata.
- Omsætte data og viden til konkrete forbedringer i praksis.
- Omsætte nationale og regionale krav, mål og standarder til lokale arbejdsgange og løsninger.
- Planlægge, koordinere og drive kvalitets- og forbedringsprojekter.
- Understøtte implementering og fastholdelse af nye arbejdsgange og initiativer.
- Anvende principperne fra Den Syddanske Forbedringsmodel i arbejdet med kvalitet, borger-/patientsikkerhed og brugerinddragelse.
- Udarbejde instrukser, vejledninger og værktøjer, der understøtter kvaliteten i praksis.
- Undervise og formidle viden om blandt andet kvalitet, borger-/patientsikkerhed, hygiejne og relevante standarder.
- Facilitere møder, workshops og udviklingsprocesser efter Den Syddanske Forbedringsmodel.
- Bidrage til samarbejde på tværs af afdelingen, Sygehus Sønderjylland, regionen og relevante eksterne samarbejdspartnere.
Din profil
Vi søger dig, der både har faglig tyngde og lyst til at få ting til at ske.
Du kan skabe overblik i komplekse problemstillinger, men du mister ikke blikket for den virkelighed, som løsningerne skal fungere i. Du kan arbejde selvstændigt, men ved også, hvornår en opgave skal løses sammen med andre.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet professionsbachelor i sygepleje.
- Har erfaring med kvalitets-, udviklings- eller forbedringsarbejde i sundhedsvæsenet.
- Har gode analytiske evner og kan omsætte data og viden til konkrete handlinger.
- Har forståelse for sundhedsvæsenets organisering og kan navigere i en politisk styret organisation.
- Har gode samarbejds- og relationskompetencer og kan skabe engagement omkring kvalitets- og forbedringsarbejdet.
- Har gode kommunikative og pædagogiske kompetencer og kan formidle komplekst stof på en enkel og forståelig måde.
- Kan arbejde struktureret og selvstændigt og samtidig sikre fremdrift i dine opgaver.
- Har erfaring med eller interesse for projekt-, proces- og implementeringsarbejde.
- Har gode IT-kompetencer, herunder gerne erfaring med Excel, Acadre og SharePoint.
Det er en fordel, hvis du har en relevant kandidat- eller masteruddannelse. Det vigtigste er, at du har lyst til at være med til at udvikle kvalitetsarbejdet i en ny afdeling og kan se muligheder, når rammerne endnu ikke er helt på plads.
Vi tilbyder
Du får et spændende og alsidigt job med stor mulighed for at præge både opgaver og løsninger.
Du får samtidig en unik mulighed for at være med fra begyndelsen og bidrage til at bygge Borgernær Sundhed op. Sammen med afdelingsledelsen og dine øvrige kolleger får du mulighed for at sætte dit præg på, hvordan den nye afdeling organiseres og udvikles.
Vi tilbyder et tæt og tillidsfuldt samarbejde med afdelingsledelsen i et positivt, udviklingsorienteret og engageret arbejdsmiljø.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30-32 timer om ugen og ønskes besat pr. 1. januar 2027 eller efter nærmere aftale.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomsten for Sundhedskartellet (32.17.1).
Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.
Vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på en god balance mellem arbejdsliv og fritid. Der er derfor mulighed for fleksibilitet i arbejdstiden samt hjemmearbejdsdage i mindre omfang, når opgaverne tillader det.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsledelsen ved spørgsmål:
- Afdelingschef Susanne Sejr Eggen susanne.sejr.eggen@rsyd.dk tlf. 51289821
- Afdelingschef Heidi Nordahl Jensen heidi.nordahl.jensen@rsyd.dk tlf. 51289453
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er torsdag den 19. november 2026 kl. 23:59. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 48.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Це оголошення від Region Syddanmark взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для Region Syddanmark? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
Про цього роботодавця
- Перевірений CVR (29190909)
- Новий на jajob, історії відповідей ще немає
