Løsningsarkitekt med blik for helheden - og erfaring med AI

Erhvervsstyrelsen i Esbjerg, Erhvervsstyrelsen

З HR-Manager

Kan du se hele billedet, fra data og governance til infrastruktur, og samtidig se, hvor AI kan gøre en forskel? Som løsningsarkitekt i Erhvervsstyrelsen i Esbjerg får du ansvaret for, at vores løsninger hænger sammen på tværs af teams, og for at AI bliver tænkt ind, hvor det skaber værdi.

Om os

Du bliver placeret i Produktenheden for Markedsovervågning i Erhvervsstyrelsens afdeling for IT og Digital Innovation. Vi er en digital myndighed, som ved hjælp af datadrevet markedsovervågning og tilsyn bidrager til, at Danmark er et attraktivt land at drive virksomhed i og et trygt land for forbrugerne.

Produktenheden for Markedsovervågning består af 5 teams og i alt 25 kolleger. Vi har ansvaret for IT-understøttelsen af Erhvervsstyrelsens afdeling for Markedsovervågning og håndterer udvikling, drift og dataforvaltning af ca. 30 IT-systemer. Langt de fleste af vores udviklere er fastansatte og sidder internt hos os.

Dine opgaver

Du sikrer, at vores løsninger er sammenhængende, og at data, governance og infrastruktur er tænkt ind fra starten. På den måde ses en løsning ikke kun fra ét teams synspunkt. Du udarbejder løsningsdesigns og godkender løsningsforslag med udgangspunkt i Rammearkitekturen. Du arbejder tæt sammen med vores udviklingsteams og Product Owners om at træffe arkitekturbeslutninger tidligt, så de kan guide udviklingen i overensstemmelse med forretningens behov.

Vi har fokus på at bygge sagsbehandlingsunderstøttende integrationer mellem vores systemer og AI, så vores sagsbehandlere får nye muligheder i deres daglige arbejde. Du skal hjælpe os med at designe løsninger som integrerer vores systemer med AI-værktøjer på sikker og compliant vis. Det vægtes højt hvis du allerede har erfaring inden for dette felt.

Du indgår i et fagligt fællesskab med Erhvervsstyrelsens øvrige 8 IT-arkitekter, hvor I deler viden, drøfter fælles arkitekturbeslutninger og understøtter hinanden på tværs af afdelingerne. I fællesskabet arbejder I med den fælles Rammearkitektur, som I i fællesskab videreudvikler og bruger som grundlag for jeres løsningsdesigns.

Du kommer blandt andet til at:

  • Sikre sammenhæng i vores løsninger på tværs af teams, data, governance og infrastruktur
  • Udarbejde løsningsdesigns og godkende løsningsforslag med udgangspunkt i Rammearkitekturen
  • Fremme genbrug af funktionalitet og gennemsigtighed i vores IT-arkitektur
  • Identificere og vurdere, hvor AI, LLM'er og machine learning kan skabe værdi i vores løsninger, og sikre, at vores brug af AI lever op til AI-forordningen og krav til governance
  • Være produktenhedens stemme i Team Arkitektur
  • Deltage i refinement, Sprint Review og planlægning af roadmaps

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med løsningsarkitektur og kan se løsninger i en større sammenhæng
  • Har forståelse for data, governance og infrastruktur
  • Har erfaring med at tænke AI, LLM'er og/eller machine learning ind i løsninger
  • Har kendskab til AI-forordningen og AI-governance
  • Kan formidle tekniske valg, så både udviklere og forretning forstår dem
  • Er nysgerrig og holder dig opdateret på udviklingen inden for AI
  • Kender Bizzdesign eller lignende arkitekturværktøjer. Det er en fordel, men ikke et krav

Er du interesseret i stillingen?

Vi besvarer gerne spørgsmål om jobbet eller ansøgningen. Skriv blot en mail til adressen nedenfor. Til første samtale taler vi overordnet om jobbet og dine erfaringer. Inden anden samtale bliver du bedt om at tage en kognitiv test og en personlighedstest. Til anden samtale tager vi udgangspunkt i dine testresultater, når vi taler om din mulige fremtidige rolle i Erhvervsstyrelsen.

Send din ansøgning via link på www.erst.dk senest den 15. november 2026. Vi forventer at holde 1. samtalerunde i uge 47 og 2. samtalerunde i uge 48.

Du ansættes på fuld tid efter gældende overenskomst med tiltrædelse pr. 1. januar 2027 eller snarest muligt derefter.

Vil du vide mere, så kontakt Torsten Lauridsen på telefon 29 69 27 47 eller skriv til torlau@erst.dk.
 

Це оголошення від Erhvervsstyrelsen i Esbjerg взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Erhvervsstyrelsen i Esbjerg? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (10150817)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Erhvervsstyrelsen i Esbjerg
Відгукнутися на сайті компанії