Marketingmanager til House-Tech

House-Tech ApS

З Jobnet

Vil du være med til at gøre House-Tech til mere end en webshop?

House-Tech er i vækst, og vi har ambitioner om meget mere. Vi søger derfor en erfaren og hands-on marketingprofil, der kan samle trådene, skabe retning og ikke mindst få planerne til at leve.

Vi har allerede specialister inden for betalt trafik, SEO og e-commerce. Din opgave bliver at bygge marketing omkring det: brand, kampagner, CRM, e-mailmarketing, content, sociale medier, leverandørsamarbejder og kundeloyalitet.

 

Det her er med andre ord ikke jobbet til dig, der helst afleverer strategien og lader andre stå for resten. Hos os skal du både kunne få idéen, lægge planen og føre den ud i livet.

 

Arbejdsopgaver

Du får et bredt ansvar for marketing og bliver den, der skaber struktur og fremdrift på tværs af vores marketingaktiviteter.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Udarbejde og drive vores marketing- og kampagneplan

  • Udvikle vores brand og positionering

  • Drive og optimere CRM og e-mailmarketing

  • Planlægge og udvikle content og aktiviteter på sociale medier

  • Koordinere marketingaktiviteter og årshjul med vores leverandører

  • Sikre opfølgning på salgsdata og marketingaftaler med leverandører

  • Arbejde databaseret med marketing og omsætte analyser til konkrete kommercielle initiativer

  • Bruge AI og automatisering aktivt til at effektivisere og udvikle marketingarbejdet

  • Afsøge nye værktøjer og muligheder, der kan gøre vores marketing endnu skarpere

  • Samarbejde tæt med CEO, e-commerce og PPC om at omsætte planer og idéer til handling.

  • En af dine første opgaver bliver at skabe et samlet 12-måneders marketing- og kampagneårshjul og få sat retning og struktur på aktiviteterne.

 

Faglige kvalifikationer

Vi forestiller os, at du:

  • Har 3-7 års relevant erfaring med marketing

  • Selvstændigt kan udarbejde en marketing- og kampagneplan og drive den fra idé til eksekvering

  • Er stærk inden for CRM og e-mailmarketing

  • Har erfaring med brand, positionering, content og sociale medier

  • Har en kommerciel tilgang og er vant til at arbejde med data

  • Kan koordinere samarbejdet med både kolleger, bureauer og leverandører

  • Bruger AI naturligt i dit arbejde og er nysgerrig på, hvordan nye værktøjer og automatisering kan forbedre måden, vi arbejder på

  • Både kan tænke strategisk og samtidig har lyst til selv at eksekvere.

  • Kan du også selv producere grafisk materiale, er det en fordel, men det er ikke et krav.

 

Personlige kvalifikationer

Vi søger en kollega, der:

  • Tager ansvar og initiativ og ikke venter på, at andre fortæller, hvad næste skridt er

  • Er imødekommende, positiv og god til at samarbejde

  • Kan lide at udvikle og forbedre frem for blot at administrere det eksisterende

  • Er åben, ærlig og ordentlig i samarbejdet med både kolleger og leverandører

  • Trives med forandringer og med, at tingene går stærkt

  • Kan bevare overblikket og skabe struktur

  • Har lyst til at få indflydelse og samtidig er klar til at tage det ansvar, der følger med

  • Ikke gør tingene mere komplicerede end nødvendigt, men har blik for at komme fra idé til handling.

 

Om House-Tech

House-Tech er en dansk e-commercevirksomhed med base i Ringkøbing. Vi sælger produkter inden for blandt andet el, VVS, arbejdstøj og værktøj til både private og professionelle kunder.

Vi er en ny virksomhed med store ambitioner. Teknologi, automatisering, stærke systemer og gode kundeoplevelser er en central del af den måde, vi bygger virksomheden på. Organisationen er flad, beslutningsvejene er korte, og vi samarbejder tæt om at finde de bedste løsninger.

Vi tror på frihed under ansvar. Det betyder også, at vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, tage ejerskab og drive dit område fremad.

 

Hvorfor er det attraktivt at arbejde hos os?

Vi tilbyder blandt andet:

  • Stor indflydelse på, hvordan marketingområdet skal bygges op og udvikles

  • Frihed under ansvar og plads til selv at drive dine idéer

  • Kort vej fra idé til handling i en organisation med korte beslutningsveje

  • Muligheden for at være med til at bygge brand og marketing op i en virksomhed med store vækstambitioner

  • Et stærkt fagligt miljø omkring e-commerce, PPC og SEO, som du bliver marketingmæssigt bindeled til

  • En virksomhed, hvor AI, automatisering og nye teknologier ikke bare er buzzwords, men noget vi aktivt ønsker at bruge

  • En uformel arbejdsplads med tæt samarbejde, højt tempo og en ordentlig tone

  • Mulighed for hjemmearbejde i mindre omfang.

 

Hvordan ansøger jeg?

Send din ansøgning og dit CV til mb@house-tech.dk.

Fortæl os gerne, hvorfor netop kombinationen af brand, kampagner, CRM, content og kommerciel udvikling tiltaler dig. Og giv meget gerne et konkret eksempel på noget, du selv har været med til at bygge op, udvikle eller optimere.

 

Processen

Når du har sendt din ansøgning, modtager du en bekræftelse på modtagelsen.

Vi har ingen fast ansøgningsfrist og indkalder løbende relevante kandidater til samtale. Stillingen bliver besat, når vi har fundet den rette.

 

Det praktiske

  • Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen

  • Arbejdstiden er som udgangspunkt kl. 8.00-16.00

  • Arbejdsstedet er Birkmosevej 18, Ringkøbing

  • Tiltrædelse: 1. januar eller 1. februar.

 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO Morten Brændgaard på mb@house-tech.dk eller 24 22 61 21

Це оголошення від House-Tech ApS взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для House-Tech ApS? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (46074254)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від House-Tech ApS
Відгукнутися на сайті компанії