Er du Børnehuset Østerlunds nye sprogpædagog?

Gladsaxe Kommune, Østerlund

З Jobnet
Brænder du for at arbejde med børns sprogudvikling og sprogstimulerende miljøer og aktiviteter? Så er det måske dig, vi leder efter til vores børnehaveteam i Østerlund.

Du behøver ikke have erfaring med sprogarbejde for at søge stillingen.


Som sprogpædagog i Østerlund vil din opgave være at vidensdele med dine kollegaer, samt være sproglig rollemodel for husets børn og voksne. Derudover vil du blive en del af et fagligt sprognetværk på tværs af områdets 8 huse og få skemalagt tid til opgaven. Som sprogpædagog bliver du klædt på til opgaven, af børnehuslederen, og få faglig sparring til vidensdeling i huset.

Hos os får du et stærkt fællesskab, høj faglighed og kollegaer, der både tager arbejdet med børn alvorligt og værdsætter humoren i hverdagen. Vi tror på, at glade medarbejdere skaber de bedste betingelser for børns trivsel, læring og udvikling.

Vi leder ikke efter den perfekte pædagog. Vi leder efter en kollega, der møder børnene med nærvær, tør prøve nyt, kan grine af sine fejl og som hver dag møder ind med lysten til at skabe en god dag for børn og kollegaer.

Vi søger dig, som
  • er uddannet pædagog og har lyst til at være en aktiv del af børnenes hverdag
  • brænder for at arbejde med børns sproglige udvikling
  • møder børn med varme, nysgerrighed og et smittende engagement
  • trives i samværet med børn og får energi af at lege, undersøge og skabe gode oplevelser sammen med dem
  • ser muligheder frem for begrænsninger og går til opgaverne med optimisme, initiativ og godt humør
  • tager del i fællesskabet, byder ind med idéer og handler, også når hverdagen kalder på fleksibilitet
  • trives i tæt teamsamarbejde, hvor vi hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab
  • kommunikerer åbent og professionelt med både kollegaer og forældre
  • møder forældre med respekt, tillid og en fagligt funderet tilgang.

Til gengæld kan vi tilbyde nærværende og tydelig ledelse, hvor der er plads til sparring, løbende feedback og fælles refleksion over praksis. Du bliver en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi prioriterer en konstruktiv feedbackkultur og har fokus på kontinuerlig faglig udvikling. I Østerlund er vi højt fagligt repræsenteret med pædagoger, pædagogiske assistenter og flere meritpædagogstuderende.

I Østerlund tror vi på, at nøglen til en vellykket pædagogisk praksis er en glad, engageret og balanceret medarbejderstab. Vi har en høj faglighed og arbejder målrettet på at skabe en fleksibel arbejdsplads med en sund work-life balance og et hjertevarmt arbejdsmiljø.

Vi er fagligt stolte over vores pædagogiske arbejde, og udvikler hele tiden vores praksis gennem dialog og faglig refleksion. Alle, der arbejder i Østerlund, træder ind ad døren for at yde omsorg og gøre en forskel for børnene. Vi vil skabe de bedst mulige betingelser for trivsel, læring og udvikling, gennem hele dagen.

Vi arbejder i et arbejdsmiljø, hvor vi både lytter til hinanden og udfordrer hinandens faglighed. Vores struktur kræver planlægning, og vi sikrer derfor plads til forberedelse og fastlagte faglige møder. Vi arbejder for en kultur, hvor alle personaler møder børnene med det samme pædagogfaglige afsæt, og at der er en ”rød tråd” for børnene i de år, de er i Østerlund.

Du bliver en del af et fagligt højt reflekteret team, som altid har børnene i øverste kontekst, et team som ønsker udvikling, glæde og sjov for både børn og voksne. Derudover bliver du en del af hele Østerlund, som løfter fællesskab.

Om Børnehuset Østerlund
Østerlund er en smuk gammel historisk villa, som tidligere har været et gartneri. Vi bor tæt på offentlig transport (Stengård Station).
Børnehuset har ca. 63 børn og 14-16 medarbejdere, som arbejder aldersintegreret i et vuggestueteam og et børnehaveteam og i alt 5 grupper.
Vi er en del af område Bagsværd Øst med et tæt samarbejde på tværs af de 8 børnehuse i området og er optaget af at vidensdele og skabe forpligtende fællesskaber, så vi sammen kan blive endnu dygtigere i vores praksis.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.
Som uddannet pædagog i vores børnehuse får du et varigt Gladsaxe-tillæg samt et anciennitetstillæg efter 2 års uafbrudt ansættelse.
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.
Tiltrædelse efter aftale - vi venter gerne på denne rette.

Om Gladsaxe Kommune som arbejdsplads
Som nyansat pædagog i Gladsaxe Kommune vil du følge vores introduktionsprogram, der hjælper dig godt i gang, så du hurtigt kan trives i dit nye job.
Vi tilbyder desuden løbende coaching og interne kurser, der kan understøtte dit arbejde.
Vi er en arbejdsplads, som prioriterer fleksibilitet og en god balance mellem arbejde og privatliv, bl.a. ved at tilbyde mulighed for en 4-dages arbejdsuge.

For flere oplysninger
om stillingen står børnehusleder Xenia Pedersen til rådighed på telefon 24 94 14 52.

Ansøgningsfrist
Den 11. november 2026.
Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Це оголошення від Gladsaxe Kommune взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Gladsaxe Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (62761113)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Gladsaxe Kommune
Відгукнутися на сайті компанії