BØRNEHAVEN CHARLOTTEHØJ SØGER PÆDAGOG TIL VORES LILLE OASE I HJERTET AF FINNEBYEN

Aarhus Kommune

З HR-Manager

Vi søger en pædagog, som brænder for det gode børneliv, kan bidrage med høj faglighed og som vil være en del af et godt kollegaskab, hvor vi spiller hinanden gode.

Vi søger en pædagog der kan starte 1. januar 2027. Vi vil indkalde løbende til samtale.

Børnehaven Charlottehøj er en institution i Dagtilbud Hasle og er normeret til 40 børnehavebørn.

Vi søger en pædagog, der i et åbent, aktivt og anerkendende samarbejde med det øvrige personale og den pædagogiske leder, vil være med til at præge det pædagogiske arbejde i hverdagen og skabe rammer for et godt børneliv for alle børn.  

Vores pædagogiske arbejde står på et grundlag af det anerkendende børneperspektiv, hvor nærvær, omsorg, tryghed, rummelighed og overskuelighed for barnet, er centrale tematikker i vores praksis. Vi vægter det gode forældresamarbejde højt og ser forældresamskabelsen som det stærkeste værktøj til at skabe sammenhæng for barnet og danne det bedste afsæt for barnets hele trivsel.

Vi er optagede af bredere børnefællesskaber og arbejder ud fra en målsætning om at se alle børn, møde dem hvor de er og etablere en praksis som skaber lige deltagelsesmuligheder, så alle børn kan dannes, udvikles og trives i deres hverdag hos os.

Vi søger derfor en pædagog der brænder for at arbejde ind i en sådan praksis og som kan bidrage til det gode børneliv med sin høje pædagogfaglighed.

Vi er en personalegruppe, der består af 1 pædagogisk leder, 4 pædagoger og 4 pædagogmedhjælpere og en IGU-praktikant, som varetager husets køkken og øvrige praktiske opgaver.

Vi kan tilbyde dig:

  1. Et engageret, stabilt og fagligt stærkt personale
  2. Mulighed for medansvar og indflydelse
  3. En arbejdsplads med fokus på trivsel og udvikling på alle niveauer
  4. En børnegruppe fyldt med energi og livsglæde
  5. En interesseret og engageret forældregruppe
  6. At blive en del af et hus, hvor der er en god kollegial trivsel og fokus på det fortsatte gode kollegiale samarbejde

Der vil være mulighed for at varetage forskellige roller i huset, fx TR.      

Vi forventer at

  • Du er udadvendt og har et positivt livssyn
  • Du både kan arbejde selvstændigt og i et team
  • Du har respekt for børn, forældre og kollegaer
  • Du kan arbejde i en struktureret hverdag, men også trives i og har øje for det spontane
  • Du trives ved at give og modtage professionel feedback og sparring, både på de ting som går godt og de ting som ikke lykkedes i første omgang
  • Du har lysten til at gøre en forskel og brænder for kerneopgaven: samvær, nærvær og anerkendelse af det enkelte barn og det gode børnefællesskab
  • Du skaber succesoplevelser, som får børnene til at udvikle gåpåmod og selvværd
  • Du har lyst til at arbejde med brobygning med vores naboinstitution, som er en vuggestue
  • Du brænder for at arbejde med børn i alderen 3-6 år
  • Du har lyst til at være en del af en personalegruppe som vil hinanden og som har let til grin
  • Du brænder for at bringe din faglighed i spil i hverdagen

Dagtilbud Hasle er beliggende i Aarhus og består af 11 institutions afdelinger.

For yderligere oplysninger eller ønske om besøg:

Kontakt Pædagogisk leder Charlotte Briand Flyvholm på mobil 24238952

Vi ser frem til at høre fra dig.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  20.11.2026
 
Samtaler vil blive afholdt løbende.

Це оголошення від Aarhus Kommune взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Aarhus Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (55133018)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Aarhus Kommune
Відгукнутися на сайті компанії