Brug din sygeplejefaglighed, hvor den gør den største forskel

Region Nordjylland

З Talentech

Bliv en del af Vesthimmerland Kommunes nye Sundheds- og Omsorgspladser i Farsø under Aalborg Universitetshospital

Brænder du for klinisk sygepleje, komplekse borgerforløb og selvstændige faglige beslutninger? Motiveres du af at skabe sammenhængende forløb for borgere med komplekse sundheds- og plejebehov, og vil du være med til at udvikle en vigtig del af fremtidens nære sundhedsvæsen?

Så er det måske dig, vi søger.

De nye Sundheds- og Omsorgspladser i Farsø bliver en del af Aalborg Universitetshospital og kommer til at bestå af 20 pladser for borgere med komplekse sundheds- og plejebehov. Her bliver sygeplejen en central del af løsningen, og du får mulighed for at bringe dine kliniske kompetencer i spil hver eneste dag.

Borgerne vil ofte befinde sig i overgangen mellem hospital, kommune og eget hjem. De har behov for observation, behandling, rehabilitering og koordinering af deres videre forløb. Derfor søger vi sygeplejersker, der kan skabe overblik i komplekse situationer, træffe faglige beslutninger og sikre kvalitet og sammenhæng i borgernes forløb.
Som sygeplejerske får du en nøglerolle i den daglige indsats. Du arbejder med kliniske vurderinger, observationer, behandling, rehabilitering og koordinering på tværs af faggrupper og sektorer. Du bliver samtidig en vigtig sparringspartner for kolleger og samarbejdspartnere, og bidrager aktivt til udviklingen af den sygeplejefaglige praksis.

Vi arbejder ud fra Fundamentals of Care (FoC), hvor relationen til borgeren, de grundlæggende behov og den faglige kvalitet er tæt forbundet. Vi tror på, at den bedste sygepleje skabes gennem stærke kliniske kompetencer, faglig refleksion, tværfagligt samarbejde og et vedvarende fokus på det, der har størst betydning for den enkelte borger.
Hos os får du mulighed for at anvende hele din sygeplejefaglige værktøjskasse. Du bliver en del af et stærkt tværfagligt miljø med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, terapeuter og øvrige samarbejdspartnere. Sammen arbejder vi for at skabe de bedst mulige forløb for borgerne og udvikle fremtidens sundhedstilbud.

Vi søger sygeplejersker, som

  • er autoriserede sygeplejersker
  • trives med komplekse borgerforløb og kliniske problemstillinger
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar for faglige beslutninger
  • har stærke observations- og vurderingskompetencer
  • ser tværfagligt samarbejde som en styrke
  • har lyst til at bidrage til udvikling og nytænkning
  • ønsker at gøre en reel forskel for borgerne

Du får blandt andet

  • høj grad af faglig selvstændighed og ansvar
  • mulighed for at præge udviklingen af de nye Sundheds- og Omsorgspladser
  • komplekse og meningsfulde borgerforløb
  • et stærkt tværfagligt og sygeplejefagligt fællesskab
  • faglig sparring, læring og kompetenceudvikling
  • engagerede kolleger med høje faglige ambitioner

Praktiske oplysninger

Ansættelse pr. 1. januar 2027 eller efter aftale.

Stillingerne er på 37 timer ugentligt og indebærer blandede dag- og aftenvagter samt arbejde i weekend efter gældende vagtplan. Der er sygeplejefaglig dækning alle ugens syv dage i dag- og aftentimerne.

Ansøgningsfristen er 17. november 2026, og ansættelsessamtaler afholdes 24. november 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med Dansk Sygeplejeråd.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Bente Fisker på mobil 25 46 33 72 eller mail b.fisker@rn.dk.

Vil du være med til at skabe et nyt tilbud, hvor sygeplejen er afgørende for kvaliteten og sammenhængen i borgernes forløb? Så glæder vi os til at høre fra dig.

 

Lønoplysninger
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.

Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.

Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Søg job

Jobdetaljer

Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital
Adresse
Højgårdsvej 10, 9640 Farsø
Afdeling
Plejecenter Højgaarden, Sundheds- og Omsorgspladser 
Arbejdstid
Fuldtid: 37 timer pr. uge
Varighed
Fastansættelse
Ansøgningsfrist
Tiltrædelse
Salary
Fuldtid: 37 timer pr. uge
Job ID
e15dc1fba51144078b19d07566c6baca
Søg job

Kontakt

Navn: Bente Fisker
Titel: Chefsygeplejerske for Borgernær Sundhed
E-mail: b.fisker@rn.dk

Це оголошення від Region Nordjylland взято з Talentech. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Region Nordjylland? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29190941)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Region Nordjylland
Відгукнутися на сайті компанії